Den Korte Avis | Farvel med dig: Udlænding idømt fængsel og udvisning efter utallige overgreb på pige under tolv år – filmede selv overgrebene

Den Korte Avis | Farvel med dig: Udlænding idømt fængsel og udvisning efter utallige overgreb på pige under tolv år – filmede selv overgrebene


En 54-årig mand er torsdag  ved Retten i Odense idømt seks års fængsel og udvisning for seksuelle overgreb begået i udlandet i 2017 eller 2018.

 

Den 54-årige, der er udenlandsk statsborger, har boet i Danmark i ca. 30 år.

 

 

Via en international organisation (NCMEC), der blandt andet  arbejder for bekæmpelse af seksuelle overgreb på børn  fik Fyns Politi i 2024 en anmeldelse om, at den 54-årige kunne være i besiddelse af seksuelt krænkende materiale af børn under 18 år.

 

 

Tyve videoer med overgreb på den samme pige

 

Fyns Politi foretog ransagning af den 54-åriges telefoner. I den forbindelse blev der fundet 20 videoer med overgreb på den samme pige.

 

 

Efterforskningen viste, at overgrebene var begået i udlandet, og politiet har forgæves forsøgt at få identificeret den pågældende pige.

 

 

Til gengæld kunne efterforskningen fastlægge, at det var den 54-årige, der begik de seksuelle overgreb.

 

 

Blev blandt andet fundet skyldig i voldtægt

 

Den 54-årige blev blandt andet fundet skyldig i voldtægt, og forklarede selv i retten, at pigen var en fjern slægtning.

 

 

”Hvis ikke den 54-årige havde filmet de seksuelle overgreb, så var sagen nok aldrig kommet frem i lyset,” siger specialanklager ved Fyns Politi, Brian Dybdahl, og fortsætter:

 

 

”Vi er naturligvis ærgerlige over, at det ikke var muligt at finde ud af hvem pigen var, men trods det, så lykkedes det at få den 54-årige retsforfulgt”.

 

 

Retten var enig med anklagemyndigheden i, at pigen i videoerne var under 12 år.

 

 

Efter domsafsigelsen valgte den 54-årige at anke sagen.





Source link