Det er nu ti år siden, at jihadister fra Islamisk Stat (IS) udførte en serie på seks koordinerede terrorangreb i Paris og forstaden Saint-Denis. Den 13. november 2015 dræbte de islamiske terrorister 130 mennesker, 90 af dem i en massakre under en koncert i Bataclan-teatret. Yderligere 416 mennesker blev såret, næsten 100 af dem kritisk.
Mens Frankrig markerer 10 år siden disse krigslignende angreb, advarer sikkerhedseksperter om, at den jihadistiske trussel har flyttet sig til en yngre generation, der tiltrækkes af algoritmestyrede feeds. Radikaliseringen sker nu hurtigere og tidligere, og teenagere bliver lokket af onlinepropaganda snarere end af etablerede islamiske netværk.
RFI (Radio France Internationale) har talt med Laurène Renaut, som forsker i jihadistiske onlinefællesskaber på Sorbonne, om, hvordan dette skift udfolder sig, og hvorfor det viser sig at være så svært at dæmme op for.
RFI: Den potentielle terrortrussel kommer nu fra stadig flere unge mennesker i Frankrig. Hvad er de typiske profiler for radikaliserede unge mennesker, som du har observeret?
Laurène Renaut: Siden 2023 har 70 procent af dem, der er blevet arresteret for at planlægge jihadistiske angreb, været under 21 år. Men der er ingen typisk profil, for radikalisering er et mangefacetteret fænomen.
Fællesnævneren er en søgen efter identitet og en følelse af uretfærdighed, som driver dem til at konsumere voldeligt indhold på nettet, nogle gange febrilsk. Nogle kigger også på mere teoretisk materiale, der hævder at vise dem, hvordan man ifølge jihadistisk propaganda bliver en »sand muslim«.
I de senere år har propagandisterne tilpasset sig dette yngre publikum. Deres videoer understreger følelsen af at være isoleret i samfundet, i skolen eller i familien. De bruger disse følelser og fortæller dem, at hvis de føler sig anderledes eller marginaliserede, kan det være, fordi Allah har kaldt dem til at kæmpe. De udnytter allerede eksisterende sårbarheder.
RFI: Hvordan kan vi forklare denne genopblussen af terrortruslen i Frankrig?
LR: Denne genopblussen er ikke et nyt fænomen. Blandt de første generationer af jihadister så vi profiler med en gennemsnitsalder på mellem 30 og 35 år. Med Islamisk Stat fra 2014-2015 og fremefter faldt gennemsnitsalderen til mellem 25 og 27 år. Ved udgangen af 2023 så vi et meget kraftigt fald i de radikaliserede profilers gennemsnitsalder.
Jeg vil forklare det ved at sige, at jihadistisk propaganda har tilpasset sig nye sociale medieplatforme, som appellerer til yngre mennesker, såsom TikTok. Disse platforme har fremskyndet fænomenet selvradikalisering – et fænomen, der ikke eksisterede, eller kun eksisterede i meget begrænset omfang, for mindre end 10 år siden.
Tidligere var radikalisering en langsommere proces. Folk blev radikaliseret gennem offline-møder, og visse faktorer relateret til familiemiljøet kunne også spille en rolle. Onlineudvekslinger var i sidste ende en minoritetsfaktor i radikaliseringsprocessen.
Med platforme som TikTok, der er udstyret med stadig stærkere algoritmiske anbefalingssystemer, er nogle unge lettere at isolere end tidligere. “Hvis du ser jihadistisk indhold, kan du inden for få timer opleve, at du kun modtager den type indhold.
Derfor har vi siden slutningen af 2023 observeret, at den tid, det tager for unge mennesker at blive radikaliseret, bliver kortere og kortere. Med andre ord bliver afstanden mellem det øjeblik, hvor en ung person konsumerer jihadistisk propaganda online, og det øjeblik, hvor de udtrykker et ønske om at handle, kortere og kortere. Nogle unge skifter side med det samme, når de kommer i kontakt med jihadistisk propaganda.
RFI: Du nævnte, at propagandisterne tilpasser sig disse nye formidlingsmetoder. Hvordan gør de det?
LR: De anvendte teknikker bliver stadig mere sofistikerede. Vi ser phishing-taktikker blive brugt i videospil, som jeg kalder »gamification« af radikalisering. På visse videospilplatforme som Roblox genskaber nogle propagandister slag, som jihadister har vundet på den irakisk-syriske front. De kan få unge mennesker til at påtage sig rollerne som mujahedin- eller Islamisk Stat-krigere.
Men det sjove aspekt er bare et påskud for derefter at komme i kontakt med dem via beskedtjenesterne på disse spilplatforme. Vi ser så et narrativ, der ligner det, vi talte om tidligere. Propagandister tilbyder dem voldeligt indhold, som de kan se, og forsøger derefter at gøre dem opmærksomme på visse uretfærdigheder, som muslimer står over for rundt om i verden.