Af Aia Fog, cand. jur., formand for Trykkefrihedsselskabet
110.000 mennesker. Det er de engelske – og dermed også de danske – mediers overslag over, hvor mange, der deltog i lørdagens Unite the Kingdom demonstration i det centrale London. Så sent som tirsdag morgen hørte jeg dette absurd lave tal gentaget af værterne på P1Morgen i uskøn blanding med en række andre usande påstande om den massive, men fredelige folkelige protest, der bredte sig ud over gaderne i det centrale London.
Et forsigtigt skøn siger ca. 1 mio. deltagere, men uvilligheden fra offentligt hold til at fremkomme med et realistisk estimat er påfaldende. Det er dog dokumenteret, at 3 mio. fulgte livestreamingen af demonstrationen. Se i bunden af artiklen droneoptagelse, der viser hvor mange mennesker, der deltog.
Lige så påfaldende er usandhederne, der i disse dage bliver kolporteret fra danske mainstreammedier – herunder ikke mindst det skattefinansierede Danmarks Radio:
Tommy Robinson, arrangøren af Unite the Kingdom, bliver i P1Morgen beskyldt for at være dybt kriminel og dømt for kokainbesiddelse, demonstrationen bliver fremstillet som præget af vold mod politiet og Morten Messerschmidt forsøgt defameret, fordi han holdt tale ved demonstrationen og fordi Tommy Robinson præsenterede ham som en ven.
Det er oprørende at høre statsbetalte medier kolportere et så dybt forvansket billede af, hvad der foregik i lørdags i London – og ikke mindre oprørende at være magtesløs over for det faktum, at jeg som skatteyder er tvunget til at betale for disse løgne.
Alligevel bekræfter mediernes pinlige usandheder og forvanskninger, at det ikke længere er muligt for dem at ignorere den hurtigt voksende folkelige protestbevægelse, som det på forbilledlig vis er lykkedes Tommy Robinson at give både mæle et fredeligt og festligt udtryk: så mange demonstranter kan ikke afskrives som en radikaliseret gruppe ”right wing thugs” (højreekstreme bøller).
Det enorme fremmøde afspejler en bred, folkelige protest, der er hinsides politiske skel, og som skal ses som et udtryk for, at nok er nok:
at briterne ikke længere vil finde sig i at se deres land forvandle sig fra Alle Retsstaters Moder og hjemlandet for Magna Carta – til den semi-totalitære og forarmede stat, som England hastigt er ved at udvikle sig til.
De vil ikke længere finde sig i at blive overvåget på sociale medier og blive hentet og krydsforhørt af politiet for lovlige ytringer, mens volds- og berigelseskriminaliteten får lov at stige.
De vil ikke længere se stiltiende til mens illegale migranter (mænd) fra ikkevestlige muslimske lande især i Mellemøsten, Afrika – MENAPT-landende – i hundredevis dagligt kommer til den engelske kyst i gummibåde – for at blive tilbudt kost & logi samt en lang række velfærdsgoder, som den indfødte befolkning mangler.
England er målt på en lang række centrale parametre et land på hælene, ledet af politikere uden kontakt med befolkningen og en semi-totalitær premierminister, der nægter at se problemernes omfang i øjnene. Derfor er det intet mindre end imponerede, at briterne kan mønstre en så fredelig og festlig masseprotest, som vi så i lørdags.
Men tag ikke fejl: under den festlige og fredelige overflade lurer en nærmest håndgribelig vrede, som skal tages dybt alvorligt som en advarsel til de politiske magthavere, myndigheder og medier om, at befolkningen ikke længere stiltiende vil finde sig i at se deres retsstat og velfærd implodere og deres frihedsrettigheder forsvinde i takt med en grasserende befolkningsudskiftning.
Men det var en fest at være i London i lørdags:
Trykkefrihedsselskabet deltog vanen tro i demonstrationen og overalt, hvor vi kom frem blev vi fotograferet, fik knus af vildtfremmede mennesker, der ville takke os for at komme ”helt fra Danmark” og opmuntrende tilråb af demonstranter i alle aldre.
Det var dog betegnende, at lige så imødekommende folk var – lige så hurtigt trak de sig, når vi spurgte, om vi måtte interviewe dem om, hvorfor de deltog. En kvinde gav som begrundelse, at hun var ansat i NHS (det engelske sundhedssystem) og frygtede afskedigelse, hvis det kom frem på de sociale medier, at hun havde gjort brug af sin forsamlingsfrihed. Et forstemmende bevis på tilstandene i England.
Kun én gang lykkedes det os at finde en demonstrant, Shelly, der ville udtale sig, men hun opsummerede til gengæld essensen af lørdagens protest: ”Vi indfødte briter føler, at vi har mistet vores ytringsfrihed – og vi er nødt til at tage kampen op. Men fredeligt. Med flag – det er vigtigt, at vi gør det her fredeligt”, sagde hun, men bekræftede samtidig den bekymring, som stadigt flere giver udtryk for: at England befinder sig på kanten af borgerkrigslignende tilstande svarende til, hvad vi så i Belfast i 1970´rne.
Unite the Kingdom er et wake up call til de politiske magthavere om at tage udviklingen i England alvorligt, men det er højst usikkert, om det vil ske:
den lange talerrække talte politikere fra Holland, Tyskland, Polen – og danske Morten Messerschmidt, mens de britiske politikere glimrede ved deres fravær. Kun det tidligere EU-parlamentsmedlem, pakistansk fødte Ben Habib, der har startet sit eget parti, Advance UK, talte til sine landsmænd.
Fraværet af engelske politikere blandt talerne kom således til at stå som et sindbillede på den tilsyneladende afgrundsdybe kløft mellem store dele befolkningen og den politiske elite. En afgrund, der allerede har ødelæggende konsekvenser for demokratiet, men som politikerne nægter at se i øjnene og som mainstreammedierne følgagtigt lyver om.
Fredag den 19. september kl. 16.30 afholder Trykkefrihedsselskabet Fredagsbar på Musen & Elefanten i København. Her vil Trykkefrihedsselskabets formand fortælle om indtrykkene fra Unite the Kingdom-demonstrationen og baggrunden for den. Læs mere om arrangementet på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside