Der har været skrevet og sagt meget om især bangladeshernes og nepalesernes indmarch i Danmark, og at de via studievisa får adgang til det danske arbejdsmarked.
Det ser ud til, at forklaringen er, at der er meget gode forhold for tredjelandsstuderende i Danmark, og at de er bedre end i andre lande.
Men måske kan der nu være ændringer på vej.
De nuværende danske regler for studievisa
Studieafgiften kan afdrages.
Det undersøges ikke, om de fremlagte beviser for nødvendige kvalifikationer til at gennemføre en uddannelse på et dansk universitet er falske.
De studerende må arbejde 90 timer om måneden og fuldtid i de tre sommermåneder.
De må have både ægtefælle og børn med. Ægtefællen må arbejde fuldtid, og det sker i 3F jobs.
Når de studerende har bestået deres eksamen, har de 3 år til at søge et job, inden de skal udrejse.
Samråd
Dansk Folkeparti indkaldte udlændinge- og integrationsminister Kåre Dybvad Bek (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i samråd den 16. september i Udlændinge- og integrationsudvalget til drøftelse af problemerne med studievisa til tredjelandes borgere. Endvidere deltog udlændingeordførere fra de andre partier.
Indkaldelsen til samrådet skyldtes blandt andet, at det, efter Dansk Folkepartis opfattelse, gik for langsomt med at stoppe misbruget af studievisa som adgang til det danske arbejdsmarked.
Egelund (M) var blevet oplyst om sagen i marts, indledte undersøgelser i april, men begyndte først processen med at stoppe misbruget i juni.
I disse måneder fortsatte misbruget uantastet.
Initiativer som regeringen vil ”se på”
Mikkel Bjørn (DF) oplyste, at i 2024 var der 349 studerende fra trejdeverdens lande. Det var nu steget til 7.580. Han spurgte om, hvad der var regeringens plan for at rydde op.
Egelund oplyste, at allerede før samrådet var der taget nogle initiativer, som regeringen ville ”se på”. Den slags udtalelser forventes sjældent at give de store resultater ret hurtigt.
Egelund oplyste, at regeringen er på vej med fire initiativer, der skal dæmme op for problemerne med udenlandske studerende:
- Regeringen vil se på reglerne om, at man med en studietilladelse kan kan tage sin ægtefælle med, og at ægtefællen kan arbejde.
- Regeringen vil se på priserne for uddannelserne.
- Skærpe adgangskrav til kandidatuddannelser og give bedre mulighed for at opfange snyd med eksamenspapirer, så man sikrer, at udenlandske studerende faktisk har de nødvendige faglige forudsætninger.
- Tiltag for, at studerende, som ikke er aktive på studiet, kan udskrives af uddannelsen, så de mister deres opholdstilladelse.
De betaler jo selv
Under hensyn til regeringens fastholdelse af, at den fører en stram udlændingepolitik, har den meget store tilstrømning af bangladeshere og nepalesere ikke kunnet gå ubemærket hen, hverken på uddannelsesinstitutionerne eller i de områder, hvor de slår sig ned.
Årsagen, hævdes det, har været, at det er af stor interesse for dansk erhvervsliv, der mangler ”hænder”, at de arbejdende studerende og deres familier betaler skat, og at de studerende selv betaler for deres uddannelse.
Men hvor meget de betaler selv, er nok et spørgmål, og hvor meget de koster stat og kommune.
Løndumpning
Så vidt jeg har forstået det, skal de studerende have studierelevant arbejde. Det ser dog ud til, at de – ligesom deres medfølgende ægtefæller – arbejder i 3F jobs, dvs. med rengøring, i restauranter, i landbruget, i gartnerier, hvor de risikerer løndumpning.
De forstår ikke dansk og kender ikke til det danske arbejdsmarked. De forstår ikke lønsedler, og det er let for obskure arbejdspladser at snyde dem.
Men heller ikke engelsk er ret mange ferm til, og da slet ikke til at kunne gennemføre en uddannelse på et dansk universitet.
Det har da også vist sig, at kommunerne er blevet pålagt store udgifter til de såkaldt selvforsørgende studerende og deres familier. Hvilket Dybvad Bek da også erkender:
”Det er dyrt for kommunerne: Dem, der kommer til Danmark, har måske en ægtefælle, der ikke arbejder, eller børn, der ikke kan tale et ord dansk, når de starter i de første klasser. Det koster en masse penge for de lokale samfund”.
Børnene optager plads i skole og andre børneinstitutioner.
Allerede ved ansøgernes vurdering af, hvilket land i EU de skal vælge at studere i, fremgår det tydeligt af spørgsmålene til bureauet, at man kender til det danske CPR nr., og hvilken betydning det har for deres økonomi i Danmark.
Med et CPR nr. er der er tilskud til børneinstitutioner og tandlæger. Børnenes skolegang gratis. Det samme er lægekonsultationer, hospitalsindlæggelser m.v.
Og hvad med børnetilskud til medfølgende børn? Udbetales det fra dag 1? Eller får de det først, når eksamen er i hus?
Oprydning
(se Mikkel Bjørn under pkt. 51 i samrådslinket nedenfor).
”Hvad er regeringens plan for at rydde op efter de mennesker, som allerede en lang årrække er blevet tildelt studievisa og opholdtilladelser på alt for spinkle faglige forudsætninger og alt for spinkle sproglige kompetancer med afsæt i, at de gerne vil ind på det danske arbejdsmarked. Hvad er planen for, at de, der allerede har fået studievisum og opholdstilladelse, får frataget dette, og at de hurtigst muligt bliver sendt ud af Danmark.”
Et indskud pkt. 47: Vedrørende udrejse omtalte Karsten Hønge (SF) Polen som et transitland, og om de efter udrejse kom helt ud af Schengenområdet, eller om de via Polen kom tilbage igen. Dybvad Bek svarede, at de rejste helt ud af Schengenområdet, og at meget få bliver udsendt af politiet.
Mikkel Bjørn fortsatte:
”Hvor mange af dem, der er blevet opdaget i at have afleveret falske papirer, er her i dag? Jeg har forstået, at Syddansk Universitet har den ordning, at det ikke er den studerende selv, der skal aflevere eksamenspapirer, men at det er universiteterne, som de har papirerne fra, der skal sende papirerne til universiteterne her. Det vil jo betyde, at den mulighed, der er for snyd, vil blive fjernet. Det vil jeg anbefale kraftigt, at man implementere på samtlige danske universiteter.”
Dybvad Bek svarede (pkt. 53):
”Jeg har en total ren samvittighed. Jeg er den minister, der har lukket ned for flest internationale studerende.”
Samrådet slut på pkt. 54.
Den 24. september førte en ministerrokade til, at skatteminister Rasmus Stoklund nu er udnævnt til udlændinge- og integrationsminister.
Hvordan går det med initiativerne nu?
Er Christina Egelund og hendes ministerium færdig med at ”se på” de initiativer, de indtil videre har taget?
Er studievisaerne taget fra dem, der ikke følger studierne eller ikke kan? Har man undersøgt, hvilke studievisa der er givet på falsk grundlag? I så fald er deres opholdstilladelse frataget dem, og familierne udsendt?
Kort sagt: Er man gået fra at se på til handling?
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20241/uui/td.2153056.aspx?as=1#pv
https://cepos.dk/artikler/pas-pa-med-at-problematisere-integration-af-international-arbejdskraft/
https://pov.international/retorik-realitet-flere-fra-menapt-til-danmark/