Det er så godt som sikkert, at den 33-årige kommunistiske muhamedaner Zohran Mamdani vinder borgmestervalget den 4. november. Det sker i byen med den største jødiske befolkning uden for Israel. Mamdani, der gentagne gange har afvist at tage afstand fra barbarerne i Hamas, tilhører samme gren af shia-islam, som den, der regerer i Den Islamiske Republik, Iran, og som står bag de fleste af Mellemøstens terrorbevægelser, bl.a. Hamas. Så hvad kan gå galt for New York, ”byen der aldrig sover”?
Mamdani siger, at han vil erstatte politiet med socialarbejdere, gøre alt gratis for illegale indvandrere, skaffe for en masse boliger til overkommelige huslejer og oprette kommunaltejede dagligvarebutikker. Meningen er vist nok at garantere lave priser, så det bliver nok som i Sovjetunionen, hvor priserne ganske vist var lave, men hvor der til gengæld ikke var meget at købe.
Spørger man Mamdani, hvordan han vil betale for sit kommunistiske Shangri-La, svarer han, at han vil beskatte de rige, især de hvide rige.
New Yorks unge vælgere, der ikke har ringeste anelse om, hvordan kommunismen virker i praksis, er begejstrede over alle de gratis goder, som Mamdani stiller i udsigt. Det lader til at være en historisk lovmæssighed, at kommunismen med mellemrum bliver afprøvet et eller andet sted. Og hver gang ender det med tårer og vold. Nu er tiden kommet til, at New York eksperimenterer med Karl Marx’s, Lenins, Stalins og Maos teorier. Og med Muhameds politik.
Det er ikke historikerens opgave at spå om fremtiden, men i dette tilfælde kan man roligt gøre det.
Når begejstringsrusen over den konstant grinende Zohran Mamdanis overvældende sejr er dampet af, vil New York pludselig opdage, at ”de rige” og jøderne har forladt byen eller er i færd med at gøre det.
Det vil medføre, at skattegrundlaget eroderer, og at det derfor bliver umuligt at betale for Mamdanis storslåede programmer. Men da han har lovet sine begejstrede vælgere alt godt fra havet, begynder han at låne for at kunne betale regningerne. Det vil gå godt i nogen tid, indtil der ikke længere er nogen, der tør låne den kommunistiske by flere penge.
I mellemtiden vil tusinder af New Yorks politibetjente have forladt styrken. De rejser måske til republikansk-ledede stater, der lokker dem med en bonus, hvis de skifter uniform.
New Yorks tilbageværende indbyggere vil kunne glæde sig over socialarbejdernes indsats mod gadernes voldsmænd.
Turister gør bedst i at holde sig væk.