Præsidenten har netop meddelt, at han ”permanent vil sætte migrationen fra alle tredieverdenslande på pause” og fjerne enhver, der ”ikke er nogen gevinst for De Forenede Stater, og som er ude af stand til at elske vores land”.
Udmeldingen kommer i kølvandet på den afghanske indvandrer Rahmanullah Lakanwals overlagte mordforsøg på to medlemmer af West Virginias nationalgarde, som var på tjeneste i hovedstaden, Washington DC. En af gardisterne, den 20-årige Sarah Beckstrom, er bukket under for sine kvæstelser, mens den anden, Andrew Wolfe, stadig er i kritisk tilstand.
Blandt europæiske politikere og medier vil præsidentens meddelelse givetvis vække ramaskrig. Vi befinder os nemlig i en verdensdel, hvor enhver ugerning begået af indvandrere fra den tredje verden bliver mødt med bekendelser til ”menneskerettighederne” og fordømmelse af ”racisme” og ”højreekstremisme”. Fremmede ugerningsmænd kan roligt fortsætte, for de kan altid regne med magtelitens bortforklaringer.
Men USA er ikke som Europa. Derovre er der stadig en del af befolkningen, som har et kontant syn på ret og uret, moral og umoral, lov og orden. De vil byde Trumps besked velkommen.
Under sin valgkampagne i 2015 luftede Trump muligheden af at forhindre yderligere tilvandring af muslimer, indtil ”vi finder ud af hvad fanden, der foregår” (what the hell is going on).
Han gjorde imidlertid ikke noget ved det i sin første præsidentperiode – sikkert fordi han ikke havde opbakning til det – og den muhamedanske tilstrømning fortsatte.
USA har nu talrige millioner af fremmede, der hader landet, og som i muslimernes tilfælde arbejder på at omdanne det til et islamisk kalifat.
Det har vi også i Europa, men her ser befolkningsflertallet ser frem til at blive slagtet. De bliver i hvert fald ved med at støtte politikere, der baner vej for deres endeligt.
Trump-administrationen vil stadig støtte NATO, og glæder sig over, at mange af de europæiske medlemslande har lovet at øge deres militærudgifter. Men hvad er det værd, når den politiske, kulturelle og ideologiske kløft bliver stadigt dybere?
Sigmund Freud talte om ”thanatos” – dødslængslen – som et menneskeligt vilkår.
I Europa har vi indstillet os på vores egen og vores civilisations undergang og kaster os derfor ud i ud i en pervers masochisme. Muhamed er kommet for at udrydde os, og vi ser frem til det.
USA har stadig bevaret optimismen og beslutsomheden på at forsvare, hvad der er tilbage af Vesten. Her har vi årsagen til det europæiske had til Trump.