EU-topmødet lykkedes ikke at overtale Ungarn til at trække på indefrosne russiske midler i Belgien. Men Belgien modsætter sig også. EU trækker tiden ud og håber på en løsning ved det næste topmøde i december.
EU forsøger at gøre lånet mere attraktivt ved at præsentere det som et forskud på de krigsskadeserstatninger, som Rusland vil blive pålagt at betale.
EU har også oprettet en særlig domstol, der skal dømme Putin og Rusland. Det er usandsynligt, at dette vil gøre Moskva mere villig til at forhandle.
Spørgsmålet om et kompensationslån på 140 milliarder euro til Ukraine, lidt over 1.045 milliarder danske kroner, udviklede sig til det store drama på det første EU-topmøde i efteråret.
Planen var at give Ukraine et rentefrit lån, finansieret med sikkerhed fra indefrosne russiske midler i det belgiske finansielle institut Euroclear. Ukraine ville simpelthen modtage et forskud på den erstatning, det ville have ret til, når krigen er slut.
De fleste EU-lande er positive over for ideen.
Men Belgien siges at have sat sig på bagbenene og insisteret på, at landets betingelser ikke var opfyldt.
Frygt for russiske reaktioner
Belgien frygter både tab af tillid til sit banksystem og russiske gengældelsesaktioner.“Der er en stor risiko. Vi kan blive ramt af enorme erstatningskrav,” sagde premierminister Bart De Wever på vej til EU-topmødet.
Forsikringer fra andre lande om, at de vil dele risikoen, synes ikke at have hjulpet.
Der er mange penge på spil – 200 milliarder euro, hvoraf 185 milliarder er i Belgien.
EU’s ubeslutsomhed er pinlig, og topmødet besluttede derfor, at EU vil garantere Ukraines økonomi i de næste to år.
“I dag har topmødet sendt et vigtigt budskab: EU er forpligtet til at imødekomme Ukraines finansielle behov i de næste to år, herunder forsvars- og militærbehov,” skriver Costa på nyhedswebsitet X. (NTB)
Belgien sagde, at konfiskationen af russiske midler ville være den første i historien, skriver Berlingske.
“Jeg vil gerne se det juridiske grundlag for en sådan beslutning. Det er ikke en ubetydelig detalje. Selv under Anden Verdenskrig blev immobiliserede aktiver aldrig rørt. Det ville være et meget stort skridt, hvis vi valgte at gøre det,” sagde Bart De Wever tidligere.
Belgien ønsker ikke at stå tilbage med ansvaret, hvis konstruktionen kollapser. De ønsker et delt ansvar.