Vurderingssystemets fundamentale uforudsigelighed skaber alvorlig usikkerhed for boligejerne, der virker som en ekstra skat på dem, skriver prof. Christian Bjørnskov i Børsen.
”Usikkerheden kommer fra to separate problemer med systemet. For det første beregnes boligejeres grundskyld ud fra Skats idé om ejendommes “bedste økonomiske anvendelse”, hvilket er meningsløs. Hvordan myndighederne kommer frem til den vurdering, virker så tilfældigt, at mange ejendommes værdi er helt umulig at forudse for borgerne.
For det andet er det for nylig kommet frem, at borgerne ikke kan få indsigt i, hvordan myndighederne beregner grundværdi. En 49-årig projektleder fra Espergærde fik i år afslag fra Vurderingsstyrelsen på en anmodning om aktindsigt, så han kunne forstå beregningen. Styrelsen noterer, at der ikke eksisterer et dokument med beregningerne, så i princippet ved dens medarbejdere heller ikke, hvordan vurderingerne af grundværdi foretages. Det er derfor næppe et mysterium, hvorfor borgerne har svært ved at gætte deres ejendomsskat.
Problemet bliver, at med så stor usikkerhed vil langt de fleste være tvunget til at binde midler i en reserve til at forsikre sig mod skatteoverraskelser. Det er midler, der hverken bliver forbrugt normalt, eller der kan investeres produktivt. Den usikkerhed, vurderingssystemet skaber for borgerne, kommer derfor til at virke som en kombineret skat på forbrug og investeringer. Det, der egentlig burde have været en effektiv skat, gør Skats inkompetence til en særdeles dyr skat”.