En indkøbsplan, som Politico har fået fat i, viser, at Tysklands store militære oprustning i høj grad vil gavne den europæiske industri.
Planen viser, at Berlin primært vil kanalisere sin massive våben oprustning til den europæiske industri, hvor kun 8 procent går til amerikanske våben.
Det er et slag mod den amerikanske præsident Donald Trump, der har presset europæiske lande til at fortsætte med at købe amerikanske våben.
Indkøbsplanen viser, at Tyskland forbereder sig på at gennemføre kontrakter til en værdi af næsten 83 milliarder euro i løbet af det næste år. Listen, der er udarbejdet til det tyske parlaments budgetudvalg, beskriver 154 større forsvarsindkøb mellem september 2025 og december 2026.
I henhold til tysk lov, skal alle kontrakter til en værdi af mere end 25 millioner euro, forelægges parlamentet til godkendelse. Og kun en håndfuld projekter ledet af amerikanske virksomheder optræder på disse sider.
De eneste større varer, der ledes af amerikanske leverandører, er torpedoer til Boeings P-8A-fly til en værdi af omkring 150 millioner euro og Raytheons MIM-104 Patriot luftforsvarsmissiler og -affyringsramper til en værdi af omkring 5,1 milliarder euro.
Inklusive andre amerikansk-ledede indkøb på listen – fra AMRAAM- og ESSM-missiler til radio pakker – beløber det samlede beløb sig til omkring 6,8 milliarder euro, omkring 8 procent af Berlins plan, mens resten overvejende går til europæisk industri.
I de senere år har Tyskland været en af Washingtons største købere af forsvarsvåben. Ifølge data fra den amerikanske regering, underskrev Berlin udenlandske militære salg for mere end 17 milliarder dollars mellem 2020 og 2024, og nåede et rekordstort beløb på 13,9 milliarder dollars i 2023, hvilket understregede den øgede efterspørgsel efter Ruslands invasion af Ukraine.
Dette gjorde Tyskland til en af de største destinationer for amerikansk våbeneksport på verdensplan, sammen med Polen og Japan. Nu ser Tyskland ud til at fokusere på europæisk industri.
Ifølge Stockholm International Peace Research Institute, købte europæiske NATO-medlemmer 64 procent af deres våben fra USA mellem 2020 og 2024.
Efter at have indgået en handelsaftale med Europa-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, pralede Trump med, at EU ville købe “enorme mængder” amerikanske våben til en værdi af “hundredvis af milliarder”.
Men forsvarsudgifter i Europa besluttes ikke i Bruxelles, men af nationale regeringer. Og i Berlin fortæller tallene en anden historie.
Den dyreste enkeltpost er F-127 fregat programmet, som efter planen skal designes af den tyske flåde gigant TKMS. Fregatterne skal præsenteres for budgetudvalget i juni 2026, og anslås at koste 26 milliarder euro. De nye krigsskibe er beregnet til at forsyne flåden med langtrækkende luft- og missilforsvar.
Et andet nøgleelement er Eurofighter Tranche 5 – bygget af Airbus, BAE Systems og Leonardo – med 4 milliarder euro, der skal godkendes i oktober 2025 til nye fly, og yderligere 1,9 milliarder euro til opgraderinger af radaranlæg.
Sammen med yderligere investeringer i elektroniske krigsførende systemer, og elektronik til flyvemaskiner, ser planen ud til, at Berlin fordobler sin eksisterende europæiske jagerflåde for, at bygge bro over produktions forsinkelser for det problematiske Future Combat Air System (FCAS), en næste generations jager, der skal bygges af Tyskland, Frankrig og Spanien.
Hæren spiller også en fremtrædende rolle. I oktober er det planlagt at bruge mere end 3,4 milliarder euro på flere Boxer-pansrede køretøjer, bygget af Rheinmetall og KNDS. Derudover vil 3,8 milliarder euro blive brugt på en ny, unavngiven hjulbaseret pansret jager.
Blandt de politisk følsomme programmer, er en modernisering af Taurus-krydsermissilet til en værdi af 2,3 milliarder euro, der skal godkendes i december. Den tyske kansler Friedrich Merz er under pres fra Kiev for at levere missilerne til Ukraine, men indtil videre har de tyske regeringer været tilbageholdende med at overføre dem.
Luftforsvar er et andet vigtigt fokusområde. Planen omfatter mere end 300 millioner euro til flere tyskproducerede IRIS-T SLM-enheder, 755 millioner euro til missiler affyret fra skibe, og 490 millioner euro til nye kortdistance luftforsvarsmissiler.
Et af de mere risikable projekter på listen er Eurodrone, hvor der er afsat 196 millioner euro til at udvikle et “opdag og undgå”-system – en forudsætning for, at dronen kan flyve sikkert i europæisk luftrum. Programmet, der ledes af Airbus, Dassault og Leonardo, har været plaget af forsinkelser og stigende omkostninger, men Berlin presser stadig på for ny finansiering i denne budgetcyklus.
Flådens andel går ud over de fremtidige fregatter. Opgraderinger til Tysklands nuværende F-123 fregatter er prissat til 1,7 milliarder euro, mens materiel mod ubåde, samt anskaffelse af nye torpedoer, vil koste flere hundrede millioner euro mere.
Politico skriver, at dokumentet også lister op, snesevis af mindre, men stadig betydelige kontrakter: 274 millioner euro til flåden og hundredvis af millioner euro til nye lastbiler, radioer, droner og ammunition i alle kalibre. Samlet set udgør dette en omfattende moderniserings indsats, der påvirker alle dele af de væbnede styrker.