Den Korte Avis | En nat i november dukkede han op i en kvindes soveværelse – nu er 50-årig mand anholdt

Den Korte Avis | En nat i november dukkede han op i en kvindes soveværelse – nu er 50-årig mand anholdt


Nordjyllands Politi skred tidligere fredag til anholdelse af en 50-årig mand. 

 

Anholdelsen sker som en udløber af den efterforskning, hvor en ukendt mand den 9. november pludselig stod i en yngre kvindes soveværelse på en adresse i Aars. 

 

Politiet ser med stor alvor på sagen, og man efterforsker den som et forsøg på voldtægt.

 

Henvendelser fra offentligheden og efterforskning

Men i dag lykkedes det altså for politiet at anholde en mistænkt i sagen, og anholdelsen sker, oplyser efterforskningsleder og politikommissær Mikkel Brügmann, på baggrund af både henvendelser fra offentligheden samt diverse efterforskningsskridt. 

 

Den mistænkte mand, der ligeledes er bosiddende i lokalområdet, fremstilles i løbet af  lørdag i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

 

”Det glæder mig, at vi hurtigt har kunnet anholde en mistænkt mand i sagen, og jeg vi også gerne takke borgerne for at henvende sig til os med relevante og brugbare information,” lyder det fra politikommissær Mikkel Brügmann, som fortsætter:

 

”Den viden, som lokalbefolkningen har, er vi meget afhængig af som politi.” 

 

Læs også: https://denkorteavis.dk/2025/hun-vaagnede-ved-at-en-mand-om-natten-stod-og-holdt-hende-fast-i-sengen-nordjyllands-politi-s

 





Source link