Regeringen hævder, at den fører den strammeste udlændingepolitik i EU. Men ind ad bagdøren strømmer mennesker fra tredjeverdenslande ved hjælp af noget så tilsyneladende uskyldigt som et studievisum.
I 2024 var hver sjette kandidatstuderende på RUC fra Bangladesh. Og disse studerende kan få familiesammenføring med ægtefælle og børn i Danmark.
Flere andre steder var situationen også grel. Aarhus Universitetsavis, Omnibus, skriver:
“Ansøgningerne til internationale kandidatuddannelser på Aarhus Universitet er eksploderet fra studerende i Bangladesh. Håndteringen af de mange ansøgninger og studerende med en anden akademisk baggrund presser de faglige miljøer.”
Da disse oplysninger blev afsløret udløste det noget af en politisk storm.
Undervisningsminister Christine Egelund(M) blev kaldt i samråd og Mikkel Bjørn fra DF krævede hendes afgang.
På Socialdemokratiets årsmøde i dag lørdag tog Mette Frederiksen sagen op og sagde, at “det må stoppe”.
Artikler i Berlingske
Det er Berlingske som i en række artikler (se links nederst) sat sig for at vise vej gennem en jungle af manglende handling fra politisk side; universiteter, der siden 2023 har råbt vagt i gevær over en eksplosiv stigning i antallet af studerende fra Bangladesh, hvor dog også nepalesere er godt repræsenteret; bureauer og virksomheder, der sælger danske studievisa til tredjeverdensborgere; et taxametersystem, som betaler universiteterne og andre undervisningsinstitutioner for hver elev, der er tilknyttet institutionen.
De studerendes forhåbninger om at kunne bosætte sig i Danmark, hvilket er i strid med dansk udlændingepolitik, stammer formentlig fra reglen om, at de studerende (og deres medbragte familier), må arbejde i Danmark i 3 år efter deres eksamen.
Hvad er grundlaget for tilstrømningen?
Først og fremmest er grundlaget taxametersystemet. Universiteterne og andre højere undervisningsinstitutioner får penge pr. elev, altså pengene følger eleverne, så omkostningerne tilpasses aktivitetsniveauet.
Taxametersystemet har faktisk været oppe og vende med jævne mellemrum gennem årene. Ingen er åbenbart kommet på den tanke, at de undervisningsinstitutioner, der er taxameterberettiget, kunne få et beløb at holde hus med til et antal elever, der var lærere nok til at undervise. Det ville betyde, at man i stedet for at optage stort set hvem som helst for at få så mange penge som muligt, ville se mere på aktivitetsniveauet end på taxameterpengene. Især aktivitetsniveauet lader ifølge Berlingske meget tilbage at ønske, både hvad angår de bangladeshiske og nepalesiske studerende.
Misbrug af studievisum som en kattelem til det danske arbejdsmarked
De lempelige vilkår for at studere i Danmark, lokker mange til.
Berlingske beskriver, hvordan Københavns Universitet (KU) i januar 2023 pludselig oplevede en stor stigning i ansøgninger fra studerende fra Bangladesh, og nu ville man gerne have ”råd og vejledning”. Også Aarhus Universitet (AU) advarede om en ”enorm stigning”.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (som ligger under Christina Egelunds ministerium) har oplyst, at også Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har henvendt sig i samme ærinde.
BT skriver, at nepalesere oftest søger til Niels Brock Copenhagen Business College. Stigningen i antallet fra 2022 – 2024 fremgår i artiklen.
Ingen ser dog ud til at have fået så mange bangladeshiske studerende som Roskilde Universitetscenter (RUC). Det reddede RUCs økonomi, selv om man var klar over, at det ville koste på fagligheden. Imens kvitterede den ansvarlige styrelse flere gange positivt for planen. Interne dokumenter løfter nu sløret for, hvad flere politikere beskriver som en regulær ”skandale”.
Berlingske har tidligere afdækket, hvordan hver sjette kandidatstuderende på RUC i 2024 kom fra Bangladesh. At det har haft stor betydning for universitetets økonomi, blotlægger aktindsigten i de økonomiske prognoser og budgetter nu.
Frihedsbrevet har tidligere set nærmere på RUCs økonomi og har afsløret, at man i årevis har ført en målrettet kampagne for at hente studerende uden for EU’s grænser og herunder Bangladesh for at sikre universitetets økonomi. Flere studerende fra Bangladesh er blevet optaget på universitet med falske eksamensbeviser, skriver Frihedsbrevet.
”Det her er en skandale. RUC har tjent 31 millioner kroner ved de facto at undergrave Danmarks udlændingepolitik, og jeg er chokeret over, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har været fuldt informeret hele vejen”, siger Mikkel Bjørn, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, der ønsker ministerens afgang. Se Ekstrabladet.
De studerendes forudsætninger for at færdiggøre et studium
Ifølge Berlingske oplyser Syddansk Universitet (SDU), at de studerende fra Bangladesh på trods af ”formelt gode papirer og testresultater” mangler både centrale akademiske kompetencer og sproglige forudsætninger for at kunne gennemføre en universitetsuddannelse i Danmark. De møder ikke altid op til undervisningen, og de kender ikke til gruppearbejde eller eksamen.
Sidstnævnte er især interessant. For hvis de ikke møder op til eksamen eller ikke består, kan de så ”skubbe” de 3 års arbejdstilladelse foran sig? Er det noget, der er kontrol med?
Et interview med en studerende
Berlingske har forsøgt at få et bureau, Gateway2Global, der holder til i Odense-forstaden Tarup, i tale, men det er ikke lykkedes at få virksomheden til at stille op til interview.
Til gengæld er man lykkedes med at interviewe en studerende, Nishith Datta, fra Bangladesh, der har sin kone med til Danmark.
Datta vurderer, at ”op imod 90 procent af studerende fra Bangladesh bruger deres studievisum til at komme ind på arbejdsmarkedet i Danmark. Langt de fleste kommer ikke for at studere, men for at arbejde”, siger Datta.
Og han siger videre, at ”det er meget nemmere at komme til Danmark end nabolandene”. ”I Danmark skal du ikke betale noget ud over første semesters studieafgift.”
Datta læser en toårig master i International Security and Law på SDU. De 90 timer, han må arbejde om måneden (dog fuldtid i sommermånederne juni, juli og august), foregår i en stand på streetfoodmarkedet Storms Pakhus. Her står han primært ved kassen, tager imod ordrer og serverer mad.
Ansøgerne opfordres til at tage deres partner med, for de kan arbejde fuldtid. De arbejder ifølge 3F særligt i lavtlønsarbejde i restauranter, med rengøring, som butiksekspedienter, som lagerarbejdere eller bude, der kører med mad.
Datta satte sig selv ind i reglerne for at få studievisum til Danmark, for han opdagede, at mange bureauer tjener penge på at hjælpe bangladesherne. Han har hørt historier om, at bureauerne tilbageholder ansøgerens pas og studiepapirer, hvis de nægter at betale store gebyrer til bureauet.
Af den grund lærer han i dag også fra sig på YouTube, hvor han i en række videoer gennemgår hele processen for at få et studievisum.
”Jeg gennemgår helt nøgternt, hvordan de kommer til Danmark, uden at kræve penge for det”, siger han.
Men så indrømmer han, at han har en lille nebengesjæft. Det er muligt for bangladeshere at booke ham til privat rådgivning over nettet for 100 kroner i timen. Et symbolsk beløb, siger han. Javel, men husker han, at disse timetal skal trækkes fra de 90 timer om måneden, hvor han står i Storms Pakhus, og at der skal betales skat af dem?
Et nyt liv i Europa
Berlingskes indsatte link ovenfor har over 40.000 bangladeshiske medlemmer, der søger studievisum i vestlige lande. Der er tilsyneladende stor efterspørgsel efter råd og vejledning. Spørgsmålene viser tydeligt de studerendes forventninger, som de håber på, at et studievisum giver mulighed for.
Bureauerne reklamerer med ”et nyt liv i Europa” og ikke mindst adgang til det danske arbejdsmarked.
Reglerne for de studerende er, at de efter bestået eksamen må blive 3 år og arbejde fuld tid. Og det er netop denne regel, der kolliderer med de studerendes og deres familiers forhåbninger om permanent opholdstilladelse.
Men hvad med bolig?
Der er ikke fra undervisningsinstitutionernes side noget krav om, at ansøgerne – inden de kommer – skal have skaffet sig et sted at bo. Det er lidt problematisk, for der er ikke mange lejeboliger i Danmark, der er til at betale. Og slet ikke i København.
I linket (se ovenfor) fremgår det tydeligt, at de studerende desperat forsøger at få noget at bo i, især hvis de allerede er ankommet og ikke forinden har været i stand til at skaffe et sted at bo – bare ét enkelt rum, en enkelt seng. Er der tale om en hel familie med kone og børn kræver det en lejlighed på minimum 2 værelser. De spørger om, hvilket universitet der er bedst. Der var sågar en, der gerne ville giftes, så han havde en kone, der kunne arbejde fuldtid! I linket var et link til et udlejningssted for studerende, hvor man kunne få et rum med en seng til 600 kr. om ugen (i 2023). Det krævede dog, at den studerende var tilknyttet en godkendt undervisningsinstitution.
Administrator af det nævnte link og rådgiver hedder Rahman Masood. Han bliver spurgt, om han selv bor i Danmark og svarer: ”No, I don’t live, my brother does. I work with Denmark visa”.
Selvforsørgelse – og høje forventninger
Hvad betyder ”selvforsørgelse”? Er det blot, at der er penge til husleje og husholdning? Og så betaler de danske skatteydere resten?
Mens det adskillige gange fremhæves, at tredjelandes studerende selv skal betale, ikke kan få SU og må arbejde 90 timer om måneden, fremgår det ingen steder, om der er udgifter, der læsses over på de danske skatteydere. Udover selvfølgelig taxameterpengene, som jo tages fra fælleskassen.
Det generelle billede af de ansøgere, der søger råd og vejledning, er, at de kommer fra små kår.
Det er tydelig, at ansøgerne har kendskab til det danske CPR nr., og det fremgår af linket, at mange visumansøgere spørger til netop det: ”Hvornår får jeg et CPR nr.”
Jeg må indrømme, at den tanke slet ikke var faldet mig ind. Mig bekendt kræver et besøgsvisum, at vedkommende kan fremvise en forsikring. Et studievisum betyder vel, at folk skal blive i Danmark i flere år. Jeg havde derfor forestillet mig, at de også skulle fremvise en forsikring på X-antal hundredtusinde, som kunne betale for udgifter til f.eks. læger, hospitaler, tandlæger og medicin og den skolegang, som de medfølgende børn skal deltage i.
I de angivne tal i Berlingske fremgår kun, hvor mange familiemedlemmer, der følger med, men ikke hvor mange af disse, der er børn.
Berlingske oplyser dog, at i Odense er elleve klasser oprettet til de studerendes børn fra tredjeverdenslande. Mange af børnene kommer med meget lidt eller ingen skolegang i bagagen, og derfor er opgaven med at indsluse dem i det danske samfund stor.
Hvor mange klasser er der oprettet i København, Aarhus, Ålborg?
Får de studerende og deres ægtefæller – i stedet for at have en forsikring – et CPR nr., som linket tyder på? Er det skatteyderne, der betaler for alt, hvad der eventuelt kan ramme de studerende og deres familier?
Til belysning af alle de håb og forventninger, tredjeverdenslandes studerende generelt har til et studievisum, medtager jeg her et opslag fra en bangladeshisk kvinde, der søger studievisum i Danmark, og i hvert fald har brug for økonomisk støtte til sig selv og ægtefællen.
Tonny Khan – Lagt på nettet den 5. september 2025.
I have completed my B.Sc. in CSE from a public university in January 2020 with a CGPA of 3.19. I also have one publication and 2.5+ years of work experience in a renowned company in Bangladesh as a senior QA & operational Engineer.
Now, I want to pursue higher studies abroad along with my spouse. Our main concern is financial support. Initially, we can manage around 20 lakh BDT, but beyond that, we will need to earn to survive. Therefore, getting a good scholarship is very important for us.
Another factor is that my husband is a stage-2 cancer survivor. He is almost recovered now, but he needs to continue quarterly medical consultations for life. We also don’t have any family backup in Bangladesh, so wherever we move, we must plan to stay long-term and cannot return easily.
Considering all these, I want your advice:
- Is Denmark a good option for us in terms of study, living expenses, and long-term settlement?
- Is it realistically possible to maintain our living costs there through part-time/full-time jobs while studying?
- After completing my studies, will there be opportunities to stay permanently.
Hun ønsker altså et scholarship (stipendium), økonomisk støtte, livslang medicinsk konsultation for sin kræftsyge mand og mulighed for at blive i Danmark.
Er hendes kræftsyge mand overhovedet i stand til at arbejde? Hvis ikke – eller ikke i særligt omfang – får han så udbetalt offentlig ydelse?
Undersøges det, forinden der udstedes studievisum, om den studerende eller nogen i den medfølgende familie kræver (udvidet) lægehjælp?
Er der i det hele taget en undersøgelse af, hvad man stiller op med børnene, når familien skal rejse hjem igen? Efter måske 5-6 års skolegang anses de formentlig som ”fuldt integrerede”, og så tror politikerne, at dansk lov står over Menneskerettighedsdomstolen, hvor disse sager kan ende?
Denne udvidede bistandshjælp i form af studievisa synes at være så uigennemtænkt en lov, at det er ubegribeligt, at der ikke for længst er grebet ind fra politikernes side.
Måske sker der noget i 2026
Men det er først nu mere end to år efter, at universiteterne har råbt vagt i gevær, at der kommer en egentlig politisk reaktion.
På et nyligt afholdt samråd, som Christina Egelund var indkaldt til, bebudede hun, at hun fra optaget for 2026 ville gøre det vanskeligere for de udenlandske studerende at slå sig ned i Danmark på et studievisum og muligheden for at medbringe en ægtefælle. Hun varslede ligeledes et opgør med både den lave pris på flere danske universitetsuddannelser og den særligt favorable måde at betale for uddannelserne på.
Egelunds kunne have ”varslet”, så snart universiteterne havde råbt vagt i gevær, skriver Berlingske, og så ville Danmark være blevet skånet for et meget stort antal falske studerende og deres ægtefæller.
En rygende pistol
Efter at Berlingske har beskrevet vilkårene for studievisa, kan det vel ikke blive værre?
Men jo. Det lykkedes Netavisen piopio.dk at interviewe indehaveren af Globalturn Bangadesh. Denne kunne fortælle, at han for hver international studerende han formidler, får et beløb fra flere universiteter og højere læreanstalter i Danmark, blandt andet Niels Brock.
Hvis dette udsagn virkelig står til troende, er det en bombe under systemet. En skandale af dimensioner, som kræver en omgående og tilbundsgående undersøgelse.
https://www.berlingske.dk/indland/han-er-fra-bangladesh-og-studerer-i-danmark-der-er-ikke-mange-der-i-virkeligheden-kommer-for-at-studere
Minister giver sig selv deadline for opstramning i tilstrømning af bangladeshere | Berlingske
RUCs økonomi skulle reddes af tredjeverdensborgere: Advarede selv mod betydelige faglige udfordringer | Berlingske
Det er Berlingske, som i en række artikler (se links nederst) sat sig for at vise vej gennem en jungle af
manglende handling fra politisk side;
universiteter, der siden 2023 har råbt vagt i gevær over en eksplosiv stigning i antallet af studerende fra Bangladesh, hvor dog også nepalesere er godt repræsenteret;
bureauer og virksomheder, der sælger danske studievisa til tredjeverdensborgere;
et taxametersystem, som betaler universiteterne og andre undervisningsinstitutioner for hver elev, der er tilknyttet institutionen.
De ‘studerende’ kommer med forhåbninger om at kunne bosætte sig i Danmark. Det er i strid med dansk udenrigspolitik, men stammer formentlig fra reglen om, at de studerende (og deres medbragte familier), må arbejde i Danmark i 3 år efter deres eksamen.
Hvad er grundlaget for tilstrømningen?
Først og fremmest er grundlaget taxametersystemet. Universiteterne og andre højere undervisningsinstitutioner får penge pr. elev, altså pengene følger eleverne, så omkostningerne tilpasses aktivitetsniveauet.
Taxametersystemet har faktisk været oppe og vende med jævne mellemrum gennem årene. Ingen er åbenbart kommet på den tanke, at de undervisningsinstitutioner, der er taxameterberettiget, kunne få et beløb at holde hus med til et antal elever, der var lærere nok til at undervise. Det ville betyde, at man i stedet for at optage stort set hvem som helst for at få så mange penge som muligt, ville se mere på aktivitetsniveauet end på taxameterpengene. Især aktivitetsniveauet lader ifølge Berlingske meget tilbage at ønske, både hvad angår de bangladeshiske og nepalesiske studerende.
Misbrug af studievisum som en kattelem til det danske arbejdsmarked
De lempelige vilkår for at studere i Danmark, lokker mange til.
Berlingske beskriver, hvordan Københavns Universitet (KU) i januar 2023 pludselig oplevede en stor stigning i ansøgninger fra studerende fra Bangladesh, og nu ville man gerne have ”råd og vejledning”. Også Aarhus Universitet (AU) advarede om en ”enorm stigning”.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (som ligger under Christina Egelunds ministerium) har oplyst, at også Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har henvendt sig i samme ærinde.
BT skriver, at nepalesere oftest søger til Niels Brock Copenhagen Business College. Stigningen i antallet fra 2022 – 2024 fremgår i artiklen.
Ingen ser dog ud til at have fået så mange bangladeshiske studerende som Roskilde Universitetscenter (RUC). Det reddede RUCs økonomi, selv om man var klar over, at det ville koste på fagligheden. Imens kvitterede den ansvarlige styrelse flere gange positivt for planen. Interne dokumenter løfter nu sløret for, hvad flere politikere beskriver som en regulær ”skandale”.
Berlingske har tidligere afdækket, hvordan hver sjette kandidatstuderende på RUC i 2024 kom fra Bangladesh. At det har haft stor betydning for universitetets økonomi, blotlægger aktindsigten i de økonomiske prognoser og budgetter nu.
Frihedsbrevet har tidligere set nærmere på RUCs økonomi og har afsløret, at man i årevis har ført en målrettet kampagne for at hente studerende uden for EU’s grænser og herunder Bangladesh for at sikre universitetets økonomi. Flere studerende fra Bangladesh er blevet optaget på universitet med falske eksamensbeviser, skriver Frihedsbrevet.
”Det her er en skandale. RUC har tjent 31 millioner kroner ved de facto at undergrave Danmarks udlændingepolitik, og jeg er chokeret over, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har været fuldt informeret hele vejen”, siger Mikkel Bjørn, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti, der ønsker ministerens afgang. Se Ekstrabladet.
De studerendes forudsætninger for at færdiggøre et studium
Ifølge Berlingske oplyser Syddansk Universitet (SDU), at de studerende fra Bangladesh på trods af ”formelt gode papirer og testresultater” mangler både centrale akademiske kompetencer og sproglige forudsætninger for at kunne gennemføre en universitetsuddannelse i Danmark. De møder ikke altid op til undervisningen, og de kender ikke til gruppearbejde eller eksamen.
Sidstnævnte er især interessant. For hvis de ikke møder op til eksamen eller ikke består, kan de så ”skubbe” de 3 års arbejdstilladelse foran sig? Er det noget, der er kontrol med?
Et interview med en studerende
Berlingske har forsøgt at få et bureau, Gateway2Global, der holder til i Odense-forstaden Tarup, i tale, men det er ikke lykkedes at få virksomheden til at stille op til interview.
Til gengæld er man lykkedes med at interviewe en studerende, Nishith Datta, fra Bangladesh, der har sin kone med til Danmark.
Datta vurderer, at ”op imod 90 procent af studerende fra Bangladesh bruger deres studievisum til at komme ind på arbejdsmarkedet i Danmark. Langt de fleste kommer ikke for at studere, men for at arbejde”, siger Datta.
Og han siger videre, at ”det er meget nemmere at komme til Danmark end nabolandene”. ”I Danmark skal du ikke betale noget ud over første semesters studieafgift.”
Datta læser en toårig master i International Security and Law på SDU. De 90 timer, han må arbejde om måneden (dog fuldtid i sommermånederne juni, juli og august), foregår i en stand på streetfoodmarkedet Storms Pakhus. Her står han primært ved kassen, tager imod ordrer og serverer mad.
Ansøgerne opfordres til at tage deres partner med, for de kan arbejde fuldtid. De arbejder ifølge 3F særligt i lavtlønsarbejde i restauranter, med rengøring, som butiksekspedienter, som lagerarbejdere eller bude, der kører med mad.
Datta satte sig selv ind i reglerne for at få studievisum til Danmark, for han opdagede, at mange bureauer tjener penge på at hjælpe bangladesherne. Han har hørt historier om, at bureauerne tilbageholder ansøgerens pas og studiepapirer, hvis de nægter at betale store gebyrer til bureauet.
Af den grund lærer han i dag også fra sig på YouTube, hvor han i en række videoer gennemgår hele processen for at få et studievisum.
”Jeg gennemgår helt nøgternt, hvordan de kommer til Danmark, uden at kræve penge for det”, siger han.
Men så indrømmer han, at han har en lille nebengesjæft. Det er muligt for bangladeshere at booke ham til privat rådgivning over nettet for 100 kroner i timen. Et symbolsk beløb, siger han. Javel, men husker han, at disse timetal skal trækkes fra de 90 timer om måneden, hvor han står i Storms Pakhus, og at der skal betales skat af dem?
Et nyt liv i Europa
Berlingskes indsatte link ovenfor har over 40.000 bangladeshiske medlemmer, der søger studievisum i vestlige lande. Der er tilsyneladende stor efterspørgsel efter råd og vejledning. Spørgsmålene viser tydeligt de studerendes forventninger, som de håber på, at et studievisum giver mulighed for.
Bureauerne reklamerer med ”et nyt liv i Europa” og ikke mindst adgang til det danske arbejdsmarked.
Reglerne for de studerende er, at de efter bestået eksamen må blive 3 år og arbejde fuld tid. Og det er netop denne regel, der kolliderer med de studerendes og deres familiers forhåbninger om permanent opholdstilladelse.
Men hvad med bolig?
Der er ikke fra undervisningsinstitutionernes side noget krav om, at ansøgerne – inden de kommer – skal have skaffet sig et sted at bo. Det er lidt problematisk, for der er ikke mange lejeboliger i Danmark, der er til at betale. Og slet ikke i København.
I linket (se ovenfor) fremgår det tydeligt, at de studerende desperat forsøger at få noget at bo i, især hvis de allerede er ankommet og ikke forinden har været i stand til at skaffe et sted at bo – bare ét enkelt rum, en enkelt seng. Er der tale om en hel familie med kone og børn kræver det en lejlighed på minimum 2 værelser. De spørger om, hvilket universitet der er bedst. Der var sågar en, der gerne ville giftes, så han havde en kone, der kunne arbejde fuldtid! I linket var et link til et udlejningssted for studerende, hvor man kunne få et rum med en seng til 600 kr. om ugen (i 2023). Det krævede dog, at den studerende var tilknyttet en godkendt undervisningsinstitution.
Administrator af det nævnte link og rådgiver hedder Rahman Masood. Han bliver spurgt, om han selv bor i Danmark og svarer: ”No, I don’t live, my brother does. I work with Denmark visa”.
Selvforsørgelse – og høje forventninger
Hvad betyder ”selvforsørgelse”? Er det blot, at der er penge til husleje og husholdning? Og så betaler de danske skatteydere resten?
Mens det adskillige gange fremhæves, at tredjelandes studerende selv skal betale, ikke kan få SU og må arbejde 90 timer om måneden, fremgår det ingen steder, om der er udgifter, der læsses over på de danske skatteydere. Udover selvfølgelig taxameterpengene, som jo tages fra fælleskassen.
Det generelle billede af de ansøgere, der søger råd og vejledning, er, at de kommer fra små kår.
Det er tydelig, at ansøgerne har kendskab til det danske CPR nr., og det fremgår af linket, at mange visumansøgere spørger til netop det: ”Hvornår får jeg et CPR nr.”
Jeg må indrømme, at den tanke slet ikke var faldet mig ind. Mig bekendt kræver et besøgsvisum, at vedkommende kan fremvise en forsikring. Et studievisum betyder vel, at folk skal blive i Danmark i flere år. Jeg havde derfor forestillet mig, at de også skulle fremvise en forsikring på X-antal hundredtusinde, som kunne betale for udgifter til f.eks. læger, hospitaler, tandlæger og medicin og den skolegang, som de medfølgende børn skal deltage i.
I de angivne tal i Berlingske fremgår kun, hvor mange familiemedlemmer, der følger med, men ikke hvor mange af disse, der er børn.
Berlingske oplyser dog, at i Odense er elleve klasser oprettet til de studerendes børn fra tredjeverdenslande. Mange af børnene kommer med meget lidt eller ingen skolegang i bagagen, og derfor er opgaven med at indsluse dem i det danske samfund stor.
Hvor mange klasser er der oprettet i København, Aarhus, Ålborg?
Får de studerende og deres ægtefæller – i stedet for at have en forsikring – et CPR nr., som linket tyder på? Er det skatteyderne, der betaler for alt, hvad der eventuelt kan ramme de studerende og deres familier?
Til belysning af alle de håb og forventninger, tredjeverdenslandes studerende generelt har til et studievisum, medtager jeg her et opslag fra en bangladeshisk kvinde, der søger studievisum i Danmark, og i hvert fald har brug for økonomisk støtte til sig selv og ægtefællen.
Tonny Khan – Lagt på nettet den 5. september 2025.
I have completed my B.Sc. in CSE from a public university in January 2020 with a CGPA of 3.19. I also have one publication and 2.5+ years of work experience in a renowned company in Bangladesh as a senior QA & operational Engineer.
Now, I want to pursue higher studies abroad along with my spouse. Our main concern is financial support. Initially, we can manage around 20 lakh BDT, but beyond that, we will need to earn to survive. Therefore, getting a good scholarship is very important for us.
Another factor is that my husband is a stage-2 cancer survivor. He is almost recovered now, but he needs to continue quarterly medical consultations for life. We also don’t have any family backup in Bangladesh, so wherever we move, we must plan to stay long-term and cannot return easily.
Considering all these, I want your advice:
- Is Denmark a good option for us in terms of study, living expenses, and long-term settlement?
- Is it realistically possible to maintain our living costs there through part-time/full-time jobs while studying?
- After completing my studies, will there be opportunities to stay permanently.
Hun ønsker altså et scholarship (stipendium), økonomisk støtte, livslang medicinsk konsultation for sin kræftsyge mand og mulighed for at blive i Danmark.
Er hendes kræftsyge mand overhovedet i stand til at arbejde? Hvis ikke – eller ikke i særligt omfang – får han så udbetalt offentlig ydelse?
Undersøges det, forinden der udstedes studievisum, om den studerende eller nogen i den medfølgende familie kræver (udvidet) lægehjælp?
Er der i det hele taget en undersøgelse af, hvad man stiller op med børnene, når familien skal rejse hjem igen? Efter måske 5-6 års skolegang anses de formentlig som ”fuldt integrerede”, og så tror politikerne, at dansk lov står over Menneskerettighedsdomstolen, hvor disse sager kan ende?
Denne udvidede bistandshjælp i form af studievisa synes at være så uigennemtænkt en lov, at det er ubegribeligt, at der ikke for længst er grebet ind fra politikernes side.
Måske sker der noget i 2026
Men det er først nu mere end to år efter, at universiteterne har råbt vagt i gevær, at der kommer en egentlig politisk reaktion.
På et nyligt afholdt samråd, som Christina Egelund var indkaldt til, bebudede hun, at hun fra optaget for 2026 ville gøre det vanskeligere for de udenlandske studerende at slå sig ned i Danmark på et studievisum og muligheden for at medbringe en ægtefælle. Hun varslede ligeledes et opgør med både den lave pris på flere danske universitetsuddannelser og den særligt favorable måde at betale for uddannelserne på.
Egelunds kunne have ”varslet”, så snart universiteterne havde råbt vagt i gevær, skriver Berlingske, 11og så ville Danmark være blevet skånet for et meget stort antal falske studerende og deres ægtefæller.
En rygende pistol
Efter at Berlingske har beskrevet vilkårene for studievisa, kan det vel ikke blive værre?
Men jo. Det lykkedes Netavisen piopio.dk at interviewe indehaveren af Globalturn Bangadesh. Denne kunne fortælle, at han for hver international studerende han formidler, får et beløb fra flere universiteter og højere læreanstalter i Danmark, blandt andet Niels Brock.
Hvis dette udsagn virkelig står til troende, er det en bombe under systemet. En skandale af dimensioner, som kræver en omgående og tilbundsgående undersøgelse.
https://www.berlingske.dk/indland/han-er-fra-bangladesh-og-studerer-i-danmark-der-er-ikke-mange-der-i-virkeligheden-kommer-for-at-studere
Minister giver sig selv deadline for opstramning i tilstrømning af bangladeshere | Berlingske
RUCs økonomi skulle reddes af tredjeverdensborgere: Advarede selv mod betydelige faglige udfordringer | Berlingske