Onsdag aften blev det afsløret, at USA sammen med Rusland havde udarbejdet en plan for fred i Ukraine.
Bag planens 28 punkter står blandt andre USA’s forhandler Steven Witkoff, der er kendt som meget prorussisk.
Planen mødet da også voldsom kritik for at være én stor imødekommelse af de russiske krav. Ren kapitulation blev den kaldt.
Planen vil betyde, at Ukraine skal afgive store landområder – også områder som Rusland ikke har været i stand til at erobre. Den ukrainske hær skal reduceres dramatisk. Ukraine skal afstå fra nogensinde at blive medlem af NATO. De sikkerhedsgarantier, der er omtalt, er vage. Russisk sprog skal være officielt udnævnes til andetsprog i Ukraine. Den Korte Avis har beskrevet alle 26 punkter.
Trump sagde at Ukraine skulle sige ja til planen inden torsdag den 27.11. Altså indenfor en uge!
Ukraine afviste planen.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kaldte situationen i landet lige nu for “et af de sværeste øjeblikke i landets historie”.
Vi skal vælge mellem vores værdighed som nation og vores stærkeste allierede, sagde han.
Også i Europa har der været bekymring. Blandt andet har den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, sagt, at planen lignede noget, der lige så godt kunne være skrevet i Kreml af Ruslands præsident, Vladimir Putin.
De store europæiske lande, der aktivt støtter Ukraine, tog også skarpt afstand fra fredsplanen. Det var Tyskland, Storbritannien og Frankrig.
Flere stærke amerikanske senatorer og andre politikere er også kritiske.
Trump kaldte Ukraine utaknemmelig. Men i løbe af weekenden begyndte han at trække i land.
Nu siger Trump, at planen er et forhandlingsudspil. Og udenrigsminister Marco Rubio har kaldt planen for en ramme. Torsdag er ikke en ultimativ deadline.
Samtidig meddelte de europæiske lande, at de ville komme med en alternativ fredsplan, der bygger på Ukraines krav.
Alternativ fredsplan fra Europa
Planen indebærer ifølge forlydender:
Ukraine skal ikke afgive land til Rusland. Men den aktuelle frontlinje skal fastfryses, som udgangspunkt for forhandlinger.
USA skal give sikkerhedsgarantier til Ukraine, der omtrent svarer til NATOs gensidige forsvarsgarnti (art. 5)
De sikkerhedsgarantier, som Ukraine skal have mod at blive angrebet i Rusland, skal være mere præcise, og det har man brugt meget tid på at forhandle om.
Den ukrainske hær skal ikke beskæres, som der ellers er tale om i Trumps fredsplan.
De indefrosne russiske kæmpesummer skal bruges til at genopbygge Ukraine.
Sanktionerne mod Rusland skal kun gradvist ophæves.
Dette pres fra Ukraine og europæiske lande bidrog til, at USA blødte sine holdninger op.
Lørdag stod det klart, at USA nu ville forhandle fredsplanen med Ukraine og dets europæiske allierede. Det skulle ske søndag i Geneve i Schweiz.
Forhandlinger i Geneve om Fredsplanen med Ruslandskritiske Rubio i spidsen
Søndag gik forhandlingerne i gang mellem repræsentanter fra USA, Ukraine samt Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
USA’s udenrigsminister Marco Rubio har spillet en ledende rolle i forhandlingerne.
Marco Rubio har altid været stærkt kritisk overfor Putins Rusland. Under hele Ukraine-krigen har der været stridigheder mellem Rubio og den Putinvenlige Witkoff. Disse modsætninger er der også under de aktuelle forhandlinger, skriver flere medier.
Men det var altså Rubio, der stod for forhandlingerne søndag med Ukraine og de europæiske lande.
Og indtil videre er disse forhandlinger gået noget bedre, end man kunne frygte.
Fælles erklæring mellem USA og Ukraine
Søndag aften udsendte USA og Ukraine en fælles erklæring om, at der bliver gjort fremskridt i forhandlingerne, som det fremgår på Ukraines præsidenthjemmeside.
Men samtidig kom der også en noget modstridende udlægning fra USA.
»De amerikanske og ukrainske udtalelser efter Genève er ikke helt ens,« skriver Yaroslav Trofimov, som er The Wall Street Journals ledende udenrigskorrespondent. (Berlingske)
I USAs udtalelse forlyder det, at ukrainerne skal have sagt til amerikanerne, at det nuværende udkast »afspejler deres nationale interesser«.
Men det er langtfra, hvad der står i den fælles udtalelse – her fremgår det blot, at forhandlingerne viser »betydelige fremskridt i retning af at afstemme holdninger og identificere klare næste skridt«, skriver Berlingske.
Tysk udenrigsminister og finsk statsminister kommer med positive vurderinger
Tysklands udenrigsminister Johann Wadephul, der hører til blandt de meget forligsivrige røster, siger til den tyske radiostation Deutschlandfunk her til morgen, at europæerne opnåede »afgørende succes« under forhandlingerne i Schweiz i går. (Berlingske)
»Alle spørgsmål, som omhandler Europa og NATO, er blevet fjernet fra planen,« siger han som forklaring.
Finlands præsident, Alexander Stubb, siger noget lignende:
Enhver beslutning, som på den ene eller anden måde berøre EU og NATO skal drøftes og besluttes af netop EU- og NATO-landene »i en separat proces«, skriver han i et tweet mandag morgen.
Rubio: Vi gør “enorme fremskridt”
Efter mødet søndag, sagde Rubio, at der blev gjort “enorme fremskridt”.
“Jeg synes, vi har gjort enorme fremskridt. Vi har virkelig bevæget os fremad, så jeg føler mig meget optimistisk i forhold til, at vi når dertil inden for en meget rimelig tidsramme, meget snart”, erklærer han og beskriver forhandlingerne i Genéve, som “den bedste dag, vi har haft indtil videre i hele processen”.
Zelenskyj: Forsigtig optimisme
Størstedelen af Ukraines vigtigste ønsker er nu en del af den seneste version af et udkast til en amerikansk plan for at afslutte krigen i landet, siger den ukrainske forhandler Rustem Umerov, ifølge flere medier.
Også hos Zelenskyj er der forsigtig optimisme.
“Diplomatiet er aktiveret. Det er godt, det er rigtig godt. Vi forventer, at resultatet bliver de rigtige skridt. Første prioritet er en pålidelig fred, sikkerhedsgaranti og respekt for vores folk og alle, der gav deres liv for at forsvare Ukraine mod russisk aggression”, lød det i går aftes fra Zelenskyj i en videotale.
Det helt store spørgsmål er hvad Putin siger til de ændringer, der nu tegner sig til Ukraines fordel i den ellers så Putin-venlige fredsplan.
Putin siger næppe ja til indrømmelser til Ukraine
Putins mål er klart! Han arbejder med støtte fra blandt andet den Putin-venlige Witkoff for at styrke Rusland og svække Ukraine.
Det lægger et vist pres på Ukrainerne.
Men for ukrainerne er der en positiv udvikling i forhandlingerne i kraft af, at de Ukraine-venlige kræfter på det seneste er blevet styrket.
Men hvad sker der, hvis Putin bliver præsenteret for en ny fredsplan med indrømmelser til Ukraine?
Det har han hele tiden afvist.
Men Putin er også presset af en dårlig økonomi og en krigstræt befolkning.
Rusland har i nat bombet Ukraine og dræbt fire.
Men Ukraine er ikke så svag, som nogen gerne vil gøre dem til.
Ukraine har igen bombet et stort kraftværk tæt på Moskva.
forhandlingerne fortsætter i dag.