Det tyske opsving er aldrig kommet i gang, og vejen til det amerikanske marked er fyldt med snubletråde. Dansk eksport står derfor i svær situation, skriver Børsen.
”Dansk eksport til USA er under pres, og det kan særligt tilskrives én ting: Donald Trump har bygget en toldmur ved den amerikanske grænse, som gør danske varer dyrere for amerikanerne. Konkret faldt eksporten til USA med hele 13,7 pct. i august, viser tal fra Danmarks Statistik.
Den danske eksport mærker modvind, og det gør ikke situationen bedre, at dollaren har oplevet en markant svækkelse. For når dollaren svækkes, er det også med til at gøre danske varer dyrere for amerikanerne. Præcis ligesom den højere told.
Her kan man nævne, at det tyske marked også fremstår noget underdrejet. USA og Tyskland er Danmarks to vigtigste eksportmarkeder. USA og Tyskland købte tilsammen danske varer og tjenester for over 600 mia. kr. sidste år. Virksomhederne møder derfor udfordringer på Danmarks to absolut største eksportmarkeder”.