Natten til søndag harværet en ny rædselsnat i Kyiv og andre byer i Ukraine. Missilerne regner ned over befolkningen, mens sirenerne hyler og antiluftskyts arbejder på højtryk.
Fire mennesker er dræbt, herunder en 12-årig pige. Omkring 40 er såret.
Angrebet, der fortsat er i gang søndag morgen, er så voldsomt, at Polen har lukket sit luftrum over to lufthavne.
“Brutale angreb, en bevidst, målrettet terror mod almindelige byer – næsten 500 angrebsdroner og over 40 missiler, herunder Kinzjal-missiler. Her til morgen er russisk-iranske Shaheds-droner igen i vores luftrum,« skriver den ukrainske præsident i et opslag på X søndag morgen. (Berlingske)
Putin har travlt. Krigen går ikke som han gerne ville have det.
Den russiske økonomi er i knæ, og befolkningen mærker det. Der er varemangel og bezinen er nu rationeret.
Trods enorme tab på slagmarken har russerne næsten intet land erobret fra Ukraine.
I går sagde en ekspert, at Ukraine vil ende med at vinde krigen. Ukrainerne har allerede vundet et vigtigt slag: De står længere fra Rusland og mere samlet som nation end nogensinde.
Putin er presset
Det kan ende i en katastrofe for Putin. Derfor har han så travlt med forsøget på at knække Ukraine og dets allierede..
Han forsøger nu også med en voldsom droneaktivitet at skræmme Ukraines allierede.
En omfattende hybridkrig er i gang. En krig, der bliver ført med alle midler i et forsøg på at splitte og destabilisere Ukraine og dets allierede i NATO.
I nat er der observeret droneaktivitet over flere af forsvarets lokaliteter. Det oplyser forsvaret på sin hjemmeside.
Det sker kun et døgn efter, at der var droner over flere militære anlæg i Danmark. Et af dem var Skrydstrup, hvor alle Danmarks militærhelikoptere er forankret.
Samtidig har der været droner over to militære anlæg i Norge.
Lørdag meddelte Tyskland, at der også var droneaktivitet over Tyskland.
Ingen af de fjendtlige dronerne er skudt ned. Men alle militæreksperter siger med én mund, at det er udelukket, at det er andre end Rusland, der står bag.
Men NATO er i stand til at holde sammen overfor Putins hybridkrig.
Tyskland og Sverige har lovet, at hjælpe Danmark med at bekæmpe fjendtlige droner. Det meddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen, søndag morgen.
“Jeg glæder mig over den store solidaritet, vi møder i NATO”, sagde han til TV2.
Samtidig har NATO besluttet at styrke forsvaret af alliancens østflanke. Det skete på et NATO-møde lørdag, hvor det også blev besluttet at etablere en dronemur ved østflanken. Det skal ske hurtigt men vil tage 1-2 år før den er klar.
Onsdag er der EU-topmøde i København om et modsvar til Ruslands aggressioner.
Og det haster, siger militæranalytiker Anders Puck Nielsen til TV2:
“Danmark skal være opmærksom på, at vi er på vej ind i en mere og mere “spids” konfrontation med Rusland”.
NATO drøfter i øjeblikket, hvornår russiske kampfly skal skydes ned, hvis de krænker forsvarsalliancens luftrum, siger Anders Puck til TV2:
“Samlet set er vi på vej ind i en mere hård konfrontation imellem Rusland og NATO, som godt kan ende i et decideret væbnet opgør. Det er en meget, meget alvorlig situation, som vi står i”, siger Anders Puck Nielsen.
Det billede blev underbygget af Ruslands udenrigsminister Lavrov, da han talte til FN’s generalforsamling lørdag aften. Han kom med et voldsomt udfald mod Vesten.
Efter mødet i FN sagde Zelenskyj ifølge The Guardians korrespondent i Kyiv, at Rusland forbereder sig på en større konflikt, som vil omfatte et andet europæisk land. (Berlingske)
“Putin vil ikke vente med at afslutte sin krig i Ukraine. Han vil åbne en anden retning. Ingen ved hvorhen. Han ønsker det,” siger han ifølge The Guardian.
Ifølge Zelenskyj tjekker Kreml bevidst Europas evne til at beskytte sit luftrum efter droneobservationer i Danmark, Polen og Rumænien og krænkelsen af estisk luftrum af russiske jagerfly for nylig.
Dertil kommer droner observeret fredag aften over en danske militærforlægninger og over en norsk militær lufthavn lørdag.
Ifølge The Guardian antyder Zelenskyj, at EU-regeringer kæmper med at håndtere den nye og farlige trussel. (Berlingske)
Putins aggressive retorik er alt andet end tilfældig
Putin har flere grunde til nu at skrue op for den aggressive retorik mod Danmark.
Danmark har en central placering, når det gælder adgangen til Østersøen. Kan man i et eller andet omfang kontrollere Danmark, kan man i betydeligt omfang kontrollere Østersø-området og adgangen til Atlanten.
Samtidig ser russerne Bornholm som et særligt aktiv for Danmark og for Vesten, hvis man vil ramme Rusland – et aktiv, som man fra russisk side vil have afmonteret.
Udover de geostrategiske interesser, som Danmark er forbundet med, ser Putin det som en provokation, at der er skabt så stærk en alliance mellem Danmark og Ukraine. Dette bånd har i høj grad fungeret som en støtte for ukrainerne og en torn i øjet på Rusland.
Vild påstand fra russisk ambassadør: Danmark vil skaffe sig atomvåben
Danmark har som bekendt engageret sig stærkt og vedvarende i støtten til Ukraine og dets kamp mod Rusland. Denne danske holdning er på ny blevet kraftigt understreget i forbindelse med EU-topmødet i København , hvor den danske vilje til at støtte ukrainernes kamp har stået centralt.
Putin ser derfor en soleklar interesse i at svække og miskreditere Danmark. Og det forsøger man så med alle forhåndenværende midler. Senest er den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, ude med truende påstande om, at der er sket en snigende undergravelse af den danske atomvåbenpolitik, og at Danmark nu forbereder sig på at anskaffe atomvåben. Det er grebet ud af luften.
Den type trusler hører til russisk standardinventar. Men sandt er det jo, at Danmark er i forreste række med støtte til Ukraine. Ifølge Institut for Verdensøkonomi i Kiel har Danmark siden krigsudbruddet i Ukraine i 2022 ydet en støtte til Ukraine svarende til 12,1 milliarder euro.
Det har altså fået ambassadør Vladimir Barbin, til at påstå, at Danmark vil have atomvåben. Et let gennemskueligt forsøg på at øge presset på Danmark.
Nu erklærer Trump sin støtte til Ukraine
Mens Rusland skruer op for aggressionerne mod Danmark, kommer der meldinger fra Donald Trump, der går i den modsatte retning. Det var Trump, der for nogen tid siden lagde op til, at Ukraine måtte indstille sig på at afgive territorium. Nu er han vendt han på en tallerken og lægger op til, at Ukraine kan genvinde hele sit tabte territorium – med støtte fra EU.
Budskabet fra Trump lyder: “Det er tid for Ukraine til at handle,” Han lægger ikke op til at sende våben til Ukraine. Men han er nu parat til at sælge våben til ukrainerne. Som han siger: “Vi vil fortsætte med at sende våben til NATO, og så kan Ukraine bruge disse våben, som man vil.” Det er det tætteste Trump er kommet til en direkte støtte til Zelenskyj.
Ukrainsk generobring af russisk område
Trump går nu så langt som til at skrive på sit netmedie, Truth Social: “Ukraine vil kunne generobre alle de områder, der er besat af Rusland og måske endda gå endnu videre – hvem ved?” En opsigtsvækkende kursændring.
Indtil videre kan det være noget svært at vurdere rækkevidden i disse meldinger fra Trump. Men tendensen træder markant frem: Der er efter alt at dømme hvert fald tale om en klar bevægelse i retning af at åbne for øget støtte til Ukraine og tilsyneladende øget politisk og militær afvisning af Putins Rusland.
Vigtigt politisk nederlag for Putin
Det er usikkert, hvor denne udvikling nærmere vil føre hen. Men det er klart, at den her og nu giver medvind til Zelenskyj og tilføjer Putin et markant politisk nederlag med støtte fra Trump – et nederlag, der også meget vel kan give Ukraine militær medvind.
Nu ved man som bekendt aldrig helt med Trump. Der er mange udsving i de standpunkter, han formulerer. Men drejningen i Trumps sprogbrug går klart i retning af at styrke både Trump og Zelenskyj i forhold til Putin.
Hvis det holder stik, kan det indebære, at Ukraine-fjendtlige aggressioner fra russisk side vil blive svækket. Om det har nogen særlig betydning for de droneoperationer, der for tiden udspiller sig i dansk luftrum, står noget uklart. Men det kan meget vel tænkes, at Putins Rusland i den kommende tid kommer under øget pres – både økonomisk og politisk.
Putins Rusland er stadig en meget farlig politisk modstander. Men det er en modstander i voksende problemer. Det åbner muligheder for Ukraine og dets allierede – blandt andet Danmark.
Det er i sig selv en alvorlig sag, at droner fra Putins Rusland huserer i vestlige landes luftrum – herunder dansk luftrum. Og det er pinligt, at vestlige myndigheder har så store problemer med at holde styr på dem – herunder i Danmark.
Men givet er det, at Danmark og de vestlige samfund i det hele taget står over for nye, forstærkede trusler. Det er i sig selv stærkt betænkeligt, at fremmede droner flyver gennem eller over dansk territorium. Og det er særlig betænkeligt i en tid, hvor potentielt alvorlige konflikter rumsterer lige under overfladen i vores samfund.
Danmark står midt i et voldsomt opgør med Putin og hans totalitære trussel. Det er et led i dette opgør, at vi yder stærk støtte til ukrainernes kamp. Og det er meget vigtigt, at vi kan koncentrere denne kamp, så den kan ramme mørkets kræfter så effektivt som muligt.
Det kræver fokus. Tiden er ikke til at spilde danskeres kræfter på diverse droneaktiviteter, der kun fører til usikkerhed og forvirring. Tiden er til at fokusere på det væsentlige. Og vi skal give den stærkest mulige støtte til, at det er, hvad vores myndigheder gør.
Der er brug for droner. Mange droner. Men de skal bruges til det væsentlige. Ikke mindst at bekæmpe de mørkets kræfter, som vil svække det danske samfund og styrke de kræfter i Ukraine, som kæmper for frihed.
Glem hobbydronerne og tant-og-fjas dronerne. Dette er et dybt alvorligt opgør med det totalitære Rusland. Putin skal presses i bund.