Den danske regering vil indføre foranstaltninger, der skal forhindre studerende fra udlandet i at udnytte muligheden for ren arbejdsindvandring.
Et af foranstaltningerne vil blandt andet fjerne muligheden for, at udenlandske studerende kan bringe familiemedlemmer til Danmark, skriver dansk TV2.
I årevis har især såkaldte studerende fra Bangladesh og Nepal benyttet sig af studie visa, til at få job i Danmark, og samtidig fået hele deres familie med på dansk velfærd.
Berlingske har undersøgt situationen ved Roskilde Universitetet (RUC) og er kommet med en række afsløringer. RUC har været i søgelyset for at bruge udenlandske studerende som et økonomisk redskab til at redde sin økonomi.
Udenlandske studerende har givet RUC millioner af danske kroner i ekstra indtægter. Danmark som helhed, står tilbage med omkostningerne.
Roskilde Universitet reddede sin økonomi ved at optage studerende primært fra Bangladesh – vel vidende at dette ville svække det akademiske niveau. Samtidig reagerede den ansvarlige bestyrelse gentagne gange positivt på planen.
Interne dokumenter afslører nu, hvad flere politikere beskriver som en veritabel “skandale”. Den ansvarlige minister tier om sagen.
I 2022 havde RUC et tocifret millionunderskud, og løsningen var at importere subsidierede studerende fra Asien.
I 2024 kom hver sjette kandidatstuderende på RUC fra Bangladesh – men det skal stoppe nu, siger minister for indvandring og integration, Kaare Dybvad Bek (S).
Desværre er uddannelserne blevet udnyttet som en bagdør til det danske arbejdsmarked. Vi tager nu initiativ til at løse dette, siger han.
Kaare Dybvad Bek. Foto: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Regeringen indfører nu syv nye tiltag for at lukke bagdøren til det danske arbejdsmarked, som tusindvis af udenlandske studerende har benyttet sig af. Blandt andet vil det ikke længere være muligt for studerende at tage deres familier med.
Her er regeringens syv tiltag
- Strengere adgangskrav til kandidatuddannelser og bedre udvælgelse af kvalificerede ansøgere.
- Styrk universiteternes kontrol med ansøgernes uddannelses dokumenter.
- Strengere kontrol med manglende studieaktivitet.
- Højere studieafgifter og større forudbetalinger.
- Fjern muligheden for, at udenlandske studerende kan medbringe familiemedlemmer.
- Kortere ophold for udenlandske studerende med henblik på jobsøgning.
- Det nationale ID-center vil hjælpe universiteterne med at verificere optagelses dokumenter, og gennemgå uddannelses dokumenter for studerende fra Bangladesh og Nepal, der allerede er i landet, for at vurdere, om opholdstilladelser er givet på baggrund af falske dokumenter.
Tallene viser, at indtil videre har 58 procent af studerende fra Bangladesh, medbragt familiemedlemmer til Danmark, mens hele 74 procent af studerende fra Nepal har gjort det samme.
De tilsvarende tal for amerikanske og kinesiske studerende, er henholdsvis 2 og 1 procent.
I alt 3.865 personer fra Bangladesh har fået opholdstilladelse i Danmark, baseret på dette smuthul i de seneste fem år.
Regeringen vil også reducere den periode, hvor studerende kan opholde sig i Danmark som jobsøgende efter endt uddannelse. Perioden vil blive reduceret fra tre til et år. Dette vil reducere antallet af asiatiske studerende, siger Dybvad Bek.
Der vil være mindst tusind færre, hvis ikke flere tusinde færre, som følge af denne ændring – og det kommer oven i to andre store ændringer, vi har foretaget i tidligere år, som også har resulteret i mindst et par tusinde færre i hvert tilfælde, siger han.
Ikke et nyt problem
Allerede i 2018 rapporterede Information , at der var et væld af nepalesiske studerende i klasseværelserne på RUC. Men ministeren siger, at han først blev opmærksom på problemerne for omkring et år siden.
Vi blev opmærksomme på dette problem sidste efterår, så vi lavede en undersøgelse for at finde ud af, hvilken slags studerende der er her – hvad er deres akademiske niveau? Hvad motiverer dem til at komme hertil?
Nu hvor undersøgelsen er færdig, har vi relativt hurtigt besluttet at lukke ned for dette. Jeg synes, vi har arbejdet hurtigt, siger Kaare Dybvad Bek.
Norge har også taget affære
Norske studerende i udlandet må betale dyrt. Men i lang tid blev udenlandske studerende finansieret af norske skatteydere.
De var også først i køen til adgang til studieboliger, hvilket gjorde det stort set umuligt for norske studerende at nyde godt af tilbuddet.
Men i 2023 indførte Norge studieafgifter for studerende uden for EU, EØS eller Schweiz. Dette førte til en radikal reduktion af udenlandske studerende.
Norske universiteter gik også glip af denne foranstaltning, da de modtager tilskud fra staten for hver studerende. Men minister for forskning og videregående uddannelse, Sandra Borch (Sp), havde ikke ondt af universiteterne.
– Der er ingen grund til, at Norge, som det eneste land i verden, skulle have gratis uddannelse for alle.
