Der er planlagt yderligere nominelt 3 GW vindkraft i Nordsøen. Hvis dette gennemføres, vil vi blive endnu mere afhængige af el-import og/eller større afbrænding af træflis, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Det er dårlige nyheder.
Oprindelig var denne længe ventede udvidelse af elproduktionen beregnet primært til el-eksport til andre EU-lande. Men efterhånden er disse lande veludbyggede med vindmøller. Især Tyskland har overskud af vindkraft i en sådan grad, at de periodevis betaler for, at danske vindmøller standser den danske produktion, da dette er billigere end at sætte tyske vindmøller i stå.
Figur 1-3 ovenfor illustrerer de vestdanske off-shore ydelser time for time samt off shore vindens andel af elforbruget. Kilde her.
Det bemærkes, at den gennemsnitlige ydelse (figur 1 og 2) er 851 MW i januar og 463 MW i juli. Og at ydelsen som % af forbruget (figur 3) er elendige 19% i juli. 3 GW ekstra havvind.
En udbudsrunde for 3 GW havvind er netop startet.
Figur 4 nedenfor illustrerer de seneste publicerede data fra Energinet.dk for vinds+sols andel af det danske elforbrug.
Figur 4
I idealtilfældet ville den blå kurve, der varierer mellem ca. 0% og 160 % være sammenfaldende med den sorte kurve, dvs. ydelsen ville svare til 100% af forbruget. Det ses, at dette er meget langt fra idealtilfældet.
Men som den engelske historiker Arnold Toynbee sagde for mange år siden: ”Et samfund i vanskeligheder har en tendens til at anskaffe sig mere, af hvad det allerede har for meget af.”
Så nu er man i gang med at udbyde endnu 3 GW havvind. I figur 5 nedenfor illustreres, hvordan vinds+sols andel af elforsyningn kunne komme til at se ud.
Som det ses, opnår man heller ikke herved nogen tålelig overensstemmelse mellem elproduktion – og forbrug. Men heldigvis har vi en organisation DACES, der bistår forskningsinstitutioner og andre med at søge offentlige forskningsbevillinger til at forske i batteriteknologi, der nu pludselig er kommet på mode.
På DACES’s hjemmeside, må man dog lede forgæves efter både batteribehovet, og prisen. Et batteri installeret i Hasle i eftersommeren 2024 kostede 3500 kr/kWh kapacitet svarende til 3500-4000 kr per Bornholmer. Det vil kunne forsyne Bornholm med strøm i 1-2 timer.
På nettet i november 2025 kan man finde priser helt ned til ca. 1100 kr per kWh. Man lægger til lager, når der er er strøm i overskud og omvendt, bruger af lageret, når der er underskud. Vi har fundet, at lagerbehovet per bornholmer ville svare til en del over 100 timers gennemsnitlige forbrug. Så vi taler vi ikke om 3500-4000 kr. per bornholmer, men nærmere om 75.000 kr. per bornholmer ved 100 timers lager.
Det ville klæde DACES at fremlægge en beregning over lagerbehovet. Men i ”Børsen” den 11.11.2025 har direktøren for Daces, Anne Marie Damgaard og afdelingschef i Green Power Denmark, Martin Damm en kronik, hvor det blandt andet hedder:
”Det kræver blot, at man fra statslig side indser batteriernes vigtige rolle i den grønne omstilling, og sikrer bedre vilkår for dem”.
Jaså! Nu har vi i årevis fået ørerne tudet fulde af lovprisninger for vind- og sol energiens lave pris og bidrag til sikring af energiuafhængighed. Og her kommer så repræsentanter for disse brancher og beder om, at staten skal sikre bedre vilkår.
Hvor mange milliarder mon det vil løbe op i? Det er endnu et eksempel på, hvor ringe troværdighed der er i branchens hidtidige prisberegninger af ”billig vind-el”. En række udgifter er simpelthen udeladt. Herunder udgifterne til back-up.
Alternativet er kernekraft
Forfatterne besøgte i begyndelsen af november 2025 atomkraftværket Gösgen i Schweiz. Nedenfor nogle tal fra værkets årsberetning 2024:
Værket har en bruttokapacitet på1060 MW, men det har et betydeligt egetforbrug til drift af kølevandspumper, drift af værksteder, belysning og meget mere. Til kunderne kan derfor kun leveres 1010 MW.
En gang om året skal værket lukkes for vedligeholdelse og udskiftning af brændselselementer, så på årsbasis er værket i drift 90% af tiden.
Nedenstående tabel 1 gengiver produktionsudgifterne iflg. Gösgens årsberetning 2024.
Erfaringer fra de sidste store havvindmølle- og atomkraftprojekter
Fra 2010 til 2024 er udbygningen af danske vindmøller steget jævnt og roligt fra 891 MW til 2340 MV reel ydelse dvs. med 1449 MW. I nogenlunde samme periode har Finland bygget et nyt atomkraftværk Olkiluoto 3, som i praksis og med stor regelmæssighed yder ca. 1450 MW i gennemsnit og opgives at have kostet ca. 82 milliarder danske kroner, svarende til 56,5 milliarder danske kroner per GW.
Der findes ikke en oversigt om, hvad det har kostet at udbygge den danske vindkraft. Men vi kender prisen for havmølleparken Baltic Eagle, der er under opførelse ved Rügen, til at være 12 milliarder danske kroner. Dens nominelle kapacitet opgives til 476 MW, hvilket betyder en gennemsnitlig reel ydelse på ca. det halve: 238 MW. Dette giver en investering på 12/0,238 = 50,5 milliarder danske kroner per GW.
Havvindmøller har udgifter til lange og dyre kabler på grund af stor afstand til forbrugerne samt behov for maritim overvågning og en række andre løbende udgifter, som vi tidligere har beskrevet i Den korteavis, 7 december 2023. På den anden side har kernereaktorer 2-3 gange længere levetid end vindmøllernes 25 år, og de kan placeres nærmere forbrugerne end vindmøllerne. Allervigtigst er dog, at de producerer styrbar el 24/7 i mindst 85 % af årets timer, uanset om vinden blæser eller ej og at de ikke har behov for et særligt back-up system. Det må derfor forventes, at moderne atomkraft reelt er billigere end vindkraft.
Gennem årene er det gang på gang officielt blevet hævdet, at byggetiden for kernekraftværker ville være væsentligt længere end for vindkraft. Selvom det finske kernekraftværk har været ramt af mange forsinkelser, er dets byggetid alligevel blevet den samme som for den danske vindkraftudbygning. Et moderne kernekraftværk i standardudgave kan i dag faktisk leveres på ca.7 år fra bestillingstidspunktet. Og køber man det i Korea, er det væsentligt billigere end det finske.
RESUME: Den nuværende regering (Mette Frederiksen 2) har planlagt bygning af et betydeligt antal havvindmøller med henblik på især eksport. Da vore naboer også har bygget vindmøller i betydeligt omfang er det særdeles tvivlsomt om der er aftagere til danske el-overskud af stærkt varierende og ustyrlig havvind, der må betegnes som en sekundavare med behov for betydelige justeringer for at være
anvendelig i et moderne 24/7 samfund.
Det må derfor stærkt frarådes, at Danmark bygger flere havvindmøller, end vi absolut selv har brug for.
Nogle har i mange år hævdet, at vindmøller er billigere og hurtigere at bygge end atomkraftværker. Adskillige nyere analyser viser imidlertid, at såvel pris og byggetid er på samme niveau, men at man i regnskaberne for vindmøller glemmer at medtage en lang række udgifter, som fx til batterier.
Ib Andersen, klimahygiejniker, dr. med, Søren Kjærsgaard, civilingeniør.