Hver tiende bankansat er nu udlænding

Hver tiende bankansat er nu udlænding


På bare ti år er antallet af udenlandske medarbejdere i danske banker tredoblet. I hovedkvartererne høres hindi og tyrkisk, men kunderne får stadig rådgivning på dansk, skriver Berlingske.

”I hovedkvartererne i landets største banker høres hindi og tyrkisk lige så ofte som dansk mellem medarbejderne. Men når kunderne træder ind i filialerne, foregår rådgivningen stadig på dansk. På ti år er antallet af udenlandske ansatte i danske banker tredoblet – en udvikling drevet af digitalisering og mangel på danske specialister. I dag er hver tiende medarbejder i landets banker udlændinge fra hele 145 forskellige lande, herunder Indien, Tyrkiet, Storbritannien, Tyskland og Pakistan.

Andelen af international arbejdskraft i den finansielle sektor er ikke høj. Andelen af udlændinge er betydeligt større inden f.eks. landbrug, skovbrug, hoteller og restauranter. Men hvor det inden for andre sektorer i høj grad er ufaglært arbejdskraft, som kommer til landet, er sagen helt anderledes hos bankerne. Her er det først og fremmest højtuddannede specialister. Men også mange, der arbejder med analyse, compliance – overholdelse af regler og lovgivning – og produktudvikling. Det gør over en femtedel af dem.

Både arbejdsgivere og fagforeninger ser positivt på udviklingen med øget international rekruttering i banksektoren. De forventer, at tendensen vil fortsætte de kommende år”.





Source link