Flere, der bekymrer sig om deres egen og deres børns fremtid, spørger, hvad vi skal gøre for at afværge den skæbne, som Allahs mænd har beredt for os. Det knusende flertal af danskerne aner ikke, hvad der er tale om, men har indhentet deres opfattelse fra DR, TV2 og andre danskhadende propagandakanaler. De finder først ud af det, når ummaens forkæmpere har berøvet dem selve retten til at leve – og så kan det være ligemeget.
Hvad kan vi gøre, hvis vi overhovedet vil gøre noget?
Nogen anbefaler, at vi stemmer på det mindst dårlige parti, idet det mindst dårlige må være bedre end det dårlige.
Sådan har jeg også set på det og har derfor støttet Dansk Folkeparti og derefter Nye Borgerlige i det lønlige håb, at de mente noget med deres forsvar for Danmark og den judæo-kristne kultur, som man kan læse om i Bibelen.
Jeg blev slemt skuffet. Da Dansk Folkeparti var på toppen, var det med til at åbne landet for folkevandringer af fremmede, som ikke havde nogen adkomst til at være her. Derefter styrtdykkede DF i meningsmålingerne.
Det var i 2015, og jeg talte dengang med et kvindeligt medlem af DF’s folketingsgruppe, som jeg bebrejdede, at hendes parti havde været med til at åbne grænserne til danskernes land. Hun gjorde sig tilmed til af at være nationalkonservativ og fædrelandssindet.
Hendes svar var, at hvis DF havde trukket tæppet væk under Lars Løkke Rasmussens regering, ville det have banet vejen for en rød regering – og var det bedre?
Svaret er, at – ja – det er bedre, end at man forråder sine principper og sine løfter til vælgerne, og det gjorde Dansk Folkeparti.
Senere troede jeg på Nye Borgerlige, og det gik jo heller ikke.
Nu tror jeg ikke på en eneste politiker. Det er gået op for mig, at politik er en særlig afart af skuespillerkunsten. De bedste skuespillere bliver valgt og kan glæde sig over den rigelige hyre som folketingsmedlem, og andet går de ikke op i.
Politikernes vej til korruptionen og landsforræderiet er kort, med mindre vi har en vågen presse, men det har vi ikke. Vi har en presse, der hepper på og dækker over de mest skurkagtige politikere – hvis de vel at mærke lover at fremme landets islamisering.