Af Jesper Pedersen, Nr. 5 på DFs kandidatliste til kommunalvalget i København.
Hvad ville du sige til, hvis du pludselig fik fjernet din mulighed for at ytre dig på de sociale medier. fx på Facebook og Messenger? Tænk,
hvis du pludselig i en igangværende dialog med et andet menneske pludselig fik suspenderet din konto og blev gjort tavs og vedkommende du kommunikerede med, ikke fik besked på, hvorfor kommunikationen mellem jer pludselig stoppede?
Tænk hvis du pludselig ikke kunne modtage, svare eller sende vigtige beskeder på Messenger til dine børn, venner, potentielle vælgere,
personer i dit netværk osv.? Mennesker i dit netværk, som blev bekymret for dig eller som troede, at der var sket dig noget, når de pludselig ikke kunne finde dig på Facebook eller skrive til dig på Messenger.
Ja, forestil dig, hvis dine egne venner, bekendte, landsmænd og alle de politikere, der pt. stiller op til kommunalvalget eller allerede er
valgt ind i det det politiske liv, pludselig oplevede samme behandling? Tænk hvis de venstreorienterede politikere og borgere blev udsat for
samme behandling? Forestil dig at de danske mainstreammedier pludselig fik lukket ned for at de kunne udgive og udbrede deres historier og budskaber?
Der ville blive et ramaskrig, hvis de venstreorienterede vælgere, medier og politikere blev udsat for sådan en behandling. De ville råbe
op om fascisme, nazisme, manglende ytringsfrihed, undertrykkelse, diktatur osv.
Ville en sådan behandling fremme den demokratiske debat og tiltroen til det politiske system og det demokrati, som i stedet for at beskytte dig, sørgede for at du mistede retten til at ytre dig frit? Et system som tillader, at de sociale medier og mainstream medier udsætter nogle af
deres mest trofaste brugere for censur.
Ja, er en sådan behandling overhovedet forenelig med grundlovens paragraf (§77) om ytringsfrihed? Som jo er retten til frit at sende og
modtage informationer og ytringer.
Men når det er os fra DF og resten af os realister på højrefløjen, der bliver udsat for denne behandling, så er de ellers så
højtråbende politikere og vælgere fra især venstrefløjen, der altid råber op om frihed, ligeværd, ytringsfrihed, diversitet og demokrati,
pludselig helt stille.
Lad mig gætte på, at du også ville synes, at den behandling ikke var i orden, hvis du fik frataget retten til at ytre dig på de toneangivende sociale medier og fik frataget dine muligheder for benytte de sociale medier?
Men det er altså det der sker i disse år, hvor flere af os der kritiserer islam, muslimsk masseindvandring, WOKE, NY-feminismen, 78
kønsidentiteter, muslimernes jødehad, venstrefløjens overbuds politik og alle de andre komplet vanvittige og ufornuftige narrativer, som især venstrefløjen har fået held med at udbrede igen og igen, ender med at blive blokeret på de sociale medier eller sågar får suspenderet vores profiler på fx Facebook og Messenger. Med det resultat, at vi overhovedet IKKE kan benytte de sociale medier til valgkamp og til at
deltage i den yderst vigtige demokratiske dialog på de sociale medier. Stedet, hvor majoriteten af dialogen om samfundet er flyttet over på
fra de gamle læserbrevsspalter i papiraviserne.
Ja, man kan spørge sig selv i et demokratisk samfund, hvorfor lovgiverne tillader at de sociale medier udøver censur? Ovenikøbet med en højt profileret, tidligere dansk statsminister, Helle Thorning Schmidt, som chef for censurkorpset, i daglig tale Facebookpolitiet, hos Meta/Facebook. Og censur korps i et demokratisk land? Hvorfor skal Meta/Facebook ikke overholde dansk lovgivning, når de opererer i Danmark? Især når de sociale medier er så afgørende for, HVOR vælgerne sætter deres X ved et valg. For det er de sociale medier jo. Enhver politiker ved godt, at SO-ME er vital for at komme ud med sine budskaber.
Men det bliver værre endnu. At et privat firma får lov til udøve censur på et socialt medie, hvor dialog er hovedpointen er en ting, men at man også kan opleve at blive blokeret af flere af de skattestøttede danske mainstream medier, så vi ikke får mulighed for at finde, like,
kommentere, debattere og dele deres artikler og opslag på Facebook er i min optik et personligt indgreb i den personlige frihed. Især når
disse mainstream medier får massiv mediestøtte med dine og mine skattekroner. Jeg har fx været blokeret af DR Nyheder, EkstraBladet,
Information og Jyllandsposten i flere år uden at have fået at vide, HVORFOR jeg er blokeret og i HVOR lang tid de har tænkt sig at blokere
mig.
Jeg fik så i sidste uge suspenderet min Facebook- og Messengerprofil pga. nøgenhed. Og jeg har ALDRIG slået noget som helst op, der viser
andet end mit ansigt. I min optik er det ren chikane fra Meta, der ejer Facebook og Messenger.
Pludselig kan den valgkamp, som jeg har ført siden juni måned på Facebook og Messenger ikke føres til ende på Facebook. Jeg kan ikke
oplyse potentielle vælgere, der følger mig på Facebook om, hvor galt det står til med besparelserne i ældreplejen, skolerne, børneinstitutionerne, sundhedsvæsenet, retsvæsen, biblioteksvæsen, socialforsorgen osv. osv. Jeg kan ikke oplyse alle de følgere jeg har om, hvor store besparelserne har været i København på stort set alle de områder, jeg er kommet i kontakt med, når jeg har været ude til
vælgermøder og lytte på socialpædagoger, bibliotekarer, døve, social- og sundhedsassistenter osv. Og tro mig. Besparelserne gennem de sidste 4 år har været meget store. Jeg kan heller ikke oplyse om den overbudspolitik, som jeg oplever, at især venstrefløjen stiller
omtalte grupper i udsigt, hvis bare vælgerne stemmer på venstrefløjen. Der har nærmest ikke været grænser for, hvad de venstreorienterede kandidater til kommunalvalget på vælgermøderne vil prioritere og OPPRIORITERE, hvis vælgerne stemmer på venstrefløjen.
Men disse budskaber er jeg altså nu blokeret fra at dele med jer på de sociale medier. Kun gennem velvillige parti-venner kommer mine budskaber ud. Det er både besværligt og i min optik meget udemokratisk, at jeg ikke selv kan få mine budskaber ud direkte til jer, der har fulgt mig på Facebook.
Hvis min regering, folketing og EU IKKE kan beskytte min og andres grundlovssikrede ret til at ytre os frit i Danmark og i EU på de
sociale medier, hvor meget er min regering og de andre såkaldte demokratiske institutioner så egentlig værd? Ja, hvad skal jeg egentlig bruge det nuværende demokrati til, hvis dem der forvalter vores grundlov og demokrati tillader, at min og andres grundlovssikrede ret til at sende og modtage informationer bliver stærkt begrænset? Og at vores modtagere bliver begrænset i at
kommunikere med os og at modtage vores ytringer.
Regeringen og mange partier har meget travlt med at hylde og støtte Ukraines kamp for frihed, mens samme regering og især venstre side af
Folketingssalen er komplet ligeglade med, at min og andres frihed til at ytre os og modtage informationer bliver undertrykt af Facebook og de danske mainstream medier. Og det handler jo ikke kun om vores ret til at ytre os, men også om retten til at potentielle modtagere af mine og andres ytringer ikke bliver begrænset.
Jeg ønsker at demokratiet skal overleve og fungere. Det kommer det ikke til, hvis almindelige mennesker og os der kandiderer til fx. kommunalvalg og folketingsvalg bliver blokeret fra at modtage informationer og ytre os frit og oplever at vores valgkamp på de sociale medier bliver blokeret fuldstændigt af både SO-ME og de toneangivende mainstream medier.
Jeg vil have lov til at ytre mig frit på de sociale medier og lov til at kommentere og debattere de artikler, som mainstream medierne
publicerer på Facebook. Det kan jeg ikke nu. Og jeg må spørge mig selv; Med hvilken ret og med hvilken begrundelse tillader de danske mainstream medier sig at udøve censur? Mainstream medier, der ovenikøbet i årtier har modtaget milliarder af skattekroner i
mediestøtte. Hvad bilder de sig egentlig ind? Alle mainstream medier burde være den 4. statsmagt, der lader borgerne komme til orde, men i stedet er de blevet marionetter for venstrefløjens, islamisternes og de kulturradikales narrativer. Narrativer som åbenbart ikke skal mødes
med kritik. Tåler venstrefløjen, regeringen, muslimerne, de sociale medier og mainstream medierne ikke frie ytringer og fri debat har de i min optik INGEN berettigelse i Danmark og burde lukkes ned eller sendes hjem. Alle borgere i Danmark skal kunne komme til orde med kritik og tanker om det system og det samfund, som vi lever under og i.
Mit spørgsmål er nu om vi overhovedet har ytringsfrihed og demokrati i Danmark, når flere og flere brugere oplever at både Facebook, men
også store toneangivende medier blokerer for at vi kan finde, se og kommentere deres opslag/artikler på Facebook? Og jeg kan egentlig
spørge mig selv om, hvad jeg skal bruge demokratiet til, hvis jeg ikke kan få lov til at ytre mig om de vitale samfundsemner, der rør sig. I
min optik er det ikke nok, at jeg som borger og kandidat til det kommende kommunalvalg kan gå op og stemme hvert 4 år. Et demokratisk
system, som det danske, skal også kunne tåle frie ytringer og arbejde for, at de sociale medier og mainstream medierne IKKE begrænser de frie ytringer.

