De politiske eliter vil ende som konger uden land – 24NYT

De politiske eliter vil ende som konger uden land – 24NYT


Den grundlæggende årsag til, at Vesten i dag er så svag, er strategiske fejl på fire områder: Forkert politik i forhold til Rusland. Forkert politik i forhold til Kina. Forkert politik i forhold til Mellemøsten. Og sidst, men ikke mindst, en række yderst farlige illusioner, når det gjaldt energipolitikken, skriver Henrik Dahl (LA) i Jyllands-Posten.

”De politiske eliter har svækket Vesten udadtil. Og skabt en farlig opløsning indadtil. De er dog ikke villige til at indgå i nogen form for kompromiser med deres meningsmodstandere. De vil hellere skælde ud på dem og kalde dem højrepopulister og tosser, end de vil stifte fred i de samfund, de har splittet så godt og grundigt de seneste 35 år.

I USA, UK, Tyskland og Frankrig lande afviser anti-elite-partierne de blankt den politiske elites forestilling om, at åbne grænser og migration er til gavn for det eksisterende samfund. Anti-elite-partierne er også modstandere af den grønne omstilling i den form, den er planlagt i EU. I den lidt mere bløde og vanskeligt definerbare ende af spektret er anti-elite-partierne imod enhver form for wokeness.

Så længe de politiske eliter i lande som USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland ikke vil have noget som helst at gøre med de virkelig mange mennesker, der ønsker en anden retning for samfundet, end eliten foretrækker, vil den politiske splittelse i disse lande naturligvis fortsætte. Men desværre er de politiske eliter så fuldkommen overbevist om deres egen fortræffelighed og ufejlbarlighed, at de end ikke i deres mest dramatiske og grænsesprængende fantasi kan forestille sig, at de kunne blive nødt til at indgå et kompromis. Derfor kommer de vestlige eliter til at ende som konger uden land. Som herskere uden loyale følgere”.





Source link