Den 19. oktober valgte den selvudnævnte “Tyrkiske Republik Nordcypern” – en besat zone, som kun Tyrkiet anerkender som stat – Tufan Erhürman som sin nye præsident. Erhurman fik næsten to tredjedele af stemmerne, 62,8 procent, mod Tyrkiets kandidat, Ersin Tatar, der fik 35,8 procent.
Valgresultatet er stort set gået ubemærket hen i de norske medier, trods de ulmende geopolitiske spændinger, det afslører.
Pro-vestlige strømninger
Erhürmans sejr tolkes som utilfredshed blandt tyrkisk-cyprioter med regimets afhængighed af Tyrkiet – samt voksende frustration over økonomisk stagnation og international isolation.
Erhürman gik til valg på et program om at genoptage FN-ledede forhandlinger om genforening af Cypern – i modsætning til Tatar, der ønsker to stater og tætte bånd til Ankara.
Valgresultatet markerer et markant skift fra Tatars pro-tyrkiske politik til en sekulariseret pro-vestlig politik med mulighed for EU-medlemskab på lige fod med den græsk-cypriotiske del af øen.
De tyrkisk-cyprioter synes også at have fået nok af islam. I april og maj brød der protester ud, efter at Tatar havde tilfredsstillet Erdogan ved at legalisere brugen af hijab i skolerne.
Erhürman fokuserer på miljø og uddannelse og ønsker at styrke det lokale samfund uafhængigt af Ankara, men som avisen Ekathimerini advarer om, har Ankara en “stor appetit” på økonomisk og militær kontrol over Nordcypern. Der går også rygter om, at Erdogan ønsker genforening. Dette ville fjerne en hindring for Tyrkiets EU-medlemskab og åbne døren for tyrkiske visioner om en fuldstændig islamisering af Europa.
“Det tavse flertal gav Tufan Erhürman en overvældende sejr over Ersin Tatar, der havde Ankaras fulde støtte. Resultatet kan tolkes som en ‘søgen efter en ny retning’ blandt det tyrkisk-cypriotiske folk,” skriver Hilal Köylü:
KKTC’de seçim sonuçları önemli bir kırılma.
Sessiz çoğunluk, Ankara’nın tam desteğine sahip Ersin Tatar’a karşı CHP’nin kardeş partisi CTP’nin adayı Tufan Erhürman’ı ezici farkla seçti.
Yeni dönemde, Türkiye ile ilişkilerde daha kurumsal ve dengeli bir tablo göreceğiz.… pic.twitter.com/qpSR2wVzna
— Hilal Köylü (@hilalkoylu) October 19, 2025
Ifølge forskellige kilder har Tyrkiet mellem 35.000 og 45.000 soldater stationeret i nord – svarende til cirka ti procent af befolkningen.
Den militære tilstedeværelse gør Nordcypern til et af de mest militariserede områder på jorden og giver Ankara enorm indflydelse på lokalpolitikken.
Krigen, der delte Cypern
I juli 1974 gennemførte græske nationalistiske officerer et kup på Cypern for at indlemme øen i Grækenland. Som reaktion herpå invaderede Tyrkiet den nordlige del for at “beskytte det tyrkisk-cypriotiske mindretal”. Tyrkiske styrker erobrede omkring 37 procent af øen, og over 200.000 mennesker blev fordrevet. En FN-overvåget våbenhvile langs en såkaldt grøn linje delte øen i en græsk-cypriotisk og en tyrkisk-cypriotisk del. Linjen løber lige gennem Nicosia, hvilket gør byen til Europas eneste delte hovedstad. I 1983 erklærede den nordlige del sig selv for “Den Tyrkiske Republik Nordcypern”, men er kun anerkendt af Tyrkiet.