Argentinas centralbank trykker ikke længere penge for at finansiere underskud, men valutaen er sårbar, og landet kan stadig risikere prisstigninger.
I november 2023 valgte argentinerne libertarianeren Javier Milei som præsident med mandat til at løse landets kronisk høje inflationsrate.
Udfordringerne stod i kø for Milei, skriver Greg Ip, økonomisk chefkommentator for Wall Street Journal.
Tidligere præsidenter havde undladt at tage fat på en af de grundlæggende årsager til inflationen: offentlige underskud. Uden adgang til kapitalmarkederne henvendte Argentina sig ofte til centralbanken for at finansiere sine underskud ved at trykke penge. Forsøg på at begrænse udgifterne blev forpurret af modstand i kongressen og fra offentligheden.
Milei formåede at bryde cyklussen ved at skære i subsidier, regler og lønninger i den offentlige sektor, som venstrefløjspolitikere og peronister havde ladet løbe løbsk. Budgettet er nu i overskud, med undtagelse af nogle rentebetalinger, og centralbanken finansierer ikke længere underskud. Den månedlige inflation er faldet fra 12,8 procent, da Milei blev valgt, til 1,9 procent i august.
Men Milei løste ikke en anden grundlæggende årsag til inflationen i Argentina: landets afhængighed af en valuta, der er bundet til dollaren. Argentina opretholder en fast valutakurs af frygt for, at en devaluering hurtigt vil påvirke importpriserne og inflationen.
Problemet for Argentina er manglen på udenlandsk kapital på grund af kronisk svag eksport og mangel på udenlandske investeringer. Samtidig er truslen fra peronisterne stadig reel: For to uger siden blev Mileis parti knust af peronisterne ved provinsialvalget i hovedstaden Buenos Aires.
Den amerikanske præsident Donald Trump, som har et godt forhold til Milei, er kommet ham til undsætning.
I denne uge sagde finansminister Scott Bessent, at USA ville hjælpe Argentina, enten gennem direkte køb af argentinsk gæld, en kreditlinje eller en swap-linje (svarende til en kreditlinje).
I denne uge sagde finansminister Scott Bessent, at USA ville hjælpe Argentina, enten gennem direkte køb af argentinsk gæld, en kreditlinje eller en swap-linje.
Argentina har modtaget mange redningspakker, men problemerne stikker dybere. Simon Kuznets, som vandt Nobelprisen for sin indsigt i økonomisk vækst, skal have sagt, at der findes fire typer økonomier: udviklede økonomier, vækstøkonomier, Japan og Argentina.
Argentina er i en usædvanlig økonomisk situation, selv sammenlignet med sine latinamerikanske naboer.
»Grundlæggende er Argentina det eneste større land, der ikke har opnået makroøkonomisk stabilitet,« siger Claudio Loser, en argentinskfødt økonom, der tidligere var leder af afdelingen for den vestlige halvkugle i Den Internationale Valutafond (IMF).
Loser mener, at Argentina ikke har formået at bryde forbindelsen mellem valutadepreciering og inflation.
Brasilien kæmpede med lignende problemer som Argentina, hyperinflation og mislykkede stabiliseringsplaner, indtil 1990’erne.
indtil 1990’erne.
»Brasilien kom ud af krisen ved at gennemføre en omfattende valuta-, finans- og institutionsreform,« siger Monica de Bolle, en brasiliansk økonom, der nu arbejder på Peterson Institute for International Economics.
I 1994 indførte Brasilien en ny valuta og knyttede den til dollaren. I 1999, efter at valutaen kom under spekulativt angreb, blev denne binding opgivet.
Samme år, i 1994, var det kun en USA-ledet redningsaktion, der forhindrede Mexico i at havne i en regulær gældskrise.
Siden årtusindskiftet har inflationen i Mexico og Brasilien stort set ligget under 10 procent, mens den i Argentina i gennemsnit har ligget på 70 procent i løbet af det seneste årti.
Milei har formået at reducere inflationen betydeligt, men manglen på udenlandsk kapital truer pesoen. Den amerikanske redningspakke, som Bessent har foreslået, vil lette noget af presset på Argentinas reserver. Men en permanent løsning kræver mere.
Argentina har brug for en fleksibel valuta, der kan falde til et mere konkurrencedygtigt niveau uden at øge inflationen.
Så selvom Milei ser ud til at have klaret sig godt i sine næsten to år som præsident, er Milei allerede begyndt at løsne de finanspolitiske bånd.</p
Argentinas svage eksportsektor er et stort problem. Industriens konkurrenceevne er svækket af protektionisme. Undtagelsen er råvarer som landbrug, olie og gas, men også her er eksporten blevet svækket af eksportafgifter.
Milei har for nylig suspenderet eksportafgifterne, men Bessent siger, at USA arbejder sammen med Argentina om at genindføre dem.
Trump kan give Argentina langsigtet støtte ved at sænke de amerikanske toldsatser og måske endda forhandle en frihandelsaftale på plads, hvis der sker yderligere ændringer.
Det ville modvirke Kinas indflydelse og hjælpe Argentinas eksport. Det ville også tiltrække udenlandske investeringer og øge chancerne for, at den amerikanske redningsaktion bliver tilbagebetalt.
Samtidig ville det bryde med, hvordan Trump hidtil har behandlet forholdet mellem USA og udenlandske markeder, når det gælder toldsatser.
For argentinerne og deres præsident Javier Milei ser det ud til, at det bliver afgørende at få forhandlet en god aftale på plads med USA.
Købe hos Tales: Sådan døde Danmark Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark