Kan FN afhjælpe Haitis trængsler?
FN’s Sikkerhedsråd stemte tirsdag for at godkende en international styrke på op til 5.500 personer for at hjælpe med at dæmpe bandekriminaliteten i Haiti.
Haiti befinder sig i monumentale vanskeligheder
På det såkaldte Human Development Index placeres Haiti som nummer 170 af 189 lande målt på velstand og udvikling.
Haiti grænser op til Den Dominikanske Republik (selvstændig i 1843) på den vestlige del af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba.
Kvindelandsholdet i fodbold, Søren Pape Poulsen og Jørgen Leth
Da det danske kvindelandshold (nr. 18 på Fifa’s rangliste) den 1. august 2023 i Perth kvalificerede sig til 1/8-finalerne under fodbold-VM ved at slå Haiti (nr. 53 på Fifa’s rangliste) kendte jubelen ingen grænser.
Man kunne godt have undt Haiti større succes (og økonomisk udbytte) af fodbold-VM.
Mens den nu afdøde konservative partileder, Søren Pape Poulsen, bidrog til at gøre Den Dominikanske Republik kendt i Danmark, har vi ikke hørt meget til Haiti, siden netop afdøde Jørgen Leth flyttede fra øen.
Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i 1991-2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede.
Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien ”Det uperfekte menneske”.
Haiti tidligere fransk koloni
Landet er en tidligere fransk koloni – Saint-Domingue, der i kolonitiden var verdens største producent af sukker og kaffe. Haiti var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed i 1804. Haiti har omkring 11,5 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen er efterkommere af afrikanske slaver.
Kaos
Haiti har længe været præget af kaotiske forhold. Amerikanske tropper har flere gange været indsat og endnu huskes François Duvalier (“Papa Doc”), der fra 1957 til 1971 styrede diktatorisk og brutalt. Magten gik derefter over til hans søn, Jean-Claude (“Baby Doc”), som fortsatte faderens terrorregime i en noget afdæmpet form. Han blev afsat af militæret i 1986.
Perioden efter afsættelsen af Duvalier-dynastiet har imidlertid fortsat været præget af ustabilitet. Landets præsident Jovenel Moise blev den 6.-7. juli 2021 dræbt af ukendte gerningsmænd.
Siden har Haiti været plaget af enorm politisk ustabilitet.
Rivaliserende bander har udnyttet den politiske uro til at overtage store dele af Port-Au-Prince, hvor de blandt andet kontrollerer parlamentsbygningen.
Port-Au-Prince, der huser en femtedel af Haitis 11,5 millioner indbyggere, har siden været præget af en bølge af kidnapninger samt brændstofmangel, vejblokader og dårlig adgang til sundhedsfaciliteter. Utallige mennesker er blevet dræbt og i slutningen af 2022 brød en koleraepidemi ud i landet.
Voldelige bander kontrollerer i øjeblikket omkring 90 procent af Haitis hovedstad, Port-au-Prince, og har udvidet deres kontrol til landdistrikterne. Kampene har fordrevet mere end 1,3 millioner mennesker.
Spredning til andre lande
Flygtningestrømme, kolera og ulovlig handel med våben og narkotika spreder sig til landene omkring Haiti. Mest påvirket er nabolandet Den Dominikanske Republik, der deler øen Hispaniola med Haiti. Nabolandet, der er kendt for sine hvide strande og ferieresorter, er blevet kritiseret for at udvise haitianere, og man prøver i øvrigt med grænsemure at holde flygtninge ude.
FN-interventioner
Der er tidligere foretaget interventioner i Haiti under FN’s flag – i 1994 og i 2004. I oktober 2022 krævede en FN-resolution et øjeblikkelig stop for vold og kriminalitet i Haiti. Samtidig blev der indført sanktioner, og EU-landene, Storbritannien og Canada er blandt de lande, der som konsekvens af situationen har indført sanktioner mod Haiti.
Disse omfatter økonomiske sanktioner mod den tidligere politimand Jimmy “Barbecue” (grill) Chérizier, der leder bandesammenslutningen ”Fòs Revolisyonè G9 an fanmi e alye” (Revolutionary Forces of the G9 Family and Allies). Banden kaldes i daglig tale blot G9, og lederen har fået sit kaldenavn, fordi han sætter ild til sine modstandere. Blandt andre fremtrædende bander kan nævnes ”Baz Gran Grif”.
Som reaktion på lovløsheden og bandevældet er der opstået en række selvtægts-grupper, der tager loven i egen hånd og dermed bidrager til det totale kaos især i hovedstaden Port-Au-Prince.
Den 22. december 2022 opfordrede FN til international invention, og USA tog initiativ til en FN-resolution, der har bemyndiget Kenya til at lede en international politistyrke, der kan bekæmpe bandeuvæsenet i Haiti.
Ny FN-resolution den 1. oktober 2025
Resolutionen, fremsat af USA og Panama, som FN’s Sikkerhedsråd godkendte tirsdag den 1. oktober 2025, vil omdanne den Kenya-ledede multinationale indsats (som udløber torsdag) til en “Gang Suppression Force” (bandeundertrykkelsesstyrke). FN har med resolutionen godkendt en international styrke på op til 5.500 personer for at hjælpe med at dæmpe bandekriminaliteten i Haiti.
Dermed mere end fordobles styrkens mandat og dens beføjelser udvides til at give personellet mulighed for at anholde formodede bandemedlemmer – noget den nuværende Kenya-mission ikke har ret til.
Da FN’s Sikkerhedsråd tirsdag stemte for Haiti-resolutionen, sagde Mike Waltz, USA’s ambassadør ved FN, at den nye styrke “giver Haiti håb.” “Det er et håb, der hurtigt er ved at forsvinde, i takt med at terroristbander udvider deres territorium, voldtager, plyndrer, myrder og terroriserer den haitianske befolkning,” sagde Waltz.
Kina og Rusland undlod at stemme for resolutionen
Selvom resolutionens støtter fremhævede den nye styrke som et middel til på sigt at kunne afholde demokratiske valg i Haiti, undlod både Kina og Rusland at stemme. De argumenterede for, at yderligere FN-indblanding risikerer at forværre landets allerede skrøbelige sikkerhedssituation og beskyldte USA for ikke at have stoppet den ulovlige våbenstrøm til Port-au-Prince. Pakistan undlod også at stemme.
Se video her: