Vi er igen et delt folk
Den 9. oktober var en glædens dag. Der var indgået en aftale mellem Israel og Hamas efter en af præsident Trumps udfærdiget 20-punkts plan. Planen blev inddelt i to faser. De vigtigste punkter ses her.
Få dage efter – den 13. oktober – blev de tyve gidsler, der endnu var i live, frigivet efter 2 års lidelser. De resterende otteogtyve, der var afgået ved døden af enten sult, tortur eller mord, skulle snarest herefter frigives, så deres pårørende kunne give dem en værdig begravelse.
Hamas ser dog ud til ikke ret gerne at ville frigive de døde gidsler. I skrivende stund er kun elleve udleveret. Udleveringen sker pø om pø, og der er stor tvivl om Hamas’ undskyldninger om, at man ikke ved, hvor de døde befinder sig.
Blandt de levende gidslers pårørende var der forståeligt nok jubel, men for mange pårørende er glæden iblandet dyb sorg over, at de ikke får levende, men døde familiemedlemmer tilbage. Samtidig er familierne bange for, at Hamas – med et eller andet formål – bare trækker sagerne i langdrag. Det har de nok grund til.
Vrede over uforståeligt misforhold
I aftalen indgår endvidere, at næsten totusinde fængslede Hamasfolk i Israel frigives, heriblandt 250 terrorister. De er naturligvis begejstrede. Det er dog paradoksalt, at Israel, der har gjort deres bedste for at udrydde Hamas, nu skal have en ny forsyning af dem tilbage igen.
Man kan læse overalt på nettet, at der mildest talt er undren over dette misforhold mellem antallet af de frigivne gidsler og frigivne Hamasfolk i israelske fængsler. Se Middle East Forum her.
Det er også tydeligt, at mange stadig husker, da Israel for nogle år siden frigav over tusind Hamasfolk mod at få bare én af deres egne folk tilbage. En bekendt fortalte mig, at det skyldtes, at Israel vil gå langt for at få deres egne tilbage, selv om det betyder, at de må frigive så mange af dem, der vil fortsætte terror mod Israel. Det er et frygteligt dilemma at stå i.
Menneskehedens bærmeUdtrykket er blevet anvendt om de mennesker, der deltager i terrororganisationen Hamas’ demonstrationer. Har de ikke set, hvad vi andre har set – overvejende fra Hamas’ egne videoer?
Hamas’ egne optagelser – fra terroristernes kropskameraer fra den 7. oktober 2023 var i sig selv rædselsvækkende. Jeg så dét, der blev vist på TV, og siden har jeg haft scenerne på nethinden. Jeg tror aldrig de forsvinder, for så nederdrægtig kvalmefremkaldende ondskab er ikke hverdagskost. Jeg erkender, at jeg ikke tør se den fulde video, der angiveligt viser uhyrernes ubeskriveligt brutale umenneskelighed.
Vi så, da nogle af de første gidsler blev frigivet. De måtte løbe spidsrod mellem hånende, grinende og truende Hamasfolk. Ikke uniformerede, men ”ganske almindelige gazanere”, der efter sigende bare vil leve i fred.
Vores landsmænd sammen med deres bedste venner – islamisterne – tilhører menneskehedens bærme. At lukke dem ind igen i folden, når en nogenlunde normal tilstand (måske) igen indfinder sig, er at være medskyldig i, hvad de stakkels gidsler har måttet gennemgå. Disse umenneskelige personer kan simpelthen ikke længere være en del af os andre.
Jødehadet er indlejret i venstrefløjens sjæl
Ingen har sagt det bedre end redaktøren på Kontrast:”Venstrefløjen er inficeret af jødehad. Og der er kun venstrefløjens egne folk til at få renset ud. Det kan ingen andre gøre for dem.
Uanset hvor mange gange militante palæstinensere har råbt ’død over jøderne’ eller dræbt tilfældige jøder både i Israel og andre steder i verden, har det ikke slået venstrefløjen ud af kurs. For de ser det ikke. De føler det ikke, for jødehadet er indlejret i venstrefløjens sjæl.”
Når ondskaben får overtaget
At være jublende glad på israelernes vegne over frigivelsen af gidslerne mødes med ondsindede bemærkninger fra vores terrorstøttende landsmænd. De slår om sig med beskyldninger om, at vi andre går ind for barnemord og tilslutning til folkedrab.
Det er op til domstolen i Haag at vurdere, om Israel har begået folkedrab.
Ikke folkedomstolen. Ikke en kommissionsrapport. Men en dommer.
Med deres intimiderende bemærkninger tænker de terrorstøttende ikke på Hamas’ morderiske angreb på Festivalen og de omkringliggende kibbutzer. Heller ikke de horrible mord på babyer og småbørn ser ud til at røre dem overhovedet. De ser dem ikke. De omtaler dem ikke med et eneste ord.
Dét, disse tåbelige personer mener med deres stupide spørgsmål, er, at de ikke mener, at Israel må gengælde angrebet mod dem for at befri deres landsmænd. En gengæld, Hamas udmærket var klar over ville ske. Af erfaring ved de, at Israel aldrig har afholdt rundbordssamtaler og drukket dialogkaffe, når de blev angrebet.
At anvende kvinder og børn til beskyttelse er diktatorers og terrororganisationers modus operandi for at undgå, at der sker dem selv noget.
Det gjorde Saddam Husain under krigen i Irak. Vores landsmænd protesterede ikke på gaderne over denne grusomhed. De var fløjtende ligeglade med de irakiske civile.
Disse selvudnævnte godhedens disciple demonstrerede heller ikke, da ISIS udførte en massakre på yazidierne med det formål at udrydde dem alle, bortset fra kvinderne, der blev solgt som slaver. De var fløjtende ligeglade med yazidierne.
Men når Hamas fejt gemmer sig blandt uskyldige kvinder, børn og handicappede på skoler, under hospitaler og i deres tunneller, så disse ikke kan undgå at blive ramt, når Israel forsøger at finde gidslerne, går deres støtter amok.
For nu er det jøder, det går ud over. Det kaldes jødehad.
Godhedssegmentet kalder det dog noget helt andet, nemlig kritik af Israel. At deres såkaldte kritik har forårsaget et eksploderende jødehad i Vesten, er de helt uskyldige i. De har bestemt ikke noget mod jøder, men…
De erkender dog, at de hader zionister, selv om ingen af dem til dato har kunnet oplyse, hvordan de kan se forskel på en jøde og en zionist. Sidstnævnte findes nemlig ikke kun blandt jøder, men også blandt kristne, andre religioner og ateister.
Mindehøjtideligheden
Mindehøjtideligheden på 2-års dagen for den værste massakre på det jødiske folk siden holocaust blev skæmmet af en hylende horde, der endog havde medbragt diverse slagtøj at hamre på for at overdøve talerne.
Vi må forstå, at inde i hovedet på dette rakkerpak var deres forsøg på at forulempe højtideligheden ene og alene kritik af Israel – eller?
(Her bør det nok oplyses, at demonstrationen efter sigende ikke var anmeldt og altså nemt ville have kunnet opløses af politiet, og at politiet, der skulle beskytte deltagerne ved mindehøjtideligheden, blot skubbede demonstranterne lidt væk).
At tale om proportional krig er absurd
Generelt har politikerne i Vesten været enige om, at krigen mod Hamas var uproportional. Hvordan man fører en ”proportional krig”, har de imidlertid ikke været i stand til at forklare.
Den verdensberømte britiske forfatter Douglas Murray giver udtryk for det absurde i at tale om en ”uproportional” krig:
“Early in the aftermath of October 7, a number of media outlets started to ask the traditional question of whether Israel’s response to the attacks was going to be, or was already, “disproportionate.”
”… the very idea is absurd. If an enemy breaks into your country, murders your citizens, rapes women at a music festival, and carries hundreds of your citizens into captivity what is the “proportionate” response?”
Og som Murray videre udtrykker det: ”Would Israel be permitted to call it quits if it killed precisely the same number of men, women, and children as Hamas had killed that day? Or raped precisely the same number of women? Or kidnapped precisely the same number of innocent civilians from their homes and then held them in underground tunnels? Of course not.”
https://www.facebook.com/groups/3172728953006408/ Scroll ned til ”IndigoLion9442” 15. oktober for hele indlægget.
Pindet ud på denne måde, må vel selv den mest fatsvage være klar over, at selve tanken om en ”proportional krig” er absurd. Ellers pind det ud for os, hvad der menes.
Sulte eller medfødte misdannelser?
Vi er på TV blevet præsenteret for små børn, der nærmest ligner skeletter. Det er ikke børn, der sulter, men børn med medfødte misdannelser. Når andre børn samt de voksne ikke synes præget af sult, er det så sandsynligt, at der er børn, der ikke får mad?
Til gengæld både sulter og fryser gidslerne, hvad billeder af de frigivne også tydeligt viser.
Har dansk TV vist noget af dette?
Er der hold i rygterne om, at Hamas har stjålet den mad, der sendes ind over grænsen og derefter sælger den i dyre domme til deres landsmænd?
Gazanerne klager i hvert fald over, at maden er blevet så dyr, at det er svært at få råd til at købe den. Hvordan kan mad, der er doneret af store dele af verden, være dyr? Den udleveres vel gratis?
Børnenes medfødte misdannelser og sygdomme kræver ekspertise
Børnene med de medfødte misdannelser er tidligere blevet behandlet/opereret i Israel, for det er dér, ekspertisen er. Gaza har ingen læger med en sådan kapacitet.
Det kunne vi se for nogle år siden, da DR2 sendte en dokumentar om et palæstinensisk barn, boende i Gaza, der led af en medfødt sygdom, som krævede israelske lægers ekspertise. Barnet blev kørt over grænsen til Israel, og behandlingen virkede. Da moderen fødte barn nr. 2 med den samme sygdom, måtte den israelske læge igen træde til. Dette barn blev også helbredt, og moderen udtalte, at så havde hun en søn, der, når han var ældre, ville kunne blive selvmordsbomber. Lægen blev rasende og udtalte, at han ikke mere ville behandle familiens børn.
Vi er så vant til gentagelser i DR, så hvorfor vises denne dokumentar ikke igen? Lige nu er da det rette tidspunkt. Måske kunne nogle af de vestlige terrorstøtter omsider få bindet fra øjnene.
Vi har alle uden tvivl ondt af de stakkels børn, som ikke længere kan komme til Israel for at blive opereret for/være i behandling for deres medfødte misdannelser. Det er sørgeligt, men uundgåeligt, når ens forældre har valgt og hyldet en terrororganisation, der myrder løs blandt dem, der ville være i stand til at hjælpe deres børn.
Brændt barn skyr ilden
Som ventet presser Hamas-støtterne politikerne for at få de behandlingskrævende børn til Danmark. Det ville medføre store grupper af familiemedlemmer, vi ikke kan komme af med igen.
Den anden del af befolkningen afviser det pure, for det ville blive 1992 om igen. Erfaringen med denne befolkningsgruppe taler med stor kraft imod det.
Gaza er omgivet af arabiske lande, som er nærmest til at hjælpe børnene. Derved kan de også blive i deres eget kultur- og sprogområde.
Arabiske lande er dog ikke særlig glad for at tage imod dem, for palæstinenserne har vist, at de ikke kan leve i fred med andre; ja, end ikke indbyrdes. Men gazanerne er alle araberes brødre i Ummahen, så det er vel en forpligtelse.
Genopbygning
Det bombede Gaza skal genopbygges. Og Trumps tale herom blev sendt på SV1, efter at han havde skabt mulighed for, at gidslerne kommer hjem. Han udtalte, at det er de ufatteligt rige lande omkring Gaza, der skal genbygge Gaza. Og selv om de bare hver betaler en lille del, vil det blive til mange penge.
Men Danmark, er vi blevet fortalt, er også et ufatteligt rigt land. Så på Deadline oplyste gavmilde Løkke Rasmussen, at Danmark tidligere har sendt en milliard kroner til Gaza. Så blev der sendt yderligere 100 millioner kroner. Og nu han vil han gerne have grønt lys for at sende endnu 50 millioner kroner. Udbetalingen er på vegne af skatteyderne, men hvem er modtageren? Hamas?
Hvad med nogle millioner til de gidsler, der er ikke-eksisterende i udsendelsen? Deres tilværelse efter frigivelsen vil kræve mange år med professionel hjælp for at komme ud af de traumer, de må leve med.
Konsekvenserne af en krig er altid frygtelig barsk og værst for de svage i et samfund. Så det ville klæde Vesten at mande m/k sig op og overlade ansvaret til dem, der bærer skylden.
Udlad at vende op og ned på ofre og forbrydere og begynd at kere jer om ofrene blandt de angrebne. Det er dér, vores hjælpsomhed skal træde til. Ikke til terrorister.