I et interview med herremagasinet GQ sætter Sydney Sweeney tingene på plads efter sommerens jeans-kontrovers.
I juli var skuespillerinden Sydney Sweeney frontfigur i en kampagne for det amerikanske tøjmærke American Eagle.
Kampagnen, der brugte ordspillet “Sydney Sweeney Has Great Jeans” (Sydney Sweeney har fantastiske jeans), blev beskyldt for at fremme raceideologi og eugenik, fordi reklamen også spillede på ordet “genes” (gener). Dette blev af mange tolket som en skjult hyldest til idealet om hvide, blonde og blåøjede mennesker.
I et nyligt interview med GQ Magazine afviser Sweeney det hele, da hun konfronteres af journalisten Katherine Stoeffel med den angiveligt “racistiske” reklame.
“Kritikken af indholdet [i reklamen] var, især i dagens politiske klima, at hvide mennesker ikke bør joke om genetisk overlegenhed på den måde. Og siden du taler om det nu, ville jeg bare give dig en mulighed for at tale specifikt om det,” siger Stoeffel.
“Jeg tror, at når jeg har et emne, jeg vil tale om, så vil folk høre om det,” svarer Sweeney.
Sweeney siger også, at det var “surreelt”, at både præsident Donald Trump og vicepræsident J.D. Vance forsvarede reklamen. Og at hun ikke er bange for, at folk ikke vil se hendes film på grund af hendes formodede holdninger.
Efter reklamekampagnen kom det frem, at Sweeney selv er registreret republikaner. Hun er også tidligere blevet kritiseret af venstrefløjen efter at have arrangeret en “MAGA-fødselsdagsfest” for sin mor.
Se dele af interviewet her:

