Mette F. har kun formaninger og dystre ord for danskerne – 24NYT

Mette F. har kun formaninger og dystre ord for danskerne – 24NYT


Regeringen er løbet tør for politik. Samtidig har statsministeren et ualmindeligt dystert syn på virkeligheden. Det bar hendes åbning af Folketinget præg af, og resultat blev et utilsigtet signal om politisk afmagt, skriver Berlingske.

”Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene, som man siger. Og hvad man ikke har af konkrete politiske forslag og bud på et bedre samfund, må man have i formaninger, patos, løftede pegefingre og dystre ord. Mette Frederiksens åbningstale til Folketinget bar præg af et regeringsprogram, der er udtømt. Nu er der kun ord og ventetid frem mod valget tilbage.

Statsministeren har før spået uendelige kriser og en verden, der aldrig bliver den samme. Nu gør hun det igen. Hyggedanskeren skal ifølge statsministeren til at lade geværet. Hvor meget, der er taktik, et kynisk ønske om at skabe en brændende platform, der får vælgerne til at samles om flaget – og statsministeren – og hvor meget der er ægte sortsyn, er svært at afgøre.

Danmark bliver desværre hverken mere eller mindre polariseret, forrået eller voldeligt af moralske opsange fra Folketingets talerstol. Hvis alle kan se, at de statsministerielle opsange ikke rokker ved virkeligheden, samtidig med at vi angivelig befinder os i et sort hul, så ender dysterheden og fokuseringen på alt det, der truer os, som afmagt”.

 

 





Source link