Af Finn Rudaizky, medlem af Københavns Borgerrepræsentation og Region Hovedstaden (løsgænger)
Palads er ikke blot en bygning. Det er et symbol på København, på farverne, historien og byens sjæl. Og så er det en sag, som der har været massiv debat om. Det har der, fordi Nordisk Film desværre ønsker at ændre dens oprindelig udtryk og brugen af den – hvilket mange politikere oprindeligt var imod. Men efter et massivt pres fra Egmont Koncernen og Nordisk Film, blev et overraskende stort flertal i Teknik- og Miljøudvalget enige om at sende et nyt visionsløst forslag til lokalplan i høring, som bl.a. indebærer at placere et hotel oven på den eksisterende bygning, der i dag huser en biograf. Det er derfor nu op til en samlet Borgerrepræsentation at tage stilling til, om kulturen skal bevares? Eller om det skal gå ligesom da et flertal nedlagde et af byens største kulturminder – Rådhusbiblioteket.
Hvorfor ødelægge kulturarv?
Når turister stopper op og tager billeder, eller når københavnere på vej gennem byen løfter blikket og smiler, er det fordi Palads skiller sig ud med sin flotte pastelfarvede facade, eventyrlige detaljer, runde former og slotslignende spir. Ikke som endnu et moderne højhus i glas og stål, men som en sprudlende påmindelse om, at byen også er levende kulturhistorie. Derfor er det også en katastrofal fejl, hvis vi lader Nordisk Films økonomiske interesser veje tungere end kulturarven.
Vi skylder københavnerne og fremtidige generationer at bevare Palads – ikke rive det ned, bygge ovenpå eller ødelægge de indre rum i selve bygningen. Palads, der første gang slog dørene op tilbage i 1918 og fik sin farvestrålende facade engang i 1989, fortæller en historie om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Når man nu vil reducere den til en facade, mister vi ikke bare en bygning, men en identitet.
Flere politikere på Københavns Rådhus taler ofte om borgerinddragelse, men når over 265 københavnere har indsendt indsigelser mod Nordisk Films forslag – hvoraf 97 procent kræver bevarelse – så må man spørge: Hvorfor lytter politikerne så ikke, når man nu siger, at man gerne vil have mere borgerinddragelse? De 97 procent burde være et klart signal til politikerne om ikke at ignorere borgernes ønsker. Den brede folkelige modstand viser, at københavnerne faktisk engagerer sig den bygningskultur, vi fører, og at vi ikke bare kan veksle kulturarv til kortsigtet profit.
Palads er ikke kun det ydre, men også det indre
Argumentet om, at biografen ikke kan drives i sin nuværende form, er ikke et argument for nedrivning. Har man undersøgt alternative finansieringsmodeller? Har man i det hele taget tænkt på, hvordan en restaurering kunne gøre Palads såvel funktionel som tro mod sit udtryk? Alt for ofte lader vi vores historiske bygninger forfalde for derefter at erklære dem umulige at redde. Det er et mønster, vi skal bryde.
At reducere højden på Nordisk Films nye forslag til bygningen sammenlignet med deres første forslag – eller blot at bevare dele af facaden, er slet ikke tilstrækkeligt. For Palads er ikke kun det ydre, men også det indre. Ingen ville f.eks. acceptere et hotel ovenpå Rundetårn eller Børsen? Palads er ikke mindre værd.
Det er vigtigt at København udvikler sig. Selvfølgelig. Men udvikling skal bestemt ikke betyde, at vi bare sletter netop de kapitler, som gør byen helt unik. Palads er simpelthen en farverig stjerne i byens fortælling – og den må ikke slukkes.