EU-landene splittet om finansiering af Ukraine – 24NYT

EU-landene splittet om finansiering af Ukraine – 24NYT


Et “erstatningslån” fra de indefrosne russiske midler er den eneste holdbare løsning på spørgsmålet om Europas fortsatte finansiering af Ukraine. Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, på et pressemøde efter forsvarsministrenes møde i Bruxelles mandag, skriver Børsen.

”Her står det klart, at den politiske vilje i en række EU-lande ikke rækker til, at Europa kan finde pengene til at understøtte Ukraine fra de nationale budgetter. I forvejen har hjælpen været skævt fordelt mellem EU-landene. Lande som Danmark, Sverige, Tyskland og østeuropæiske lande som Polen og de baltiske lande yder langt mere end gældsplagede lande som Italien, Frankrig og Spanien.

Hvis nogle EU-lande samtidig udelukker at betale regningen via fælles gæld, så er der kun et ’lån’ fra de russiske midler tilbage, fastslår Kallas. Belgien er dog indtil videre skeptisk over for forslaget. De 140 mia. euro, som i første omgang var udset til ’erstatningslånet’, er indefrosset i det belgiske værdidepot Euroclear. Belgiens premierminister, Bart De Wever, frygter, at et ’lån’ fra midlerne vil blive set som konfiskation af Rusland med efterfølgende sagsanlæg og beslaglæggelse af europæiske aktiver i Rusland. Trods Ruslands enorme ødelæggelser i Ukraine findes der nemlig ikke et juridisk grundlag for ganske enkelt at tage pengene og give dem til Ukraine”.





Source link