Nu skrider den amerikanske præsident Donald Trump tilsyneladende omsider til handling over for Ruslands præsident Vladimir Putin.
Putin bliver ved med omfattende bombardementer af Kyiv og andre byer i Ukraine. Samtidig bliver han ved med ar afvise en våbenhvile.
Trump meddelte i går, at USA vil indføre hårde sanktioner mod Ruslands økonomi. Sanktionerne rammer to store olieselskaber.
Trump er tilsyneladende blevet træt af Putins forhalingsmanøvrer.
Meddelelserne om sanktionerne kommer i kølvandet på Trumps aflysning af et møde med Putin i Budapest.
Trump havde sagt ja til at mødes med Putin i Budapest indenfor to uger.
Men mandag aflyste Trump mødet.
Det skete efter en resultatløs diplomatisk kontakt mellem Whasington og Moskva. Det var en telefonsamtale, der afslørede, at Putin står fast på sine krav om erobringer i Ukraine, og at han siger nej til en våbenhvile.
Det “føltes ikke som om, vi var ved at nå derhen, hvor vi skulle være,” sagde Trump på et møde med NATO’s generalsekretær Mark Rutte i Det Hvide Hus onsdag eftermiddag (lokal tid).
“Hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg kun sige, at hver gang jeg taler med Vladimir, har jeg gode samtaler – og så fører de ingen vegne,” sagde Trump. “De fører bare ingen vegne.” (BBC)
Trump foreslog fredag en fastfrysning af frontlinjen i Ukraine. Det sagde Zelenskyj ja til. Og det blev mandag bakket op af de europæiske ledere, der støtter Ukraine.
I dag er der desuden EU-topmøde, hvor landene skal drøfte de indefrosne russiske midler og hvordan de eventuelt kan bruges i Ukraine.
En 19. sanktionspakke mod Rusland blev vedtaget torsdag formiddag.
Lammende angreb mod russisk olieforsyning
Det er det amerikanske finansministerium, der indfører sanktioner mod Ruslands to største olieselskaber, Rosneft og Lukoil (begge med forskellige underleverandører som Gazprom), og fordømte Moskvas afvisning af at afslutte den “meningsløse krig”.
Sanktionerne betyder, at alle aktiver i de berørte virksomheder, der er placeret i USA eller ejet af amerikanske statsborgere, vil blive indefrosset. Virksomheder, der ejes mindst 50 procent af de sanktionerede virksomheder, er automatisk også berørt. Desuden er det forbudt for amerikanske virksomheder og privatpersoner at opretholde forretningsforbindelser med disse virksomheder uden udtrykkelig tilladelse.
Sanktionerne skal ødelægge den russiske krigsmaskine. (DailyMail)
Ifølge erklæringen er ministeriet “klar til at gå videre, hvis det bliver nødvendigt”. (BILD)
Amerikansk ekspert: “Det er et slag i hjertet af den russiske økonomi”
Den amerikanske ekspert Peter Rough (direktør for Center on Europe på Hudson Institute) ser de nye sanktioner som et målrettet angreb mod Ruslands økonomi.
“Rosneft og Lukoil er de to største russiske olieproducenter, der tilsammen tegner sig for omkring halvdelen af råolieeksporten. Det faktum, at finansministeriet har taget dette skridt, viser, at USA er villig til at angribe hjertet af Ruslands økonomiske magt.” (BILD)
Rough tillægger sanktionerne og deres politiske budskab stor betydning: “Jeg læser dette som en fuldstændig afvisning af den russiske holdning til Ukraine.”
Samtidig har det været angreb ind i Rusland med langtrækkende missiler.
Ukraine rammer mål i Rusland med langtrækkende missiler
Tirsdag ramte Ukraine en fabrik, der producerer sprængstoffer og raketbrændstof i den russiske by Brjansk. Den ukrainske generalstab kaldte angrebet for en succes.
Samtidig skrev den velanskrevne amerikanske avis Wall Street Journal (WSJ), at Ukraine nu få lov til at bruge visse langtrækkende missiler af vestlig oprindelse til angreb på russisk territorium.
Det vil primært være det britiske krydsermissil Storm Shadow, som Ukraine får lov til at bruge ind i Rusland. Det har en rækkevidde på cirka 290 kilometer og styres af amerikanske målretningsdata.
Men Storm Shadow indeholder amerikanske komponenter. Derfor skal USA også involveres i beslutningen.
Ansvaret for tilladelser til at bruge amerikanske langtrækkende våben er flyttede fra forsvarsminister Pete Hegseth til den øverste amerikanske general i Europa, Alexus Grynkewich, som også er NATO-kommandør.
Washington gav dermed Ukraine mere frihed til at udføre grænseoverskridende angreb.
Trump har dog benægtet påstanden i WSJ: “USA har intet at gøre med disse missiler – uanset hvor de kommer fra, eller hvad Ukraine gør med dem!” sagde præsidenten på sin beskedtjeneste Truth Social. Han kaldte Wall Street Journal-artiklen for “falske nyheder”.