Natten til onsdag rystede et russisk droneangreb NATO-alliancen.
Lørdag skete det igen: Russiske droner over et andet NATO-land, Ruænien.
.Ifølge Zelenskyj, befandt dronen sig i 50 minutter over NATO-territorium omkring 10 kilometer inde i rumænsk luftrum.
De russiske droneangreb har udløst forskellige vurderinger af om de var planlagt eller en fejl.
Zelenskyj: Det var hverken fejl eller tilfælde
Præsidenten skriver i et længere opslag på X, at den slags hændelser hverken er et tilfælde eller en fejl.
»Det russiske militær ved præcis, hvor deres droner er på vej hen og hvor længe de kan holde sig i luften. Deres ruter er altid beregnet,« skriver han blandt andet.
»Dette kan ikke være et tilfælde, en fejl eller på initiativ af officerer af lavere rang. Det er en åbenlys udvidelse af krigen fra Ruslands side – og det er præcis sådan her de handler. Små skridt først, og med tiden store tab,« lyder det.
Zelenskyjs vurdering kan lyde som en indirekte polemik mod Donald Trump.
Trump: Det kunne være en fejltagelse
Efter den russiske aggression mod Polen sagde Donald Trump, at “det kunne have været en fejltagelse”,.
Alle militæreksperter har dog vurderet, at det ikke er en fejltagelse.
Forsøget på at uskyldiggøre Putins grove krænkelse af polsk territorium vinder mildt sagt ikke gehør i Polen eller andre vestlige lande.
På sociale medier slog den polske ministerpræsident, Donald Tusk, fast: “Nej, de russiske droneangreb var ikke en tilfældig fejltagelse. Det står os til fulde klart.”
De russiske droner og NATOs svar
Ifølge de polske myndigheders informationer blev der registreret hele 21 krænkelser af polsk suverænitet i forbindelse med disse droneangreb. De fleste af disse krænkelser er kommet fra Belarus, der har et særdeles underdanigt forhold til Putins Rusland.
Disse droner kan meget vel være passeret frem og tilbage flere gange. Også det peger i retning af, at der ikke var tale om tilfældige fejltagelser. Det var efter alt at dømme bevidst sabotage. Den amerikanske FN-ambassadør, Dorothy Shea, talte rent ud om “enorm mangel på respekt for forsøg på at få stoppet denne konflikt”.
NATO-generalsekretær Mark Rutte talte om en alvorlig krænkelse af NATO-luftrum. Rutte føjede til: “Derfor må vi gøre det klart, at vi har den nødvendige beslutsomhed og evne til at forsvare vores territorium.
NATO-generalsekretæren slår fast. at dette netop er, hvad der er formålet med de NATO-forsvarsværker, som man nu er ved at etablere under navnet Eastern Sentry (“Den østlige vagtpost”).
NATOs reaktion er et stærkt signal til Polen om, at vi “har jeres ryg og vi hjælper jer”, siger Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet til Politiken.
Samme vurdering lyder fra Flemming Splidsboel fra DIIS.
Det sender et signal til Putin om, at det er helt uacceptabelt”, siger han til Politiken.
Danmark får en central opgave
Danmark har en central opgave som del af denne ‘vagtpost’, hvilket bliver fremhævet af Rutte og andre centrale kræfter.
I den kommende tid skal det vise sig, hvor godt det danske militær kan stå distancen med at tage ansvar for vigtige dele af forsvaret for det fælles territorium. I udgangspunktet synes tilliden til det danske forsvars indsats at være særdeles stor.
Men de uklare eller tvetydige signaler, der er en del af det (stor)politiske spil, kan til tider komplicere den militære indsats ganske betragteligt.
Det er derfor en afgørende del af den militære opgave at have blik for de forskellige politiske manøvrer, som i høj grad påvirker beslutningsprocesserne.
Trump: Jeg er indstillet på sanktioner mod Rusland
Lørdag kom Trump at han er indstillet på sanktioner mod Rusland.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har lørdag lagt en markant besked på sit sociale medie Truth Social.
Her skriver den amerikanske præsident med versaler, at det er et brev til alle NATO-lande og resten af verden.
»Jeg er parat til store sanktioner mod Rusland, når alle NATO-lande er enige, og gør det samme, samtidig med at alle NATO-lande stopper med at købe olie fra Rusland,« skriver Donald Trump.
Budskabet om sanktioner, som det kan læses ovenover, kommer med en række krav til NATO, før Donald Trump er parat til at indføre sanktioner.
Her gælder det blandt andet et stop for at købe olie af Rusland.
Derudover taler Trump om, at »NATO, som en gruppe, bør sætte 50 til 100 procent told på Kina, som skal fjernes, efter krigen mellem Rusland og Ukraine er slut.«
Mette Frederiksen: Trump sparker en åben dør ind
Mette Frederiksen sagde i Aalborg, at den amerikanske præsident sparker en åben dør ind, når det gælder den danske position.
Men han bør tage en snak med lande, som stadig bruger russiske olieprodukter. Det er nemlig lande, han i forvejen har en god relation til, lyder det fra statsministeren.
»Der er europæiske lande, der bliver ved med at importere,« sagde hun ifølge Ritzau.
»Det er i øvrigt lande, han har en vis kontakt med, så jeg håber, han vil gøre sin indflydelse gældende direkte i de lande, der ligger på en anden energipolitik, end vi gør fra dansk side,« lød det.
Ungarn og Slovakiet importerer stadig olie fra Rusland ifølge nyhedsbureauet.
Der er grund til at have stor tillid til det danske forsvar. Men der er også grund til at have en sund vagtsomhed over for storpolitiske kræfter i udlandet, der forsøger at manipulere sig til indflydelse.
Af samme grund har Danmark ikke kun brug for et militært beredskab. Vi har også brug for et politisk beredskab i forhold til de kræfter. der forsøger at manipulere den politiske dagsorden, som det danske forsvar skal orientere sig i forhold til.
Til det hører i høj grad, at man er på vagt over for de antidemokratiske kræfter, der forsøger at manipulere den politiske og militære dagsorden.
Man må ikke sluge råt, hvad der kommer fra Donald Trump. Man må selvfølgelig slet ikke sluge råt, hvad der kommer fra Vladimir Putin.
Danmark har ikke bare brug for et effektivt militært beredskab i samarbejde med andre lande. Vi har også brug for et effektivt politisk beredskab, der sikrer, at centrale beslutninger er forankret i den nødvendige indsigt og sunde fornuft.
Den får man ikke hos Vladimir Putin. Og man kan heller ikke uden videre gå ud fra, at man får den hos Donald Trump.
Det er selvfølgelig afgørende for Danmark at være del af det vestlige militære samarbejde. Men det er også afgørende at søge sammen med politiske kræfter, der kan trække de vestlige lande i en retning, der styrker forsvaret af de grundlæggende frihedsværdier.