I Bamako, hovedstaden i Mali i Vestafrika, er den velkendte lyd af bilmotorer og horn blevet erstattet af lyden af slæbende fødder. Indbyggerne skubber slidte motorcykler gennem byens støvede veje, frustrerede over den brændstofblokade, der har lammet Mali i mere end to måneder. Dette er ifølge BBC.
Jama’at Nusrat al-Islam wal-Muslimin (JNIM), en jihadistisk milits med forbindelse til al-Qaeda-terrornetværket, har angrebet tankbiler med brændstof til Mali og udvidet sit årelange oprør til også at omfatte økonomisk krigsførelse.
JNIM’s krigere har kidnappet chauffører og sat ild til mere end 100 lastbiler på vej til Bamako.
Hverdagen er blevet vendt på hovedet for millioner af maliere – skoler og universiteter har måttet lukke, fødevarepriserne er steget kraftigt, og hospitalerne kæmper med strømafbrydelser.
Brændstofmangel har skabt bekymring uden for Mali, og USA har opfordret amerikanere til ikke at rejse til Mali, og Frankrig har rådet sine borgere i det vestafrikanske land til at forlade landet så hurtigt som muligt.
Et billede, der kendetegner krisen, er de lange køer, der opbygges uden for benzinstationerne.
»Vi er her og venter på brændstof, og vi har været her i mere end fire dage nu,« siger Sidi Djiré, en taxachauffør, der venter på en tankstation i Bamako.
Djiré siger, at han håber, at Malis militærledede regering snart finder en løsning på krisen, for »uanset om du er sælger eller lærer, er alles arbejde blevet påvirket«.
Mange kurer- og buschauffører er begyndt at sove på tankstationer i håb om at være de første til at tanke op, når der kommer forsyninger.
Og da priserne på offentlig transport er tredoblet i nogle dele af hovedstaden, har nogle passagerer helt droppet bussen og går lange afstande til arbejde.
På Baco Djicoroni-markedet i Bamako siger kunden Assitan Diarra, at fødevarepriserne er tredoblet. De handlende siger til BBC, at priserne er steget, fordi transportomkostningerne er steget kraftigt, og adgangen til importerede varer er blevet mindre.
Bag kaosset synes der at være en nøje tilrettelagt plan.
Juntaen havde folkelig opbakning, da den kom til magten for fem år siden og lovede at løse den langvarige sikkerhedskrise, som blev udløst af et separatistisk oprør i nord, som derefter blev kapret af militante islamiske grupper som JNIM.
Men det jihadistiske oprør er fortsat og har gjort store dele af den nordlige og østlige del af landet ustyrlig.
JNIM har intensiveret sine angreb i dette område i løbet af det seneste år, og brændstofblokaden markerer en betydelig eskalering i forhold til de sædvanlige bagholdsangreb.
Mali er et indlandsland, så brændstofforsyninger skal bringes ind ad landevejen fra nabolande som Senegal og Elfenbenskysten.
Ved at afskære brændstof – livsnerven i transport, elektricitet og logistik – tvinger JNIM regeringen i en defensiv position.
Brændstofmanglen har haft stor indflydelse på hospitalerne – dieselmangel betyder, at mange sundhedsfaciliteter ikke er i stand til at køre generatorer i længere tid og derfor oplever strømafbrydelser, som truer nødberedskabet.
På Kalaban Coro-sundhedscentret kæmper lægerne endda med at møde op til deres vagter.
»Vores personale skal være punktlige og møde til tiden, men det er blevet ekstremt svært for dem at skaffe brændstof bare for at komme på arbejde,« siger Dr. Issa Guido.
Pendling har også været et problem for lærere og studerende. Som følge heraf blev skoler og universiteter beordret lukket i to uger. De genåbnede mandag, men det rapporteres, at ansatte i nogle landområder stadig ikke har været i stand til at komme på arbejde.
Ødelæggelserne har påvirket millioner af menneskers liv – og malierne sætter stille og roligt spørgsmålstegn ved regeringens evne til at håndtere situationen.
I et forsøg på at afbøde krisen har juntaen annonceret en række nødforanstaltninger.
Hærens lastbiler fyldt med soldater har eskorteret brændstofkonvojer fra grænserne til hovedstaden, men operationerne er fyldt med sikkerhedsrisici, og nogle af konvojerne er blevet angrebet uanset hærens tilstedeværelse.
Ifølge rapporter har regeringen også underskrevet en aftale med Rusland om nødforsyninger af brændstof. Statslige medier siger, at Bamako forhandler med Moskva om både import af raffineret olie og teknisk assistance til at sikre transportruterne.
Brændstofmanglen er et tveægget sværd for regeringen, som ledes af kuplederen oberst Assimi Goïta. På den ene side kan regimet fremstille sig selv som et offer for jihadisme, samle nationalistisk støtte og retfærdiggøre strammere sikkerhedsforanstaltninger.
På den anden side har blokaden afsløret regeringens svækkede rækkevidde uden for Bamako og undermineret offentlighedens tillid til et regime, der kom til magten med et løfte om at bekæmpe jihadisme.
Brændstofmanglen har også øget landets afhængighed af Rusland. Lejesoldatgrupper fra Rusland har støttet oberst Goïtas regering, siden franske og FN-tropper forlod landet.
Forholdet til USA og EU er allerede anstrengt, og båndene til Frankrig er næsten afbrudt.
Men for almindelige maliere betyder geopolitik ikke meget, når de står over for ubetalelige fødevarepriser og ikke har mulighed for at komme på arbejde.
Amidou Diallo, en svejser, som forgæves har ledt efter brændstof til sin generator, frygter, at manglen kan føre til øget kriminalitet og en forværret sikkerhedssituation. »Vi står over for en krise,« siger han til BBC. »Hvis det fortsætter på denne måde, kan der opstå andre problemer – og det kan give folk farlige ideer.«