Det er ét år siden, at den italienske topøkonom Mario Draghi og tidligere ECB-chef advarede om den “langsomme smerte”, der ville ramme Europa, hvis EU’s konkurrenceevne ikke kom op i gear. Men nu står EU med endnu større udfordringer, skriver Børsen.
”Det siger Draghi i en tale, der markerer årsdagen for hans monumentale rapport med over 300 siders anbefalinger til EU-Kommissionen.
USA har indført høje toldmure. Kina er blevet en “endnu stærkere konkurrent”. Udgifterne til europæisk oprustning er steget. For ét år siden var der var behov for nye, årlige investeringer i EU på 800 mia. euro. Det tal er nu 1200 mia. euro.
’Ét år efter står Europa derfor et sværere sted. Europas evne til at reagere er begrænset af dets afhængigheder, selv når vores økonomiske vægt fortsat er betydelig’, siger Draghi”.