Efter et besøg i Det Hvide Hus sent fredag dansk tid kan den ungarske premierminister, Viktor Orbán, rejse hjem med fortsat adgang til billig russisk olie og gas, idet Trump har undtaget Ungarn fra sanktioner for køb af russisk energi i år, som han ellers har pålagt hele EU, skriver Berlingske.
”Med undtagelsen har Orbán fået en særbehandling, der må efterlade europæiske ledere både ’frustrerede og pressede’« over udviklingen. Det er lige præcis det her, som man så inderligt fra EU’s side har håbet ikke ville ske. Det udstiller den splittelse, der allerede er og har været i EU i lang tid, i en meget voldsom grad. Og det udstiller den frygtelig penible situation, der allerede er mellem EU og Ungarn. Trump forstærker denne splittelse, hvilket er en trussel mod EU. EU’s stærkeste kort har været, at alle medlemmerne står sammen. I EU frygter man derfor, at nogle lande kunne føle sig fristede til at gøre som Orbán”.

