Bitter uddannelsesstudie:Jo flere migranter, desto dårligere klasse
For skolebørn er den afgørende faktor alt for ofte, i hvilken delstat de går i undervisning (symbolsk billede)
09.09.2025 – 19:44
Berlin – Enorme forskelle i skolekvalitet mellem delstaterne! I Education Monitor, der er udarbejdet af det tyske økonomiske institut (IW) og Initiativet for en ny social markedsøkonomi (INSM), indtager Sachsen førstepladsen for 20. gang og forsvarer dermed sin føring mod Bayern og Hamborg. Bremen halter langt bagefter. Hvad er resultaterne , og hvorfor opstår forskellene? BILD afslører 5 sandheder!
► Kvaliteten er faldende. Ifølge IW-forsker Axel Plünnecke er situationen “fortsat med at forværres en smule sammenlignet med 2024.” Sammenlignet med 2013 har det tyske uddannelsessystem endda mistet betydelig substans på centrale områder som integration, uddannelsesmuligheder og skolekvalitet. Ifølge PISA-undersøgelser voksede risikogruppen, hvis uddannelsesparathed er i fare på grund af blandt andet utilstrækkelige læsefærdigheder, fra 14,5 til 25,5 procent mellem 2012 og 2022.
► Migration fører til overanstrengelse. ” Indvandrerbaggrunden og det sprog, der tales i elevernes husstande , spiller en stor rolle ,” siger forskerne. Plünnecke talte allerede om et “vandskel” omkring 2015. Før det var skolerne blevet bedre, men bagefter var de blevet værre. Hovedårsagen: overanstrengelse på grund af høj migration, siger forskeren.
For eksempel er andelen af elever med et andet modersmål end tysk ret lav i de højest rangerede stater: i Bayern for eksempel 27,7 procent og i Baden-Württemberg (4. samlet) 28,3 procent. Væsentligt højere ligger for eksempel Nordrhein-Westfalen (tredje fra sidst i den samlede rangliste) med 37 procent og Bremen, nederst, med 58,7 procent. INSMs administrerende direktør, Thorsten Alsleben, understregede vigtigheden af obligatoriske sprogtests for børn, der starter i børnehaveklasse, ved præsentationen.
► Derfor klarer bystater sig forskelligt. De tre ministater er strukturelt sammenlignelige. En nøglefaktor er penge: Hamborg (som har rekorden for vækst i elevtallet) har den næsthøjeste værdi for uddannelsesudgifter pr. folkeskoleelev. Berlin er gennemsnittet, og Bremen er sidst.
I Bremen forlader en fjerdedel af de udenlandske studerende skolen uden en uddannelse (gennemsnit: 17,8 procent), og kun 5,3 procent af erhvervsskoleeleverne kvalificerer sig til universitetsoptagelse . I Hamborg undervises 98,8 procent af alle folkeskoleelever i fremmedsprog.
► Klassestørrelser er et tegn på kvalitet. Bayern har angiveligt det dårligste forhold med 16,4 elever pr. lærer, men rangerer samlet set som nummer to. Lærere i Saarland har derimod i gennemsnit 6,3 færre elever pr. lærer, men rangerer kun som nummer syv. Berlin og Bremen har relativt små klasser, der rangerer henholdsvis som nummer 11 og 16.
► Fænomenet Sachsen. Fristaten fører an i 4 ud af 13 områder. Undersøgelsen roser også den høje heldagsdeltagelsesprocent i daginstitutioner og folkeskoler (88,2 procent). Afgørende er det, at personalet er betydeligt bedre kvalificeret end gennemsnittet! 13,2 procent af dagplejepersonalet har en universitetsgrad (gennemsnit: 7,3 procent). Som følge heraf har fjerdeklasseselever i Sachsen de højeste matematik- og læsefærdigheder på landsplan.