På sin Facebook-profil skriver Finn Rudaizky:
”Katastrofe i København.
Det mere end antisemitisk lignende parti, Sikander Sidique’s De frie Grønne, har fået et mandat i den nye Borgerrepræsentation. Det jødefjendtlige parti og partiet som vil opløse staten Israel, har nu fået fast ’talerstol’ på Københavns Rådhus.
De fleste af partiets stemmer kommer fra palæstinensere og muslimer i Tingbjerg-området.
Det er det område, hvor kaffe-dialog-Ozlem Zekic, har gjort utrolig meget, for at hendes forening har presset på, for at få de lokale Tingbjerg-borgere til at stemme.
I kaffe-dialog-klubben, hvor Ozlem Zekic er generalsekretær, er Overrabbiner Jair Melchior formand for bestyrelsen.
Det Israel-hadende og mere antisemitisk lignende parti med Sikander Siddique, De frie Grønne, har fået et mandat i Borgerrepræsentationen i København!
Det er partiet med ’zionister ud af København’ og ønske om ’opløsning af den jødiske stat, Israel’.
Mange er chokeret over utrolig mange københavnske politikeres passivitet i relation til det stigende jødehad og manglende afstandtagen fra De frie Grønnes programpunkter.
Jeg regner med, at flere fra den jødiske menighed i København, vil overveje at flytte fra det Danmark, hvor udspekulerede og bevidst tavse politikere lukrerer stemmemæssigt på jødehadet og ignorerer trusler mod jøder, især fra grupper af borgere på Nørrebro.
Mange jøder har allerede forladt København og Danmark som følge af trusler, chikane og andre former for livstruende oplevelser”.

