Københavns Rådhus ført bag lyset – 24NYT

Københavns Rådhus ført bag lyset – 24NYT


Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet betegner i Borgerrepræsentationen, BDS for “en palæstinensisk-ledet bevægelse, der kæmper for frihed, retfærdighed og lighed”. Sandheden er en helt anden.

På det seneste møde i Københavns Borgerrepræsentation den 13/11, stillede Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet forslag om, at se kritisk på kommunens investeringer i relation til Israel. I partiernes motivering til forslaget, henvises bl.a. til “oplysninger fra StemPalæstina, som er en kampagne startet af en bred vifte af Palæstina solidaritetsbevægelsen i København”.

Desuden henviser de tre partier til FN-rapportør Francesca Albaneses rapport “From Economy of Genocide” (juni 2025). Francesca Albanese er kendt for en vedvarende og hadefuld attitude overfor Israel og hun er af flere lande kritiseret for sit ofte, mere end antisemitisk lignende sprogbrug.

Forslagsstillerne lægger desuden stor vægt på BDS, som kaldes “en palæstinensisk-ledet bevægelse, der kæmper for frihed, retfærdighed og lighed”.

BDS står for: Boycott, Divestment and Sanctions. BDS hovedkvarter ligger for øvrigt i Ramallah.

Hverken Enhedslisten, Radikale Venstre eller Alternativet eller Københavns Kommunes jurister, har tilsyneladende ønsket, at Borgerrepræsentationens medlemmer eller hovedstadens borgere, skulle have de rigtige fakta oplysninger, til brug for behandling af sagen i Rådhusets mødesal. Hvis de korrekte oplysninger havde været offentliggjort før StemPalæstina politikerne, kæmpede for deres valgønske, en dæmonisering af den jødiske stat Israel, så var debatten antagelig blevet noget anderledes.

Lad os allerede nu røbe, at Palæstina-politikerne ikke fik flertal for deres forslag. Det blev afvist af et stort flertal. Men, tilbage står, hvad det var for nogle facts og informationer som blev “glemt”?

Det var dels Ankestyrelsens tilsynsudtalelse om kommuners involvering i udenrigspolitiske anliggender.

Men, det var også BDS-medstifter, Omar Barghouti, udtalelse fra 24News.com, fra juni 2020, hvor Omar Barghouti indrømmer, at “målet med bevægelsen er at ødelægge Israel”. I et interview med Gazan Voice Podcast, forklarer Barghouti, “at hvis bevægelsens mål nås, vil Israel ophøre med at eksistere”. BDS forsøger at isolere Israel økonomisk og politisk.

Tyskland har vedtaget lovgivning, der betragter BDS som antisemitisk og fratager organisationer, der støtter BDS, økonomisk støtte.

Det var på ingen måde en forhindring for Enhedslisten i København. Torsdag den 7/2-2019, modtog Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen, tre medlemmer fra BDS på Københavns Rådhus, en hæderspris.  Borgmesteren overrakte her tre af BDS aktivisterne, Ronnie Balkan, Majed Abusalema og Stavit Sinai prisen “Copenhagen Courageous Award”, for at modarbejde staten Israel. Borgmesteren sagde i sin tale, at “det er en særlig ære at være vært for jer i dag i vores by”. Af medieklip fremgår det bl.a. at “københavnsk borgmester priser BDS for deres mod”. Enhedslistens daværende medlem af Borgerrepræsentationen, Ulrik Kohl,  der selv er dømt for at have støttet terror i sit engagement omkring t-shirt firmaet Fighters+Lovers, der støttede den palæstinensiske terrororganisation PFLP og colombianske FARC økonomisk, mente ikke at sigtelser i Tyskland mod BDS var et problem.

Da Overborgmester Frank Jensen (S) blev gjort opmærksom på overrækkelsen på Rådhuset, foretog han sig intet.





Source link