I den nationale selvopfattelse er danskerne det mindst korrupte folk i verden. Det bekræfter jo Danmarks fine placering i Transparency International’s korruptionsindeks. Danskerne er derfor enige med sig selv og omverdenen i, at de er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption.
Normerne skrider i toppen
Der er et normskred og moralsk forfald i gang i det danske samfunds top. Det gælder de skiftende regeringer, Folketinget og centraladministrationen, som er gennemkorrumperet af embedsmisbrug, magtmisbrug, indspisthed, vennetjenester og ansvarsfralæggelse. Normskreddet viser sig bl.a. ved, at faglighed er erstattet af politisk snilde, at beslutninger træffes uden lovhjemmel, at der slettes SMS’er i statsministeriet for at ødelægge bevismateriale, at skurkene undersøger sig selv, og at ingen drages til ansvar for selv de værste svigt. Det ville næppe være sket i den klassiske centraladministration præget fra top til bund af faglighed, grundighed og ordentlighed. Og når først normerne skrider i toppen, forplanter de sig ned gennem det politiske system til regioner, kommuner og borgere.
Moralskred blandt danskerne
Den seneste Tryghedsmåling 2024 viser, at der er sket et moralskred blandt danskerne. Det fremgår således, at flere danskere synes, at det er o.k., at man modtager sociale ydelser, man ikke har krav på (35 pct. i 2024 mod 17 pct. i 1997). Flere danskere finder det acceptabelt, at man undlader at købe billet til offentlig transport (49 pct. i 2024 mod 29 pct. i 1997). Flere danskere kan godt gå med til, at man køber hælervarer og dermed indirekte billiger tyveri (36 pct. i 2024 mod 14 pct. i 1997). Flere danskere ser ikke noget problem i, at man ”tager lidt varer” i et stormagasin uden at betale (21 pct. i 2024 mod 8 pct. i 1997). Og flere danskere er indforstået med, at man beholder fundne penge (77 pct. i 2024 mod 52 pct. i 1997). Mht. skattesnyd er billedet lidt mere mudret, idet antallet af danskere, der synes, at det er o.k. at snyde i skat, er faldet fra 45 pct. i 1997 til 35 pct. i 2010, hvorfra det igen er steget til 40 pct. i 2024.
Korruption i Folketinget
Fordækte partidonationer
Reglerne om partistøtte omgås i Danmark flittigt, bl.a. ved at dele donationer i mindre portioner for at holde donorerne anonyme. De fordækte pengestrømme i dansk politik betyder, at der opstår en usund økonomisk afhængighed mellem partierne og de rige donorer, som får mere indflydelse alene fordi de har flere penge end andre. Det er især Venstre og Socialdemokratiet, der står sammen om at forsvare de nuværende regler, der giver mulighed for at omgå loven og modtage partistøtte anonymt.
Køb af politisk indflydelse
Folketingspartiernes erhvervsklubber fungerer ved, at privatpersoner, virksomheder og interesseorganisationer får mulighed for at holde møder med toppolitikere og ministre for ca. 20.000 kr. om året. Donationerne medfører, at politikerne og ministrene bringes i et eller andet afhængighedsforhold til organisationerne og erhvervslivet.
Korruption ved politikeres jobskifte
Når politikerne hopper fra den ene side af bordet til den anden, er der risiko for misbrug af fortrolige oplysninger, for forskelsbehandling og for korruption. Da Danmark er et lille land, er det de samme mennesker, der inden for en begrænset årrække udfylder vidt forskellige roller i det politiske system, og dermed har muligheden for på uigennemskuelig vis at bytte fortrolig viden og vennetjenester. I Danmark er det derfor meget svært at forhindre tætte personlige bånd mellem embedsapparatet, politikerne og erhvervslivet. 15 tidligere topofficerer har f.eks. siden 2016 har skiftet løbebane og i dag ernærer sig ved at falbyde våben og materiel til deres gamle arbejdskolleger. Personlige relationer præger således Forsvarets indkøbsbeslutninger i en tid, hvor Forsvaret skal indkøbe nyt udstyr for svimlende milliardbeløb.
Politikernes misbrug af offentlige midler
En gruppe køreglade folketingsmedlemmer har ved en fejl fået udbetalt rundt regnet 5 mio. kr., som godtgørelse for kørsel, de ikke var berettiget til. Var det pædagoger, lærere eller andre offentligt ansatte, ville man venligt, men bestemt, bede dom om at betale pengene tilbage. Folketingets ledelse, anført af formand Søren Gade (V), har imidlertid besluttet, at pengene havde det fint, hvor de var havnet, og man slog blot en streg over det. De handlede i god tro, lød forklaringen. Men det var ikke nok med, at politikerne først fik pengene ved en fejl. Nu skal der indføres en lov, så de ikke skal betale skat af dem. Søren Gade og co. vil altså gøre kørselspengene skattefri med 12 års tilbagevirkende kraft.
Korruption i Statsministeriet
Korruption er ikke kun bestikkelse, bedrageri, mandatsvig eller nepotisme, men i høj grad også embedsmisbrug – misbrug af betroet magt, offentligt embede eller offentlige midler. Et klokkeklart eksempel på embedsmisbrug i Statsministeriet var Mette Frederiksens og hendes departementschef Barbara Bertelsens målrettede og overlagte sletning af SMS’er, hvilket har betydet, at kommissionen, der skulle undersøge minksagens forløb, kom til at mangle bevismateriale, der potentielt kunne være afgørende.
Korruption i Forsvarsministeriet
Tjenestemisbrug, pligtforsømmelse, magtmisbrug, svindel, bestikkelse og nepotisme er systemiske i Forsvarsministeriet. Ikke mindre end fem topchefer har været indblandet og sigtet i alvorlige personsager. Ved et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg sagde den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S), at det ikke nyttede at straffe de skyldige for at vende det blinde øje til svindel, magtmisbrug og nepotisme, da det var en håbløs sag. ”Problemet er jo, at så har vi de næste chefer. Bliver det bedre af det? Det tvivler jeg sådan set på”, sagde Bramsen.
Korruption i Kulturministeriet
Dansk kulturliv har i de senere år oplevet mange sager om vennetjenester, nepotisme, misbrug af skatteydernes penge, dårlig ledelse og dårligt arbejdsmiljø. Sag efter sag om ledere og ansatte, der har vanskeligt ved at skelne mellem dit og mit, og et kulturliv, der lukker sig om egen akse i en farlig tavshed og selvforståelse, er dukket op i medierne. I en branche fuld af offentlige støtteordninger, fondsmidler og tidsbegrænsede ansættelser har man den perfekte eksplosive cocktail, der kan nære et uklart hierarki, vennetjenester og manglende tilsyn med dårlig ledelse. Uden den mindste respekt for, hvor pengene rent faktisk kommer fra. Nemlig borgernes egen pengepung.
Korruption i Uddannelses- og Forskningsministeriet
Innovationsfonden, der er en statslig fond under Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal agere efter de spilleregler for legalitet og ordentlighed, som gælder for statslige institutioner. Det har Carlsbergs magtfulde bestyrelsesformand og tidligere næstformand i Innovationsfonden, Flemming Besenbacher, set stort på, idet han har været med til ulovligt at uddele millioner af skattekroner til forskning og sikre millionstøtte til projekter, hvor deltagerne er forskere eller institutioner, som han havde en personlig tilknytning til. Sagt på jævnt dansk har han brugt sin position som bestyrelsesformand til at fremme egne interesser.
Korruption i Fiskeministeriet
I Fiskeriministeriet har der været store problemer med at overholde helt elementære regler, herunder kravet om objektiv tildeling af fiskekvoter. Regeringen og fiskerimyndighederne har nemlig i det skjulte givet nogle af landets største muslingefiskere unik adgang til at fiske tonsvis af blåmuslinger i Storebælt, hvilket tangerer korruption. Ifølge Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, vidnede dette om en særdeles problematisk kultur hos fiskerimyndighederne. ”Man får indtryk af, at det har kørt relativt uformelt, og at det administrative apparat omkring den pågældende forsøgsordning har været tæt på det minimale og med tilsvarende begrænset fokus på lighed for loven. Vi taler ikke om problemer med enkeltstående smuttere, men om problemer med selve kulturen”, sagde Michael Gøtze.
Korruption i Ministeriet for Fødevarer
Bevidst misbrug af de offentlige midler er korruption. Den har Landbrugsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer gjort sig skyldige i, da de i 16 år har været bevidst om, at der blev udbetalt landbrugstilskud, der ikke skulle udbetales. Landbrugsstyrelsen udbetaler omkring 7 mia. kr. om året i tilskud og støtte til landbrug. Størstedelen af pengene kommer direkte fra EU, og med dem følger et sæt regler for kontrollen, som Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at følge. Siden 2005 har Landbrugsstyrelsen været bevidst om, at der muligvis blev udbetalt penge til landbrug, der omgik reglerne. Alligevel er kontrollen ikke blevet styrket.
Korruption i Rigspolitiet
Da man i 2007 indførte resultatkontrakter i politiet, betød dette, at man nu i stedet for at jage forbrydere skulle jagte resultater og måltal til Rigspolitiets statistikker. Af en rapport udarbejdet på baggrund af interviews med ca. 120 betjente fra 12 stationer, fremgik det, at 45 mand i et tilfælde blev indkaldt og skulle stoppe alle på vejen for at udskrive nok sager. En anden gang skulle betjente oprette 291 forhold på en person, som havde lavet 291 falske billetter, så det i statistikken blev til 291 opklarede sager. Og så havde politiet pludselig nået sine måltal. Rigspolitiet har desuden indrømmet, at kun godt 38 pct. af 240 indgåede kontrakter med private leverandører overholder udbudsreglerne. I Rigspolitiets Koncernservice har afdelingschef Bettina Jensen sikret to af sine veninder konsulentopgaver for mere end 20 mio. kr. på bare tre år. Opgaverne kom stik mod loven aldrig i udbud, og venindernes honorarer blev udbetalt uden kontrakter og uden forudgående budgetgodkendelse.
Bonusser og resultatløn
Inden for den offentlige sektors magtfuldkomne statsadel hører ubegrundede fratrædelsesgodtgørelser til topledere, som ikke fratræder deres stillinger, gyldne håndtryk i millionklassen og eksplosive lønstigninger, til dagens orden. Resultatlønnen og bonusordningerne er dybt problematiske, fordi de uundgåeligt skaber en mere eller mindre korrupt kultur blandt de offentlige ledere. En gennemgang af departementschefernes lønninger fra 2012 til og med 2021 viser, at de stort set altid fik en bonus. Bonusserne har ikke afspejlet den enkelte departementschefs individuelle præstationer, men var en rituel øvelse og en forøgelse af grundlønnen. Mange offentlige ledere får den samme bonus hvert år. De evner åbenbart at levere de samme ekstraordinære præstationer år ud og år ind.
Korruption i regionerne og kommunerne
En lang række offentlige myndigheder var viklet ind i Danmarkshistoriens største sag om bestikkelse, Atea-sagen. 55 personer er blevet sigtet i den omfattende bestikkelsessag, herunder enten nuværende eller tidligere ansatte i bl.a. Københavns Kommune, Postvæsenet, Forsvaret, DSB, 3A-it, Rigspolitiet, Region Sjælland, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, DONG, Forsvarets Efterretningstjeneste og Kriminalforsorgen. Fra deres job i ministerier, styrelser og andre offentlige myndigheder har de modtaget gaver i form af mobiltelefoner, tablets og andet elektronisk udstyr, besøg på gourmetrestauranter, luksusrejser til Dubai, hotelophold mv.
I 2014 blev 76 fremtrædende overlægers misbrug af forskningsmidler på Rigshospitalet og andre hospitaler i Region Hovedstaden afdækket. Uregelmæssighederne gik fra et ekstravagant forbrug på restauranter og hoteller over indkøb af kunst, møbler, vin og dyre designerbriller, årlige laksefisketure i de norske, betaling af privat gæld samt honorarer til ægtefæller og børn. Sagerne har ført til en række politianmeldelser, sigtelser og afskedigelser.
I omkring 50 daginstitutioner i Københavns Kommune har nepotistiske ansættelser fundet sted. Den tidligere overborgmester Frank Jensen og hans topembedsmænd har forsøgt at stække Intern Revision, der har gravet en række betændte sager i kommunen frem.
Kommunerne bruger skattefinansierede spinfolk til at pynte på den kommunale virkelighed, hvilket er misbrug af skatteydernes penge – på jævnt dansk: korruption. CA. 700 personer arbejder med formidling i landets kommuner. Det er en eksplosiv vækst. I 2004 havde tre ud af fire kommuner slet ingen kommunikationsmedarbejdere. Det er den samme udvikling, man ser på Christiansborg, hvor en hær af spineksperter har indtaget både ministerier og de politiske partier.
Over hele landet bliver kommunalpolitikere overdænget med gaver. Eksempler på gaverne er fribilletter til Det Kongelige Teater, guldkort til Tivoli, festivalarmbånd, gratis årskort, koncertbilletter og den slags. Det opfattes i Danmark som værende ret uskyldigt, selvom det tangerer bestikkelse.
I samtlige eksempler ovenfor er der tale om misbrug af offentlige midler – på jævnt dansk kaldet korruption. Det bemærkelsesværdige er, at korruptionen er helt lovlig, og at ingen i Danmark sætter spørgsmål ved den. Der findes mange eksempler på et offentligt tag selv-bord og mangel på omhu i omgangen med betroede midler. Men i Danmark, der er verdensberømt for sin hygge, opfattes legaliseret misbrug af offentlige midler ikke som egentlig korruption, men som uskyldig hyggekorruption.
Korruption i fagbevægelsen
I årtier har ledende medarbejdere fra Falck og 3F rejst til varme himmelstrøg i hhv. USA og Nicaragua forud for overenskomstforhandlinger. Kritikere kalder det kammerateri, mens parterne selv kalder det almindelig praksis. Hvis overenskomster klappes af over en drink i Nicaragua, så lugter forløbet mere af kammerateri og fordækte aftaler end den åbenhed og gensidig tillid, som den højt besungne danske model påstås at være kendetegnet ved. Det udbredte pamperi og kammerateri i fagbevægelsen betyder, at man kan rejse tvivl om, hvorvidt arbejdsgivere og arbejdstagere kan have tillid til, at deres interesser varetages seriøst under en overenskomstforhandling.
Korruption i Danmarks Radio
Det vakte forargelse, da det i 2017 kom frem, at DR havde betalt knap 70.000 kroner for transport af journalisten Johannes Langkildes kones hest over Atlanterhavet i forbindelse med Langkildes ansættelse som USA-korrespondent. Og at DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, over tre år har brugt 571.841 kroner på at flyve på arbejde i DR-hovedkvarteret i København fra sit hjem i Jylland. Det tangerede også korruption, at den tidligere mediedirektør, Gitte Rabøl, kunne beholde sin store løn i en ny stilling som ”mangfoldighedskonsulent”, som DR-formanden Michael Christiansen havde besvær med at forklare indholdet af. Senest er DR’s nyhedsdirektør, Sandy French, blevet fyret for ulovlige kørsler med DR’s taxakort.
Korruption i erhvervslivet
Listen over fup og fiduser i erhvervslivet vokser og vokser. Den omfatter ikke alene ukendte selskaber, men også danske ikonvirksomheder som FLSmidth, Mærsk, Hempel, Novo Nordisk, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, Carl Bro Gruppen, SAS, Danfoss, Grundfos, Atea mv. Otte danske banker hjalp bankkunder med at indrette sig i skattely. Godt 1.500 mia. kr., der ifølge flere landes myndigheder stammer fra kriminel virksomhed, er i perioden 2006-2015 ført til skattely via konti i Danske Bank og Nordea. Jyske Bank havde i 12 år Rifaat al Assad, der er onkel til Syriens diktator Bashar al Assad, som kunde i bankens afdeling i Gibraltar.
Danmark har en lang tradition for karteldannelse, og antallet af kartelbøder stiger voldsomt. I Danmarks suverænt største kartelsag har 33 byggevirksomheder været mistænkt for ulovlig koordinering af priser. I en kartelsag i nedrivningsbranchen er mellem 10-20 personer og virksomheder blevet sigtet. Luftfartsselskabet SAS er af EU-Kommissionen blevet idømt en bøde på 70,2 millioner euro i en større kartelsag om fragtpriser. I 2017 blev Carlsberg og Royal Unibrew anklaget for at have koordineret priser og leverancer i Grønland. Carlsberg er i maj 2023 blevet idømt og har accepteret en bøde på 372 mio. kr. i Tyskland i en stor kartelsag, som har kørt i mange år.
Danskerne, og især danske bønder, er så retskafne og pæne mennesker, at man godt kan reducere kontrollen med de støttemillioner, som EU-systemet sender op til Danmark. Til DR har Venstres EU-parlamentariker, Morten Løkkegaard, sagt, at ”man ikke skal kontrollere de forkerte. Når man i forvejen er duksen i klassen, og det viser al erfaring, at danskerne og de danske projekter er, så er der ingen grund til at tage et kæmpe kontrolsystem ind over det“. Sådan. Skurkene kender vi i forvejen – de bor nede i Sydeuropa et sted. Løkkegaards budskab køber man ikke i EU. Unionens anti-svindel-kontoret, Olaf, har nemlig over fem år registret danske svindelsager for over 200 mio. kr. med især danske landmænd som synderne.
I TV2-dokumentaren “Den sorte svane”, der blev vist i 2024, fik danskerne indblik i en verden af omfattende økonomisk kriminalitet. Over fem afsnit kunne dokumentaren afsløre, hvordan advokater og erhvervsfolk hjælper rockere og bandemedlemmer med en række forskellige aktiviteter som fakturafabrikker, skattesvindel, hvidvask og ulovlig bortskaffelse af forurenet jord. I dokumentaren kommer det bl.a. frem, at rådgivningsgiganten Cowi kendte til de massive problemer med håndtering og bortskaffelse af den forurenede jord fra et byggeri i Vallensbæk.
De skyldige undersøger sig selv
Man kunne tro, at det kun er i korrupte bananrepublikker, at de skyldige undersøger sig selv, men det gør de i vid udstrækning også i Danmark. I 2010 undlod Forsvarets Auditørkorps således at tage til Afghanistan for at efterforske danske soldaters angivelige drab på et femårigt barn. I stedet overlod auditørerne det til det danske militærpoliti i Helmandprovinsen at afhøre soldater og ofrets familie. Afhøringerne blev sendt til auditørerne, som i en rapport har frikendt soldaterne for at have gjort noget forkert. Auditørerne har en uafhængig status, og det har militærpolitiet ikke. Det betyder derfor, at militæret har undersøgt sig selv.
I 2014 har politiet har undersøgt sig selv i sager om brandefterforskning. ”Det ville have været bedre, hvis en uvildig part havde undersøgt, om politiets brandefterforskning er god nok. Undersøgelsen er grundig, men når flere eksperter både i ind- og udland siger, at der har været alvorlige fejl i dele af efterforskningen, er det relevant, at der er uvildige, der undersøger det”, sagde Martin Henriksen (DF) til DR.
Hvis en borger vil klage over, at politiet f.eks. har anholdt borgeren, lagt ham i håndjern eller smidt ham i detentionen, skal borgeren klage til betjentenes chef, dvs. politidirektøren. Den slags klager udgør over halvdelen af alle klager over politiet. Dermed bliver flertallet af klagerne over politiet altså ikke behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der i 2010 blev oprettet for styrke folks tillid til, at deres klage bliver behandlet korrekt og uafhængigt af politiet.
I teledata-skandalen i 2019 har Justitsministeriet undersøgt sig selv. Inger Støjberg, der var retsordfører hos Venstre, ville have en uvildig undersøgelse af teledataskandalen. ”Der er jo folk, som sidder tilbage som efterladte, der spørger sig selv, hvad det er for et retssystem, vi har. Det, vi er vidne til, er myndigheder, der undersøger sig selv. Det er et Justitsministeriet, der har undersøgt sig selv, og siger, at de bare skal lære af sine fejl. Det skal undersøges meget mere grundigt”, sagde Inger Støjberg til TV2 News.
Danske whistleblowere lever et farligt liv
Ifølge whistleblowerorganisationen Blueprint for Free Speech indtager Danmark en ikke særligt flatterende plads som nummer sjok i Europa, når det gælder den reelle beskyttelse af whistleblowere, der afslører korruption. I flere tilfælde har myndighederne således videregivet fortrolige oplysninger om underretninger om mulig hvidvask til de virksomheder, der har været i søgelyset. Oplysninger, der afslører korruption, er ellers belagt med fortrolighed og tavshedspligt for den, der underretter, og derfor er det naturligvis et alvorligt problem både for både whistleblowerne og retssikkerheden, at den slags oplysninger bliver givet videre. Danmark har ikke vedtaget ansættelsesretlige bestemmelser eller andre typer af love, som beskytter whistleblowere mod repressalier eller fyring. Som dansk borger bør man derfor tænke sig godt om, før man henvender sig til danske myndigheder med informationer om ulovligheder. Hvis man opdager korruption og svindel på sin arbejdsplads, er det klogest at se den anden vej.
Myten om den korruptionsfrie dansker
Når myten om den korruptionsfrie dansker lever i bedste velgående, skyldes det, at Transparency Internationals målinger tager udgangspunkt i danske ”landeeksperters” subjektive og stærkt farvede vurderinger af korruptionsniveauet i den offentlige sektor Danmark. Det siger sig selv, at ”landeeksperterne” bruger et propagandistisk filter for at fremstille Danmark i så positivt lys som muligt. Eksperternes skønmaleri af korruptionen i det offentlige Danmark videreformidler Transparency International Denmark så til hovedkontoret, som tager det for gode varer. Sådan opbygges det falske glansbillede af Danmark som det mindst korrupte land i verden.
At Danmark stadig er nr. 1 i Transparencys målinger skyldes desuden, at korruptionen i den private sektor ikke bliver målt og inddraget, og at mange danske korruptionsskandaler kun bliver omtalt i de lokale, dansksprogede medier. Uden international omtale, ingen påvirkning af Danmarks ranking i korruptionsindekset. Listen over forhold, Transparency International IKKE inddrager, er lang. Det gælder f.eks. forhold som skattesvindel, momssvindel, bestikkelser, karteller, hvidvaskning af penge, sort arbejde mv.
Korruptionsniveauet kan ikke bevises
Selv om Transparency International påstår, at den kan måle korruptionsniveauet i Danmark, er det ifølge Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har forsket i korruption, reelt umuligt at måle korruptionsniveauet i et land på basis af empiriske data. Der har været forsøg på at gøre det ved at sammenligne antallet af bøder, retssager og domme for korruption. Tallene kan imidlertid ikke betragtes som pålidelige målestokke for korruptionsniveauet, men snarere som udtryk for, hvor effektivt et lands medier, anklagemyndighed og domstole afdækker, undersøger og retsforfølger korruption. Transparency måler med andre ord ikke graden af korruption i Danmark, men kun hvorvidt Danmarks branding af sig selv som ”verdens mindst korruptionsfrie land” har virket. Og det har den.
Danmark efterforsker ikke korruptionssager
Af en rapport om retsstatssituationen i de 27 EU-lande, som EU-Kommissionen har udarbejdet i 2023, fremgår det, at Danmark bør stramme op i forhold til sin håndtering af korruption. Danmark bør bl.a. sikre, at man indsamler data om håndteringen af korruptionsrelaterede lovovertrædelser, da der i dag mangler statistikker om korruptionssager i forhold til efterforskning og retsforfølgelse. Uden en dækkende rapportering er det svært at vurdere, hvor effektiv korruptionsindsatsen er. Hvad angår bestikkelse i udlandet, hvor danske personer eller virksomheder er involveret, halter det med at få sagerne efterforsket og gerningsmændene retsforfulgt. Der har i årenes løb været en række bestikkelsessager i udlandet, hvor danske personer eller virksomheder har været involveret, men sagerne bliver i en del tilfælde slet ikke efterforsket, og i andre tilfælde afsluttes efterforskningen uden retsforfølgelse.
Den korruption man hører om, er toppen af isbjerget
Magt korrumperer i alle lande. Også i Danmark. Den faktiske korruption her i landet er mere udbredt end man tror. Den bliver imidlertid ofte håndteret internt og dermed under offentlighedens radar. Den korruption, som man hører om i danske medier, er derfor kun toppen af isbjerget.