Af Lone Nørgaard.
Som tidligere nævnt forsøger jeg i mandagsopslagene at udvælge nogle af de mere interessante bidrag i dyngen af kvalitets-tekster, -podcasts, -foredrag og -videoer, der er at finde på nettet. Så længe de får lov at blive liggende dér!
Dagens opslag består af to dele: Et link til et 14 år gammelt foredrag af David Icke, og et åbent brev til frimurerne forfattet af Etienne de la Boetie2 og Mark Passio.
DAVID ICKE
Jeg har hørt det to timer lange foredrag med titlen David Icke-The Reptilians, the Schism,Obama and the New World Order flere gange, og især reptil-temaet, der hidtil har været ret uforståeligt for mig, begynder her at tage form som andet end tågesnak.
Har den dybt latterliggjorte, forfulgte og defamerede Icke fat i en lang ende? Ikke bare om reptiler, men også om fx etablerede religioner som en del at den globalistiske kults del-og-hersk-strategi, og om hvordan vores indsnævrede perception fastholder os i et fysisk-materialistisk verdensbillede?
To timer er lang tid, men indholdet er interessant – og fremsynet! (citat Icke: When you know the goal, you can see the journey) – og så længe foredraget får lov at ligge på YouTube, kan der sættes engelske undertekster på.
***
ETIENNE DE LA BOETIE2
Etienne de la Boetie2 er et pseudonym inspireret af den franske filosof og tænker af samme navn. 1’eren er vist nok især kendt for sit skrift Det frivillige slaveri – Imod eneherskeren, der foreligger på dansk med denne præsentation:
”Étienne de la Boétie (1530-1563) var en fransk digter, oversætter, klassicist, politisk tænker og magistrat i Bordeaux. Hans klassiske værk “Det frivillige slaveri – Imod eneherskeren” genudgives nu på dansk i en ny oversættelse ved Heidi Dugg.
Bogen har været til stor inspiration for anarkistiske tænkere siden udgivelsen i 1576, 13 år efter forfatterens tidlige død. Den søger at indkredse årsagen til tyranners magt over mennesket, og argumenterer for at denne magt, i første instans, hidrører fra dette, at vi selv skænker den til dem, og i anden instans fra de efterfølgende generationers opdragelse til lydighed og underkastelse.
Forfatterens løsning på problemet består simpelthen i ikke at bekæmpe tyrannerne med vold, men at undlade at støtte dem. Således kan de la Boéties skrift betragtes som ét af de første der for alvor bringer civil ulydighed og ikke-voldelig modstand ind på den revolutionære bane.”
***
Links til Etienne de la Boetie2’s artikler har flere gange været bragt på NewSpeek i Blandede bolsjer, og i denne omgang skal hans åbne brev til frimurerne skrevet sammen med Mark Passio promoveres.
Først kommer brevet i lettere redigeret PC-oversættelse, derpå følger en diskussion mellem de to forfattere om deres skrift.
***
ET ÅBENT BREV TIL FRIMURERNE –
DET ER TID TIL AT RENSE UD I HYTTEN!
Mindst sytten amerikanske præsidenter var åbent forbundet med frimureriet. De var: George Washington, James Monroe, Andrew Jackson, James Polk, James Buchanan, Andrew Johnson, James Garfield, William McKinley, Theodore Roosevelt, William Howard Taft, Warren Harding, Franklin Roosevelt, Harry Truman, Lyndon Johnson (1. grad), Gerald Ford, Ronald Reagan (æresmedlem) og Bill Clinton (Molay-ordenen).
Men vi sender denne meddelelse for at udtrykke den uheldige virkelighed, at det overvældende flertal af moderne frimurerlogesystemer er kommet betydeligt ud af kurs, hvor mange faktisk er blevet antitesen til, hvad frimureriet skal formidle og projicere. Nogle af de mest respekterede og lærde frimurere gennem tiderne har korrekt omtalt frimureriet som “et moralsk system, tilsløret i allegori og illustreret med symboler.”
Vi tror, at det er, hvad den esoteriske form for frimureri har forsøgt at formidle til sine medlemmer og studerende fra sin begyndelse. Essensen af frimureriet er og har altid været at kommunikere til sine tilhængere de første principper, objektiv moral og naturlov. Det stor(slåed)e arbejde [The Great Work].
Desværre er denne overordnede grundsætning stort set gået tabt i det moderne logesystem og erstattet af en netværksstruktur, som langt oftere end ikke manipuleres af nogle medlemmer til selvtilfredsstillelse og økonomisk berigelse, hvilket efterlader de moralske og åndelige aspekter af frimureriet bogstaveligt talt ved døren.
Vores verden befinder sig i øjeblikket i en moralsk krise af utrolige proportioner. Frimureriet kan og bør fungere som en gavmild kraft for positiv forandring i disse svære tider. Dens magt til at gøre dette ligger i dens evne til moralsk at uddanne og opløfte dem, der træder ind i dens rækker, det vil sige, hvis og kun hvis [The Craft] selv forbliver tro mod sin oprindelige hensigt og mission.
Hvis nedbrydningen af moderne loger fortsætter med uformindsket styrke, vil frimureriet blive fortrængt fra sin rolle som en potentiel positiv transformer af vores samfund og vil i stigende grad blive opfattet af mange som et system, der fremmer egoistiske interesser, og en institution, der endda kan repræsentere potentiel skade på samfundet som helhed.
Hvordan kan offentligheden stole på “offentligt ansatte”, der har svoret deres troskab til frimureriet, forbliver bundet af dets broderskab og blodseder og ofte aktivt netværker sammen for at kontrollere lokale politiske systemer?
Vi forstår tiltrækningen ved at vælge og kontrollere borgmesteren, sheriffen, politichefen og byrådet og den magt, som logen har til at finansiere og fremme sine egne medlemmer.
Vi forstår styrken i et internationalt broderskab, der har svoret tavshedspligt, evalueret efter grad, arbejder sammen og er i stand til at udøve indflydelse i næsten alle lande, stater, byer og byer. Vi foreslår ydmygt, at frimureriet kaster den ring i ilden, for den fordærver og gør forlegen alt, hvad den rører ved.
Vores kommunikation er en opsøgende indsats til dem, der stadig bekymrer sig dybt om frimureriets evne til at vokse i sin vigtigste rolle som lærer i moral. Hvis logesystemet renser ud i sit eget hus, har det potentiale til at genopstå i sin helhed som en positiv indflydelse på at gøre dets medlemmer til bedre mennesker.
Dette er det mål, der stort set er blevet glemt af flertallet af logeledere i dag. Hvis frimurere gør en fælles indsats for at genoprette og genoplive denne institutions oprindelige moralske hensigt, kan den rense sig selv for de negative påvirkninger, der har ført den på afveje og blive det, den altid var beregnet til at være – et system af åndelig fremgang, der fører til en fri og bedre verden.
Med stor respekt for vore venner i murværket,
***
Til sidst videosamtalen mellem de to forfattere Ending Slavery – One Mind At A Time – scroll ned til YouTube-videoen.