Et russisk angreb på Danmark kan være en realitet indenfor fem år.
Derfor skal det danske forsvar ændres grundlæggende, så Danmark bliver i stand til selv at slå til og selv angribe. Det sagde regeringen på et opsigtsvækkende pressemøde i dag.
Danmark skal være rustet til at forsvare sig imod et angreb fra Rusland.
Det betyder, at dansk forsvar skal ændres grundlæggende.
Et effektivt forsvar kræver, at Danmark også er i stand til at angribe.
Danmark skal kunne angribe inden vi bliver overmandet af Rusland.
Derfor skal Danmark anskaffe langtrækkende missiler, der kan ramme mål dybt inde i Rusland. Det sagde Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen på et pressemøde i dag klokken 12.30.
“Rusland stopper ikke med Ukraine. Deres mål er langt større. Og det skal vi være rustet til”, sagde Mette Frederiksen på pressemødet.
Når krigen mod Ukraine en dag bliver sat på pause, så står Rusland med en stor krigskapacitet, som de kan være indstillet på at bruge mod andre lande. Det kan ramme Danmark indenfor 2-5 år efter en midlertidig fred i Ukraine”, sagde Troels Lund Poulsen.
“Derfor er det nødvendigt med våben, der kan afskrække modstanderne mod at angribe os”.
Danmark har netop besluttet at anskaffe luftforsvarssystemer for 58 milliarder kroner.
“Men det er ikke nok at have et stærkt luftforsvar”, siger Mette Frederiksen.
“Vi skal kunne ramme mål på stor afstand og bekæmpe fjendtlige angrebsvåben”, siger hun.
Derfor har regeringen truffet en principbeslutnin om, at Danmark skal råde over længererækkende præcisionsvåben med henblik på at styrke Danmarks nationale og NATO’s og allieredes kollektive afskrækkelse, skriver regeringen i en pressemeddelelse.
Regeringens udmelding kommer på baggrund af forsvarschefens militærfaglige anbefaling.
Flere lande har allerede langtrækkende angrebsvåben so for eksempel Finland og Norge.
Statsministeren fremhævede den opdaterede trusselsvurdering fra Forsvarets efterretningstjeneste, der konkluderede, at Rusland inden for få år vil have kapacitet til at føre en rigional krig i Østersøområdet.
Landene omkring Østersøområdet er nogle af dem, der føler sig truet af Ruslands aggressive politik.
Længererækkende præcisionsvåben som eksempelvis missiler eller droner vil i fremtiden blive en del af det danske forsvar. Det har regeringen i dag orienteret Det Udenrigspolitiske Nævn og forsvarsforligskredsen om.
“Vi er i gang med en historisk genopbygning af dansk forsvar, og det er naturligt, at vi løbende ser på, hvordan vi bedst forsvarer Danmark og Kongeriget i fremtiden og bidrager til vores allieredes sikkerhed. Sammen med det jordbaserede luftforsvar styrker Danmark evnen til dels af imødegå trusler fra luften, men også mere aktivt bekæmpe trusler langt fra Danmark. Med den her beslutning vil Forsvaret nu finde ud af, hvordan vi bedst køber og integrerer længererækkende præcisionsvåben herhjemme”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Erfaringer fra krigen i Ukraine viser vigtigheden af, at et integreret og lagdelt luftforsvar besidder både evnen til at nedkæmpe lufttrusler, der er sendt i luften, med defensive virkemidler og evnen til forebyggende at nedkæmpe lufttrusler på modstanderens territorium, inden de sendes i luften. Herunder f.eks. ved at kunne nedkæmpe mål som bl.a. fjendtlige missilaffyringsramper.
“Vi anskaffer os længererækkende præcisionsvåben for – via afskrækkelse – at undgå en situation, hvor der bliver brug for dem. Det er efterspurgt af NATO og skal bidrage til ambitionen om, at Europa kan forsvare sig selv senest i 2030. I den sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i, må vi opruste for at afskrække”, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
“Langtrækkende præcisionsvåben er afgørende for at vi kan levere troværdig afskrækkelse og sikre et robust forsvar af Danmark. Og det er nødvendigt, at Forsvaret kan imødegå trusler, inden de når vores territorium. Det handler om at give Forsvaret de rette værktøjer til at løse opgaven. Det får vi nu”, siger forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard.
Med regeringens principbeslutning vil Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse nu gå i gang med at undersøge markedet for, hvilke længererækkende præcisionsvåben, der passer bedst til Danmarks behov.
Det kan for eksempel være Tomahawk missiler, der kan ramme mål på 2000 km afstand.