Ford har arbejdet i Köln siden 1930. Biler med forbrændingsmotorer vil snart være historie, alt vil dreje sig om batteribiler for at redde klimaet.
Men salget af batteribiler går dårligt, så virksomheden er igen nødt til at skære i omkostningerne, skriver Die Welt. Virksomheden har meddelt, at den vil skifte fra det nuværende toholdsskift til etholdsskift i januar. Som følge heraf vil omkring 1.000 mennesker miste deres job på den hårdt pressede Ford-fabrik i Köln.
For næsten et år siden annoncerede ledelsen endnu en spareplan, hvilket førte til voldsomme protester og den første strejke i Fords Köln-fabriks historie. Først for nylig accepterede medarbejderne modvilligt denne spareplan.
Planen omfatter en reduktion af arbejdsstyrken på 2.900 medarbejdere inden udgangen af 2027. Medarbejderne vil forlade virksomheden frivilligt og modtage fratrædelsesgodtgørelser eller delpension. Spareplanen udvides nu til at omfatte op til 1.000 yderligere afskedigelser.
Den tyske bilindustri er i dyb krise på grund af klimahysteri. Mercedes Benz offentliggjorde for nylig et meget dårligt årsresultat. Bilproducenterne begynder nu at protestere ret kraftigt og siger, at de vil fortsætte med at investere i udviklingen af de snart forbudte motorer. De tyske delstater og forbundskansler Friedrich Merz angriber også EU’s forbud mod forbrændingsmotorer.
Hvis planerne realiseres, vil Ford kun have omkring 7.600 ansatte om lidt over to år. For lidt over fem år siden var antallet af medarbejdere omkring 20.000.
Ford-ledelsen forklarede tirsdag nødvendigheden af foranstaltningen for produktionsarbejderne.
»Vi anerkender indvirkningen på vores medarbejdere og er forpligtet til at yde den bedst mulige støtte til de berørte. I den forbindelse vil vi tilbyde frivillige fratrædelsesordninger.«
Ford har eksisteret i Köln siden 1930, altså i næsten 100 år. Bilfabrikken har overlevet to verdenskrige. Men EU’s klimapolitik ser ud til at blive sømmet i kisten. Det hjalp ikke, at Ford konverterede Køln-fabrikken til elektrisk produktion, en proces, der kostede næsten to milliarder euro. Kort efter annullerede den tyske regering et økonomisk incitament til køb af elbiler, og efterspørgslen på elbiler styrtdykkede.
Efterspørgslen efter batteridrevne biler er langt lavere i store dele af EU, end optimisternes prognoser antydede. Da Ford investerede milliarder i sin elbilfabrik i Köln, forventede de, at elbiler ville udgøre 35 procent af alle solgte biler på markedet i 2023. Set i bakspejlet var det for optimistisk; ifølge KBA er andelen af elbiler nu kun 18 procent.
Undtagelsen er selvfølgelig EØS-landet Norge, hvor batteribiler undgår de fleste af de skyhøje ekstraomkostninger, som alle fossildrevne biler har. Hvis du køber en batteribil, der ikke koster mere end 500.000 norske kroner, kan du endda undgå moms.