Debatindlæg af Joanne Bywater, Kommunalvalgskandidat (LA) i Kbh. – Suppleant i Borgerrepræsentationen
Jeg synes, at det er vigtigt, at vi alle udviser respekt og tolerance over for minoriteter – og i det hele taget over for hinanden. Jeg var derfor utrolig ked af, at Brønshøj Boldklub aflyste en fodboldkamp i Brønshøj, mod ungdomsspillere fra den jødiske idrætsforening Hakoah. Det er urimeligt, at gøre unge danske fodboldspillere ansvarlig for krigen i Mellemøsten og alene det, at afslå at spille mod en jødisk klub, er hvad jeg vil betegne meget grænseoverskridende.
Desuden bryder det alle danske traditioner for bl.a. fodboldsamkvem mellem forskellige københavnske klubber.
Jeg mangler en virkelig god forklaring fra Brønshøj Boldklub om, hvordan det kunne ske – og om forældre og træners rolle i den famøse aflysning.