Iværksætteri er blevet fedt. Adskillige TV-programmer har gjort iværksætterne næsten sexy. Det kan derfor ikke undre, at danske politikere og medier svømmer hen i fantasier om, at Danmark er en førende iværksætternation. Begejstringen mangler imidlertid proportioner og realitetstjek, for dansk iværksætteri er i historisk krise.
Færre kaster sig ud i livet som selvstændig
Lige siden 2000 har de skiftende regeringer med imponerende passivitet og ligegyldighed understøttet den negative udvikling. Iværksættere, der skal skabe fremtidens erhvervsliv og vækstmotorer, nedprioriteres i høj grad. På trods af de mange iværksætterstrategier, der er lanceret gennem tiderne, kaster færre og færre sig ud i livet som selvstændig. I 2022 blev der skabt 30.800 nye firmaer, hvilket er ca. 10 pct. færre end i 2021. I 2023 blev der etableret 25.953 nye virksomheder. Det svarer til et fald på ca. 15 pct. i forhold til 2022. I 2024 blev der registreret færrest nye virksomheder i ti år. I første kvartal af 2025 blev der oprettet 6.531 nye virksomheder. Det er næsten en halvering i forhold til første kvartal af 2019, hvor der blev oprettet 11.024 nye virksomheder. Danmark bliver mere og mere et ”lønmodtagerland”.
Et flertal drejer nøglen om efter 1-1,5 år
Der bliver ganske vist startet rigtig mange iværksættervirksomheder i Danmark, men mange drejer nøglen om efter et år til halvandet. I snit holder de nye virksomheder 15-18 måneder og så bliver de afviklet eller går konkurs. Efter fem år har 58 pct. af de små danske virksomheder drejet nøglen om, mens kun 25 pct. har gjort det i Frankrig. Mens medierne fokuserer på de få succeshistorier, mislykkes hver anden iværksætter.
Danmark havde flere iværksættere i 2007 end i 2016. På en EU-rangliste over iværksætteres andel af den erhvervsaktive befolkning er Danmark på sidste plads i EU med 3,3 pct. Til gengæld er 44 pct. af voksne danskere på overførselsindkomst og yderligere 18 pct. er offentligt ansatte. Danmarks iværksætteraktivitet ligger lavest i europæisk sammenhæng, fordi lønmodtagerkulturen er dominerende, og den store offentlige sektor monopoliserer flere erhverv, så mulighederne for at starte virksomhed er begrænsede.
Statens ansvar at udklække iværksættere
I det velfærdssocialistiske Danmark er det statens opgave at udklække iværksættere. I stedet for at gøre det attraktivt for private investorer at investere i risikofyldte danske startups (dvs. sænke kapitalskatterne), kompenserer politikerne for manglende risikovillig kapital ved at oprette skattefinansierede statsfonde med offentligt ansatte ”venturekapitalister”. Resultatet er et hav af statsfonde, som støtter iværksætteriet. Problemet med statsfonde er imidlertid, at mens de kan tilbyde kapital, mangler de kompetencer, kendskab til globale markeder og ledelse samt erfaring med at skalere virksomheder internationalt ud af Danmark. Derfor flytter de talentfulde danske iværksættere til udlandet.
Eftersom det er staten, der har til opgave at udklække iværksættere, drives debatten om iværksætteri i Danmark af lønmodtagere, som aldrig selv har mærket på kroppen, hvordan det er at være iværksætter, men som lever fedt af at tale iværksætteriet op og heppe på iværksættere. Disse ”fat cats” sidder i gode vellønnede jobs i diverse brancheorganisationer, fonde, væksthuse, iværksætterpaneler mv. og administrerer ordninger, som hverken giver vækst eller arbejdspladser.
Statsfondene er så store og dominerende, at private investorer og iværksættere ofte ikke kan undgå at få staten (læs: politikerne) som medejere. Det medfører dels en øget politisering af iværksættermiljøet, hvor iværksætterne har alle mulige politiske agendaer at skulle tage hensyn til (f.eks. den grønne omstilling), og dels skaber det ingen vækst og ingen nye job – men spilder ressourcer. Ifølge Søren Hougaard, som er CEO for den danske venturefond Partnerkapital, er de mange offentlige ordninger spild af penge, men der er ingen, der siger det højt, for systemet sikrer beskæftigelse til mange tusinder af offentlige sagsbehandlere og støttepædagoger.
Et hav af iværksætterfjendtlige benspænd
Ifølge politikerne og medierne fører Danmark en erhvervspolitik, som gør det nemt og attraktivt at stifte og drive virksomhed. Det harmonerer ikke med, at Folketinget i april 2019 vedtog at afskaffe iværksætterselskaber (IVS), også kendt som enkroneselskaberne, der kun krævede 1 kr. i startkapital. Efter IVS-afskaffelsen er Danmark blevet det næstdyreste EU-land at stifte selskab i. Iværksætteriet hæmmes desuden af et hav af iværksætterfjendtlige benspænd, hvoraf de største er brandbeskatning, omfattende regulering, herunder GDPR, DSA, DMA, Cyber Resilience Act, AI Act mv., samt total mangel på konkurrence på de områder, som den offentlige sektor sidder tungt på i dag. Historisk har man i Danmark nemlig valgt at gøre velfærdsbranchen, som dækker over uddannelse, sundhed, ældrepleje og børnepasning, samt transport til en iværksætterfri zone.
International forskning de sidste 15-20 år har vist, at en større offentlig sektor, flere offentligt ansatte og højere skattetryk er forbundet med væsentligt mindre iværksætteraktivitet. I Danmark er det derfor umuligt at gennemføre politikernes planer om en stadig mere magtfuld offentlig sektor og mere iværksætteri på samme tid. Politikerne kan vælge mellem en større stat med mere kontrol over samfundet eller mere økonomisk dynamik og vækst. Den kan ikke blæse og have mel i munden på samme tid.
Dansk iværksætteri fører ikke til væksteventyr
Selv om der i Danmark bliver etableret mange virksomheder, fører iværksætteriet ikke til væksteventyr, fordi småt er godt i Danmark. Ifølge Erhvervsministeriets rapport fra 2016 har 90 pct. af nye virksomheder færre end 10 ansatte. Det er små firmaer, som typisk bliver stiftet i små lejligheder med små investeringer. Det er så hyggeligt alt sammen. Men de bliver aldrig til fremtidens nye, store og toneangivende virksomheder. Ambitionsniveauet blandt de danske iværksættere er nemlig for lavt, og det forhindrer Danmark i at skabe de virksomheder, som for alvor generer arbejdspladser og værdi. På listen over de 100 allerstørste virksomheder i Danmark er derfor kun 13 stiftet i dette årtusinde. Til sammenligning er næsten alle store virksomheder i USA mindre end 40 år gamle.
Mangel på dansk vækstkapital
Ventureinvesteringerne er i Danmark faldet med hele 44 pct. i første halvår af 2025 sammenlignet med samme periode året før. Danske iværksættervirksomheder kan ikke skaffe den kapital, der skal til for at vokse. En tredjedel af smv’erne anser mulighederne for adgang til finansiering i Danmark for at være dårlige, mens 2 ud af 3 iværksættere angiver, at adgang til kapital er en barriere for deres vækst. Danske iværksættere får markant mindre kapital end deres amerikanske konkurrenter – og jo større investeringer der kræves, desto større bliver kløften.
Hertil kommer de stadig massive interne barrierer i EU, der bremser iværksætteriet. I dag er reglerne så bureaukratiske, at en dansk iværksætter, der vil rejse et stort millionbeløb i et andet europæisk land, skal forholde sig til 27 forskellige sæt af regler for kapitaloverførsler, investeringstilladelser, selskabsstrukturer og skatteregler.
I USA kan iværksættere hente kapital på tværs af delstater uden de store juridiske forhindringer – i Europa er det en jungle. Det betyder, at europæiske virksomheder oftere må sælge ud eller flytte, hvis de vil have den kapital, der kan bringe dem til næste niveau. Og derfor flytter de mest lovende europæiske vækstvirksomheder til andre kontinenter.
Grønne iværksættere møder modvind
Eftersom både USA og EU er i gang med at rulle den grønne omstilling tilbage, møder grønne iværksættere, herunder de danske, mere modvind end medvind. I 2025 har investeringslandskabet for grønne startups forandret sig markant. Det er blevet sværere at finde medinvestorer til de grønne virksomheder, idet fokus er drejet mod profitabilitet i investeringerne. Kapitalen har skiftet retning og pengene rykker for tiden fra de bæredygtige og helt tidlige startups og over til dem, der allerede er etableret og har en lavere risiko. Det er ikke længere nok at sælge nye teknologiske løsninger alene på en ideologisk fortælling om, at de gør verden til et bedre sted. I det nuværende investeringslandskab er det derfor svært at sælge et nice-to-have-produkt. Der skal være en følelse af nødvendighed, noget, som er forretningskritisk og som kunderne ikke kan undvære, fordi det f.eks. kan gøre deres forretning mere effektiv.
De flytter til USA for at opnå hypervækst
De succesfulde iværksættervirksomheder forlader Danmark for at opnå hypervækst. Enten i form af et opkøb fra udlandet, et nyt udenlandsk hovedkvarter, en børsnotering i udlandet eller en kombination. Siden 2000 har 9 ud af 13 danskstiftede unicorns flyttet teltpælene, mens kun 3 ud af 33 unicorns i Sverige er flyttet ud af landet, enten til USA eller Storbritannien. Norge har kun mistet 1 ud af 9 unicorns i samme periode, imens Finland har beholdt alle sine 7 unicorns inden for landets grænser. Flugten til udlandet betyder, at man i Danmark ikke får skabt den talentmasse, der har prøvet at starte en virksomhed og skalere den til 100, 500 eller 1000 ansatte. Aktiviteter bliver rykket til udlandet, talenterne forsvinder, mens Danmark går glip af skatteindtægter. Danmark betaler med andre ord for idéen, mens afkastet kommer andre lande til gode.
I 2025 blev betalingsselskabet Flatpay værdisat til 11,25 mia. kr., hvilket er lig med en status som unicorn. Selskabet er nr. 14 i rækken af danske unicorns siden 2014, hvor Just Eat børsnoterede sig selv til en værdi på 1,5 mia. pund i London. Flatpay, der har medarbejdere i fem lande, henvender sig til erhvervsdrivende og tilbyder bl.a. betalingsterminaler, digitale kassesystemer og onlinebetalinger til hjemmesider. Spørgsmålet er, hvordan Flatpay kommer ud af sin store opskaleringsfase. For selskabet nærmer sig nu den svære del af vækstrejsen, hvor firmaet skal begynde at give overskud og indhente værdiansættelsen. Flatpay selv forventer plus på bundlinjen i 2028.
Kvinder er risikoaverse og ønsker mindre vækst
Andelen af nye kvindelige iværksættere ligger på kun 4 pct. i Danmark, hvor OECD-gennemsnittet er på 9,2 pct. I 2021 gik kun 1,7 procent af den rejste kapital i Danmark til virksomheder stiftet af kvindeteams, mens 89,5 procent gik til virksomheder stiftet af mænd. Kvindelige iværksættere selv mener, at det skyldes den stærke kønsbias i det danske iværksættermiljø. Men Kim Klyver, der er professor i entreprenørskab på SDU, mener, at man skal se på, om færre kvinder, som søger ekstern finansiering, faktisk får finansiering. For sandheden er, at der er flere mandlige end kvindelige iværksættere. De søger mere, og derfor de får flere investeringer. Og derfor søger – de i forvejen færre – kvindelige iværksættere også mindre risikovillig kapital. Det er derfor helt ukontroversielt, at kvinder absolut modtager mindre af den risikovillige kapital.
Nyt skud på stammen: iværksætterwashing
Greenwashing og pinkwashing er efterhånden blevet velkendte begreber. Det er en praksis, hvor virksomheder eller politikere fremhæver erhvervsinitiativer som grønne, bæredygtige eller lgbt-venlige. Men nu er der et nyt skud på stammen: iværksætterwashing. Hvor, uanset hvad man gør, så er det for iværksætternes skyld.
De store erhvervsorganisationer skubber iværksætterne foran sig i snart hver en sag, hvor de kan finde den mindste undskyldning for det. Det er for iværksætternes skyld, at skatten ved børsnotering skal sænkes, selvom der ikke er mange iværksættere, som lige står og skal børsnoteres. Det er for iværksætternes skyld, at forskerskatteordningen skal øges, selvom det er meget begrænset med høje lønninger og deciderede forskerstillinger i iværksættervirksomheder. Det er for iværksætternes skyld, at skattereglerne ved virksomhedssalg skal ændres, selvom det næppe skaber flere danske iværksættervirksomheder at gøre det mere attraktivt at sælge sin virksomhed. Realiteten er, at erhvervsorganisationernes skatteforslag ikke er forslag målrettet iværksætterne. Det er gamle klassiske erhvervsforslag pakket ind i iværksætterretorik. Iværksætterwashing, om man vil.
Danmark mangler risikovillige iværksættere
Politikerne og medierne fremhæver, at danske iværksættere har fantastiske rammebetingelser. Iværksætteri begynder imidlertid ikke med gode rammebetingelser, men med en idé og en risikovillig person, som er fast besluttet på at føre idéen ud i livet, uanset om rammebetingelserne er gode eller ej. Sådanne risikovillige personer med et iværksættergen mangler man imidlertid i Danmark, og derfor er det kun de færreste danskere, der har lyst og mod på at springe ud som iværksættere. Risikovilligheden blandt danskerne er nemlig helt i bund. Det socialistiske tankesæt har skabt en omklamrende lønmodtagerkultur, hvor danskerne drømmer om et job med fast løn, høj jobsikkerhed, løn under sygdom, ferie og barsel samt pension. Danskerne opdrages til at tage de sikre valg i stedet for at tage chancer og forfølge drømmen om at skabe noget stort.
Danske iværksættere mangler basal markedsforståelse
Uddannelses- og Forskningsministeriets har i 2025 annonceret en plan om investeringer i forskning og innovation på over 19 mia. kr. Det ville dog være en fejlslutning at antage, at de 19 mia. kr. automatisk vil resultere i videnskabelige gennembrud og opfindelser med stor samfundsmæssig og kommerciel værdi. Hovedbarrieren er forskernes manglende evne til at kommercialisere deres resultater gennem iværksætteri. Danske forskere, der genererer opfindelserne, mangler nemlig basal forståelse for markeder, forretningspotentiale og kommercialisering. De har ganske enkelt aldrig stiftet bekendtskab med disciplinen. En entreprenant kultur er den afgørende forudsætning for, at videnskabelige gennembrud omsættes til samfundsmæssig nytte og vækst gennem succesfuldt iværksætteri. Men den kultur mangler man i det danske forskningsmiljø.
Iværksættere har urealistiske forventninger
De unge danskere, der springer ud som iværksættere, har typisk temmelig urealistiske forventninger til egen succes, evner og konsekvenserne af at springe ud som iværksætter. Forskning viser, at de unges arbejdsiver, risikovillighed, frihed og fleksibilitet ikke kan konkurrere med de erfarne iværksættere, som ofte har etablerede familiære- og økonomiske forpligtelser. Det bedste afsæt for at klare sig godt som iværksætter er erhvervserfaring, branchekendskab, uddannelse og livserfaring. Har man branchekendskab fra tidligere job, gennemført erhvervsfaglig eller højere uddannelse, og er man over 40 år og i et parforhold, har man en markant større chance for, at ens virksomhed overlever.
Virkeligheden er, at de fleste iværksætterdrømme kuldsejler grundet mangel på kapital, manglende erfaring, markedernes ugunst, inkompetente investorer eller rent og skært uheld. Og selv for de iværksættere, der faktisk klarer skærene, venter der en tilværelse med stor usikkerhed, mange års sårbar økonomi, kampe med investorer og kapitalrejsninger og ikke mindst en skov af regler og administrative byrder. Alt imens deres jævnaldrende stiger i graderne i lønmodtagerjobs, familieliv og fast ejendom. Iværksætteri er bestemt ikke for alle. Ren rå energi og viljestyrke virker kun som iværksættervej for de få og de meget heldige.
Iværksætteriet giver ikke lykke
Elon Musk har beskrevet sit liv således: ”Iværksætterlivet består af store højdepunkter, store lavpunkter og konstant stress”. 30 pct. af iværksætterne er deprimerede ifølge en undersøgelse fra USA; tallet er 5 pct. for hele befolkningen (der findes ikke tilsvarende tal for Danmark). I samme undersøgelse siger 72 pct. af de adspurgte iværksættere, at de har en eller anden form for psykisk problem. Årsagerne er stress, social isolering samt en følelse af at være fastlåst. Mange iværksættere føler sig fanget i deres projekt på grund af forventninger og gæld og kæmper ofte i mange år alene med projektet. Der findes ikke præcise data, men undersøgelser tyder på, at iværksættere dobbelt så ofte overvejer selvmord, sammenlignet med befolkningen som et hele. Samtidig skal man ikke undervurdere de negative helbredsmæssige effekter af langvarig stress. Der er altså ganske tungtvejende årsager til ikke at blive iværksætter. Vilkårene og oddsene er dårlige og risikoen for økonomisk ruin og personlige helbredsproblemer stor.
Iværksætteriet er dårlig forretning for Danmark
Startups fremhæves ofte positivt for øget jobskabelse og produktivitet. Men undersøgelser viser, at startups i de indledende år er mindre produktive end veletablerede virksomheder, og at det tager lang tid, før helt nye virksomheder indhenter og overgår etablerede virksomheder. Undersøgelser viser også, at den værdi, der skabes pr. arbejdstime, er markant lavere i iværksættervirksomhederne. Samlet set står det ikke entydigt klart, at iværksættervirksomhederne i højere grad end de etablerede virksomheder skaber fremtidens vækst og arbejdspladser. Og det er i bedste fald tvivlsomt, om det i en tid, hvor mange brancher skriger på kvalificeret arbejdskraft, er en god forretning for det danske samfund at tilskynde til så mange virksomhedsforsøg for at lade de uhyre få succesfulde startups opnå produktiviteter på et niveau, der kun er en smule over de etablerede virksomheder. Hertil kommer, at produktiviteten i mere etablerede virksomheder er markant større, ligesom vækstraterne også er det. Alt det ved kloge investorer selvfølgelig godt, og også af den grund har de yngre iværksættere sværest ved at tiltrække tilstrækkelig risikovillig kapital.
Politikerne holder iværksætterne for nar
Samtlige de iværksætterinitiativer, som lanceres i Danmark, har det til fælles, at de aldrig bliver til noget. Af den indlysende årsag, at de aldrig har til formål at skabe reel forandring for iværksætterne, men derimod skabe en illusion af handling og handlekraft. Næsten hvert år søsætter danske politikere et nyt iværksætterinitiativ, fordi ”Danmark skal være verdens bedste iværksætterland”.
I 2005 blev der i regeringsgrundlaget for VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen som statsminister skrevet, at ”Danmark i 2010 skal være i den europæiske elite på iværksætterområdet”.
I april 2017 nedsatte den tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen et iværksætterpanel med det formål at ”gøre Danmark til et af de bedste iværksætterlande i Europa”. Panelet har aldrig skabt noget og døde en stille død.
I maj 2017 nedsatte Løkke-regeringen Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid. Disruptionrådet har ikke disruptet noget, og slet ikke inden for iværksætteriet.
I marts 2020 har Venstres daværende ordfører Tommy Ahlers lanceret et nyt 14. klimapartnerskab for iværksættere. Ahlers’ 14. klimapartnerskabs skæbne er ukendt.
I 2021 har den administrerende direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, lanceret et Advisory Board bestående af 15 iværksættere og investorer med det formål at udtænke ”et nyt dansk paradis for iværksættere”. Om det blev til et paradis eller et helvede, melder historien intet om.
I 2024 har SVM-regeringen har præsenteret 41 initiativer, der skal ”gøre Danmark til verdens bedste iværksætterland”. Der er dog ikke tale om iværksætterinitiativer, men kun tiltag, som vil løse problemer i skattesystemet, der burde være løst for længst.
De vigtigste iværksætterinitiativer, der mangler i Danmark i dag er:
Bedre muligheder for medejerskab
Aktieoptionsprogrammer er afgørende for at tiltrække og fastholde talent i startups. Men de nuværende regler er unødigt komplekse og skattemæssigt ugunstige. Det gør det svært at tilbyde attraktive ejerskab fordele til medarbejdere. Medarbejdere i vækstvirksomheder skal derfor have mulighed for at blive medejere uden at blive mødt af tunge skattebyrder.
Langsigtet kapital til vækst
Selvom regeringen strategi nævner adgang til kapital, mangler der en klar plan for langsigtede investeringer i startups, ikke mindst i videnstunge industrier som Life Science og Cleantech. De nuværende venturefonde er ikke designet til at tage de store og langvarige risici, der kræves for at løfte disse sektorer.
Adgang til talent og globale miljøer
Adgangen til talent er afgørende for enhver startup, og her halter Danmark bagefter. De foreslåede lempelser i immigrationsregler er et skridt på vejen, men ikke nok. Hvis Danmark vil tiltrække de bedste hoveder, skal man gøre det lettere for internationale talenter at bosætte sig her i landet og bidrage til landets økosystem.
Iværksætteriet er blevet en boble
Virkeligheden er, at både Folketinget og befolkningen er ligeglade med iværksætternes overlevelses- og vækstvilkår. Der lanceres hele tiden initiativer fra erhvervsorganisationer, råd og udvalg, men i stedet for at styrke iværksætteriet barsler rådene og udvalgene udelukkende med virkningsløse ”feel good”-initiativer med deltagelse af udvalgte iværksættere, som er benovede over at komme med til fine middage på de bonede gulve. Politikernes kurs over for iværksætterne handler udelukkende om politisk taktik og opportunisme frem for om iværksætternes bedste. Derfor kan det ikke undre, at de godtroende iværksættere bliver snydt – igen og igen.
Ifølge Peter Kofler, der er formand for Danske Iværksættere, er der i et mismatch mellem fakta og fortællingen om, at Danmark skulle være en iværksætternation. ”Vi griber ud efter iværksætterfortællinger for som en irakisk informationsminister at bekræfte os selv i, at nu er alt i orden. Derfor kommer disse fortællinger så ekstremt langt. For de møder ikke rigtigt nogen modstand. Vi har de her 2.000 offentligt ansatte konsulenter, der også skal italesætte dette. Så er der hele erhvervsfremmesystemet, der har brændt styrtende med penge af på at bilde os alle sammen ind, at det går fortrinligt med iværksætteri i Danmark. Men faren er, at den megen hype fjerner fokus fra, at de færreste danskere har mod på at springe ud som selvstændige. Iværksætteri kan derfor risikere at blive en boble, der aldrig rigtigt blev til noget”, sagde Peter Kofler til Berlingske i maj 2018. Det gælder fortsat her i slutningen af 2025.
Hvorom alting er: Fortællingen om Danmark som iværksætternation og potentielt paradis for iværksættere er ikke andet end blålys. For virkeligheden er, at hele systemet i Danmark er iværksætterfjendtligt, og at iværksætteriet er på tilbagetog. Den omklamrende lønmodtagerkultur, statsliggørelsen af iværksætteriet og det danske DNA, der kendetegnes ved det lave ambitionsniveau, selvtilfredsheden, middelmådigheden, ligemageriet, jantelovskulturen og manglende sult efter succes, betyder, at Danmark aldrig bliver et ”paradis for iværksættere”.