Fra 2010 til og med 2023 er Danmarks nettoenergiforbrug faldet fra 20.139 til 18.676 MW (henholdsvis 640 PJ per år og 590 PJ/år) dvs. 7 %, selvom befolkningstallet i samme tidsrum er steget fra 5.548 til 5.947 millioner dvs. knap 7 %.
Det fremgår af fig 1 herunder, at de 2 største energiforbrug findes i transport- og boligsektorerne med henholdsvis en ganske lille faldende og en stærkere faldende tendens. Det må forventes, at el-bilernes fremmarch vil øge elforbruget til transport, men samtidigt mindske energiforbruget idet en elmotor er ca. 3 gange så effektiv som en eksplosionsmotor.
I øjeblikket er transportområdet energiforbrug ca. 6 GW. Ved en elektrificering kan dette forventes mindst halveret. Til omkring 2,5 GW. Så hertil har vi ikke brug for endnu 6 GW havvind.
De øvrige sektorers reduktioner på i alt 7% skyldes bedre isolering, mere effektive maskiner, arbejdsmetoder samt belysning og udflytning af energikrævende produktioner til andre lande. Dette sidste reducerer ikke den globale kuldioxid udvikling, og burde stemme klimabekymrede politikere i Danmark og resten af Europa til alvor.
Grøn energiforsyning
Man ser i figur 2 nedenfor, at den grønne energiproduktion er steget 4000 MW fra 4.731 MW i 2010 til 8.730 MW i 2023. Det samlede nettoenergiforbrug i 2023 var 18.676, så den grønne andel udgjorde 46%. Forskellen mellem nettoenergiforbrug og totalt energiforbrug er, at førstnævnte er den del af energien, der når frem til forbrugerne medens bruttoforbruget også indeholder tab i ledningsnet, tab ved varm skorstensrøg m.m.
Knap halvdelen af stigningen kommer fra vind + sol, resten er fra øget forbrug af biomasse. Afbrænding af udenlandsk biomasse yder i 2023 næsten lige så meget (2571 MW) som sol + vind (2700 MW).
Bioenergien er i modsætning til vind + sol regulerbar og kan derfor ikke undværes. Men den er ikke klimaneutral. Som bekendt udvikler landbrug kuldioxid, og den herfra leverede biomasse må da også belaste kuldioxidregnskabet. Udenlandsk afskovning i stort omfang kan næppe betragtes som bæredygtig. Det koster også energi at fælde, flishugge og transportere. Så Danmark er ikke nær så
grønt, som de fleste danskere tror og hertil kommer videre en betydelig el import af forskellig oprindelse (se senere).
Ydelsen fra indenlandsk biomasse er vokset fra 2.732 MW i 2010 (86 PJ per år) til 3.460 MW i 2023 (PJ 109 per år).
Den indenlandske biomasse giver en besparelse i CO2 i disse år på henholdsvis 6,4 og 8,1 millioner tons. I alt væsentligt takket være landbrugets planteproduktion. Denne planlægges at blive reduceret først med en tredjedel ved at omdanne en tredjedel af landbrugsarealet til uproduktiv naturskov. Vil man derefter gøre landbruget økologisk, falder udbyttet på de tilbageværende 2/3 til det halve. I alt en
reduktion til en tredjedel af den nuværende planteproduktion, og dermed af den indenlandske biomasse til energiformål.
Men når man taler om landbrugets CO2 belastning bør man anstændigvis indregne bioenergiens reduktion i brugen af fossile brændstoffer.
Dansk Elforbrug og -Produktion
Skal vi være ”grønne” skal en stor del af energiforbruget omlægges til ”grøn” elektricitet.
Figur 3 ovenfor viser udviklingen i de sidste 25 år. Elforbruget er næsten ikke steget. Vindkraften er vokset betydeligt, men der er forstemmende langt til en endnu grønnere elproduktion. Vindmøllers levetid er 25 år, så alle nuværende vindmøller skal forventeligt yderligere udskiftes til 2050.
Vort 24/7 stærkt digitaliserede samfund forventes at bruge mere og mere el. Der er da også sket en svag, men kun en svag stigning i elforbruget. Og per indbygger er der som vist i figur 4 nedenfor sket et fald. Fra 2000 til 2020 falder elforbruget pr indbygger, men det stiger igen fra 2019. Muligvis pga. væksten i antal elbiler.
VIND+SOL’s andel af energiforbruget.
Går vi ud fra, at inden- og udenlandsk biomasse allerede yder, hvad de kan, og vil vi være ”fossilfrie”, skal vind-+solenergien firedobles. Måske ikke nogen uoverkommelig opgave, men stor folkelig modstand må forventes mod denne kommende overflod af vindmøller og solceller. Men opgaven er ikke løst derved. Selv en firedobling af vind + sol vil ikke kunne give en stabil elforsyning. Vi får også brug for andre energiformer end elektricitet til drift af skibe, fly, traktorer, brandbiler, mejetærskere og forsvarets køretøjer m.m.
Dvs. vi får brug for en eller anden form for batterier og for PtX. Batterier kan måske, -meget måske – blive betalelige. Brint og PtX vil ifølge basale naturlove være forbundne med enorme omkostninger og energitab (se senere artikel).
RESUME: De sidste 25 år har danskernes elforbrug ligget næsten konstant. I de kommende år må forventes et stigende elforbrug pga. flere elbiler, flere varmepumper og flere eller større datacentre.
Såfremt vi fortsat ønsker at være fossilfrie i 2050- dette bør alvorligt diskuteres- forventes, at der er behov for en firedobling af vind + solenergi, og dette vil endda være utilstrækkeligt til at sikre en stabil elforsyning. Endvidere skal alle vore nuværende vindmøller også være udskiftet inden 2050, da deres levetid er ca. 25 år.
At anvende Brint og PtX til elproduktion vil betyde meget store energitab, hvorfor der i realiteten kun er grund til at spekulere og diskutere den rette anvendelse af batterier og den pt. ikke omtalelige atomkraft.
Ib Andersen, klimahygiejniker, dr. med, Søren Kjærsgaard, civilingeniør.