Den Korte Avis | Skilt i butik i Flensborg: “Jøder ingen adgang” – forfølgelser griber om sig i Europa

Den Korte Avis | Skilt i butik i Flensborg: “Jøder ingen adgang” – forfølgelser griber om sig i Europa


Screenshot

“Kan I huske denne scene? Den er fra afsnit nr. 18 i Matador. ”Hr. Stein”, hedder det, og omhandler besættelsestiden.

Her får bogholder Stein et forvarsel om hvad der venter ham, da bøller i ly af natten skriver dette på Korsbæk Banks facade.”

Sådan indleder socialdemokraten Frederik Vad et længere opslag på Facebook.

Det er en advarsel om, hvor omfattende jødeforfølgelser er ved at blive i Europa.

Scenen fra Matador viser nazisternes jødeforfølgelse under Anden Verdenskrig.

Frederik Vads pointe er, at vi nu oplever en lignende jødeforfølgelse. Han illustrerer sin pointe med en aktuel hændelse:

“I går kom det frem at en fitnessinstruktør med jødisk baggrund i København er blevet ”kaldt ud” på sociale medier, med opfordringer til at klage til SATS-fitnesskæden over hans ansættelse.

Samtidig er det ikke mange uger siden vi fik historier om hvordan en meget stor del af de svenske jøder overvejer at forlade Sverige.

Og stadigvæk er det sådan, at en af Danmarks bedst bevogtede civile bygninger, er en skole ude på Østerbro med små 200 jødiske børn og 35 lærere.

Undskyldningerne er mange. Generelt er der i nogle kredse en opfattelse af, at alt det her bare stopper, hvis en frygtelig krig, som er mere end 3000 kilometer væk, får en ende.

Men der er faktisk ikke noget nyt i den sikkerhedstrussel mod denne meget, meget lille minoritet, som vi ser i disse år. Værktøjerne og budskaberne har været de samme gennem hundredvis af år. I Danmark, Skandinavien, Europa, Mellemøsten og verden.

Vi har alle forskellige kampe vi koncentrerer os om at kæmpe. Udenrigspolitik og grusomme handlinger langt væk har regering og Folketing en politisk linje på. Men jeg og andre har dedikeret os til at forsøge, at kæmpe for menneskers ret til ikke at blive slået ihjel på dansk jord. Der hvor vi seks millioner danskere har allerstørst magt, er den måde vi beslutter os for livet skal leves i Danmark. Her hos os.

Uanset hvad der foregår af krigsforbrydelser i verden.

Uanset hvad radikaliserede politiske kræfter begår af grufulde overgreb mod børn, kvinder og mænd.

Uanset hvad stormagterne gør og ikke gør i FN’s Sikkerhedsråd.

Uanset hvor meget lidelse i verden man følger med i på TikTok og Instagram.

Uanset alt det, er vi nødt til at insistere på at styre udviklingen i vores eget land.

Det kræver noget af os alle sammen. Ikke bare lovgiverne. Ja, skiftende regeringer har gjort meget, og ja vi skal gøre endnu mere på Christiansborg. Men vi er også nødt til at reagere hver især.

”Her arbejder et jødesvin”. Det er ikke bare danmarkshistorie. Vi står midt i det.

Hvis du synes det giver mening, så overvej at dele det. Der er meget tavshed her.





Source link