EU’s medlemmer er enige om et klimamål, der skal reducere unionens udledninger med 90 pct. i 2040. Den politiske aftale kan dog ikke oversættes til en synderlig sejr for klimakampen. Eller den del af dansk industri, der satser stort på grøn omstilling, skriver Børsen.
”Kun 21 ud af 27 EU-medlemmer støtter op om det nye mål. Selve aftaleteksten er blevet udvandet i form af nødbremser og anden ’fleksibilitet’ i metermål. En stor del af udledningerne risikerer at ende som varm luft i form af klimakreditter. Og så indeholder loven flere ændringsklausuler, der betyder, at slaget om klimamålet kan blusse op igen.
Den politiske aftale kan dog ikke oversættes til en synderlig sejr for klimakampen. Eller den del af dansk industri, der satser stort på grøn omstilling. Onsdagens klimakompromis er blot det seneste eksempel på, at der blæser en stærk vind af klimaskepsis og modstand mod grøn lovgivning ind over det europæiske kontinent. En vind, der er taget til, efter Donald Trump blev genindsat som præsident i USA, og som får EU’s førerposition inden for grøn omstilling og klimamål til at vakle.
Blandt nationale regeringer og i EU-Parlamentet er klimakampen på retræte. Kun de nordiske lande og Spanien er nævneværdige undtagelser til reglen. Jo længere syd- og østpå, man bevæger sig, jo større modstand mod både ny og allerede vedtaget grøn lovgivning finder man. Blandt de lande, der stemte imod det nye 2040-mål, tæller bl.a. Polen, Ungarn og Tjekkiet. Modstanden mod den grønne lovgivning er mainstream i EU”.