Muslimske krav om, at danske traditioner skal underlægges islam, kan indimellem blive en særdeles dyr omgang for danske skatteborgere.
Det viser en sag fra Albertslund Kommune.
Da to kvindelige muslimske lærerstuderende i 2019 mødte op til praktik på Egelundskolen i Albertslund Kommune, nægtede de at give hånd til deres mandlige studievejleder.
I stedet lagde de i lighed med Asmaa Abdol-Hamid, når hun skulle hilse på mænd, deres højre hånd på venstre bryst og bøjede hovedet.
Dagen efter blev de kaldt til et møde med skolen.
Her fik de at vide, at skolen stillede som krav, at det var en betingelse for at fortsætte praktikforløbet, at de to lærerstuderende ville tilsidesætte deres religiøse overbevisning ved at give hånd til alle personer uanset deres køn.
Da de to lærerstuderende nægtede at efterkomme det krav, blev de bortvist med øjeblikkelig virkning.
Fik medhold i Ligebehandlingsnævnet
Begge studerende klagede over afgørelsen til Ligebehandlingsnævnet, eller nogen gjorde det på deres vegne.
Her vurderede nævnt, at kvinderne var blevet udsat for såkaldt indirekte forskelsbehandling på grund af deres religion og tro.
På den baggrund blev de hver tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner.
Den afgørelse ville hverken skolen eller Albertslund Kommune imidlertid acceptere og indbragte sagen for byretten.
Herfra blev sagen sendt videre til Østre Landsret med den begrundelse, at der var tale om en principiel sag.
Skolen og kommunen fik medhold i landsretten
I sin afgørelse den 27. juni i år gav Østre Landsret skolen og Albertslund kommunen medhold.
Landsretten fastslog, at en skoles krav om, at to kvindelige muslimske lærerstuderende under et praktikforløb skulle give hånd til alle uanset køn, ikke var i strid med forskelsbehandlingslovens beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro.
Dommen blev dog afsagt med dissens, altså at et mindretal af dommerne gav de to muslimske kvindelige lærerstuderende medhold.
Det var Kammeradvokaten, der førte sagen for Albertslund Kommune, og skrev i en pressemeddelelse efter dommen blandtandet, at:
”Flertallet lagde i den forbindelse til grund, at formålet med kravet var dels at sikre overholdelse af Albertslund Kommunes værdier om ligebehandling, neutralitet og professionalisme og dels at sikre overholdelse af folkeskolelovens § 1, stk. 3, hvorefter folkeskolen skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati samt at sikre overholdelse af ligebehandlingslovens § 1 a om offentlige myndighedernes ansvar for at arbejde for ligestilling mellem kønnene.”
Har anket til Højesteret
Men sagen slutter ikke her.
Den ene af de to kvindelige muslimske lærerstuderende affandt sig med Østre Landsrets afgørelse, men det gjorde den anden ikke.
Hun har med Ligestillingsnævnet som sagsøger anket dommen til Højesteret.
Det var ligeledes Ligestillingsnævnet, der i Østre Landsret førte sagen for de to kvindelige muslimske lærerstuderende.
Kommer til at koste langt over en halv million kroner
Samlet set kommer de to sager til at kost de danske skatteborgere langt over en halv million kroner i advokatomkostninger.
Det oplyser beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) i et svar til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.
En foreløbig opgørelse viser, at Kammeradvokatens udgifter ved byretten og i landsretten er løbet op i cirka 370.000 kroner.
Hvad Højesteret angår har Kammeradvokaten afgivet et salæroverslag for sagens behandling på mellem 255.000 og 275.000 kroner under den forudsætning, at forløbet i Højesteret bliver som planlagt.
Altså samlet set pænt over 600.000 kroner.
En grotesk farce
At to håndtryk kan løbe op i advokathonorarer på over 600.000 kroner, lyder umiddelbart som en let gennemskuelig aprilsnar, men denne groteske farce ikke desto mindre en del af den virkelighed, der har ramt danske skatteborgere med islams krævende ankomst.
Det ligebehandlingsnævn, der ihærdigt har støttet og fortsat støtter den ene af de to muslimske kvinders kamp for at få danske sæder og skikke underlagt islam, er udpeget af arbejdsministeren, men han vasker sine hænder i den aktuelle ankesag til Højesteret.
”Afslutningsvis kan jeg oplyse, at det er Ligebehandlingsnævnet, der som uafhængigt klageorgan træffer denne beslutning efter en samlet vurdering af sagen. Det har jeg som beskæftigelsesminister ikke indflydelse på,” understreger Kaare Dybvad Bek i sit svar til Morten Messerschmidt.
Det ligestillingsnævn, arbejdsministeren som nævnt udpeger, består af en såkaldt forpersonkreds med tre dommere og ni menige medlemmer.
De tre dommere i forpersonkredsen er:
Forperson: Landsdommer Annette Dam Ryt-Hansen.
Næstforperson: Byretsdommer Henrik Johansen.
Næstforperson: Byretsdommer Helle Hjelm Poulsen.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uui/spm/494/svar/2163932/3071787.pdf
https://poulschmith.dk/nyheder/oestre-landsret-krav-om-haandtryk-til-alle-uanset-koen-var-berettiget