Udlændingeminister Rasmus Stoklund har fået nok: Når Institut for Menneskerettigheder årligt modtager millionbeløb, må man forvente ærlighed, lyder det fra ministeren
Poul Erik Andersen
Det var ikke menneskerettigheder, som under den kolde krig forhindrede en krig i Europa.
Det var magtbalancen, hvor især atomvåbnene havde en afgørende fredsbevarende effekt.
Men sådan hænger det slet ikke sammen, lyder påstanden fra direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck.
Det er Den europæiske Menneskerettighedskonvention, der siden 1950 har sikret freden i Europa, skriver hun i en kronik i Berlingske.
”I alle årtier efter Anden Verdenskrig har Europarådet, konventionen og den uafhængige domstol bidraget til sikre fred og genopretning på det europæiske kontinent. Bogstaveligt talt,” hedder det i kronikken, hvor direktøren går til modangreb på konventionens og domstolens kritikere
Undergravende for et fredeligt og stabilt Europa
Den kritik, der rettes mod domstolen for at tilsidesætte nationalstaternes parlamenter og blandt andet underminerer retsfølelsen, er ”i bedste fald forfejlet og faktuel forket,” skriver Louise Holck og fortsætter:
”I værste fald er den decideret undergravende for ambitionen om at sikre et fredeligt og stabilt Europa.”
Videre anfører Louise Holck, at konventionen er ”et værn mod, at et flertal indfører love, der usagligt diskriminerer mindretal eller begrænser ytringsfriheden, og hun understreger, at:
”Konventionen er sat i verden for at begrænse nationale lovgivere, når de går for vidt.”
Så er det sagt!
Og det har fået udlændingeminister Rasmus Stoklund op i det røde felt
I en kommentar i Berlingske den … til Louise Holcks kronik opremser udlændinge- og integrationsminister Ramus Stoklund (S) nogle eksempler på benspænd for Danmarks muligheder for at føre en selvstændig udlændingepolitik:
- En irakisk mand begår sammen med flere andre grov vold og slår sit offer i hovedet med en golfkølle. Højesteret finder ikke tungtvejende grundetil at udvise
- En pakistansk taxachauffør bliver dømt for andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse begået mod en ung kvindelig passager. Landsretten vurderer, at udvisning med sikkerhed ville være i stridmed Danmarks internationale forpligtelser.
- En irakisk mand voldtager en beruset og sovende kvinde. Han bliver ikke udvist, da Landsretten afsiger sin dom – med henvisning til, at det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
- En mand fra Kosovo bliver dømt for grov vold mod og mishandling af ægtefælle og børn. Men han bliver ikke udvist. Ifølge Landsretten ville udvisning være strid med Danmarks internationale forpligtelser, da han må betragtes som velintegreret, og da hele hans familie bor i Danmark.
”Og sådan kunne man blive ved,” skriver Rasmus Stoklund og fortsætter:
”Alligevel konkluderer direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, uden videre, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ikke skaber problemer for os,” konstaterer ministeren og understreger:
”Det er naturligvis fuldkommen forkert, og det er bekymrende, at direktøren for Institut for Menneskerettigheder, som også bedriver forskning, skriver den slags i ramme alvor.”
Må kunne forvente ærlighed på trods af politisk holdning
I sin kritik af Louise Holck og miljøet omkring Institut for menneskerettigheder lægger den nyudnævnte minister for udlændinge og integration ikke fingrene imellem:
”Direktøren har muligvis det politiske synspunkt, at vi i Danmark ikke bør kunne udvise dybt kriminelle udlændinge, og mange på den værdipolitiske venstrefløj vil bakke hende op,” skriver Stoklund og fortsætter:
”Men som direktør for en institution, der år efter år modtager flere hundrede millioner kroner fra skatteyderne, må man forvente en ærlighed om konsekvenserne af udviklingen ved domstolen i Strasbourg, hvor dommerne på aktivistisk vis kommer med den ene mere vidtløftige fortolkning efter den anden af den relativt kortfattede konvention, som jeg tror, de fleste kan bakke op om.”
Forventer heller ikke kritisk holdning fra ØKO-systemet omkring instituttet
I sin for en minister usædvanligt skarpe kritik lægger Rasmus Stoklund heller ikke skjul på, hvad han kalder ”ØKO-systemet omkring Institut for Menneskerettigheder”:
”Fra miljøet i og omkring Institut for Menneskerettigheder skal man ikke forvente kritisk stillingtagen til domstolen i Strasbourg, som i praksis har opført sig som lovgiver igennem flere år,” skriver Stoklund og fortsætter:
”Man skal heller ikke forvente kritiske røster fra hele det økosystem af ngo’er og menneskerettighedsforskere i og omkring
instituttet, som lever godt af forskningsbevillinger, netværk og gensidig opbakning.”
Underminerer menneskerettighedernes legitimitet
Afslutningsvis skriver Rasmus Stoklund blandt andet om virkningen af domstolens fremfærd og opbakningens fra Institut for Menneskerettigheder og miljøet omkring det, at:
”Det er en skam, for virkeligheden er desværre den, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol støt, men sikkert underminerer menneskerettighedernes legitimitet.”
Har kostet en lille halv milliard kroner gennem de sidste ti år
Institut for menneskerettigheder blev oprettet som et selvstændigt institut i 2011.
Driften finansieres af Udenrigsministeriet via Danida, og har i løbet de sidste ti inklusive i år kostet de danske skatteydere en lille halv milliard kroner, eller helt præcist 470,2 millioner kroner.
Budgettet i år er på 49 millioner kroner
Instituttet har til opgave at overvåge, at Danmark overholder menneskerettighederne samt udgive en årlig rapport om menneskerettighedernes status i Danmark.
Udover forskning i menneskerettigheder har instituttet også til opgave at rådgive regeringen.
Kilder til denne artikel: