Danmark køber luftforsvar for 58 mia. kr. og fravælger dermed det amerikanske Patriot-system, som anses for at være blandt verdens bedste jordbaserede luftforsvarssystemer. Der er tale om en udelukkende europæisk investering, da luftforsvaret leveres af fransk-italienske, norske og tyske producenter.
Købet af de jordbaserede luftforsvarssystemer er det største nogensinde i Danmark. Konkret er der tale om otte mellem- og langtrækkende luftforsvarssystemer, der er placeret på jorden, hvorfra de kan nedskyde bl.a. missiler. De vil placeres således, at det er muligt at beskytte hele Danmarks areal mod angreb.
24NYT: Det er ikke helt uden risiko at gå efter det langtrækkende SAMP/T NG-system. Det er nemlig slet ikke i drift nogen steder i verden. Og ifølge eksperter risikerer transaktionen at forværre forholdet til USA’s præsident Donald Trump, som i forvejen er på frysepunktet på grund af hans krav om kontrol med Grønland