Det var et Kennedy-øjeblik. Billedet af Charlie Kirk, der sidder med korslagte ben og svarer på spørgsmål det ene øjeblik, og i det næste kastes hans hoved tilbage, og blodet sprøjter ud. Det ene billede overlejres af det andet og bliver uudholdeligt. Amerika har haft mange af den slags øjeblikke, og dette var måske et for meget. Vil amerikanerne være i stand til at trække sig tilbage fra randen og redde republikken, eller vil de mørke kræfter slippe kaos løs og muligvis mere udbredt vold?
Vi ved det ikke. Det, vi ved, er, at Kennedy blev skudt af kræfter, der ville af med ham. Alligevel er ikke alle dokumenterne blevet frigivet. At skyde en præsident er noget af det mest dramatiske, der kan ske. Et mindretal har aldrig været tilfreds med Warren-kommissionens rapport med CIA-chefen Allan Dulles som vicedirektør. Han skulle sikre, at der ikke blev stillet ubehagelige spørgsmål.
Mange amerikanere er blevet klar over, at CIA sandsynligvis stod bag. De har vænnet sig til den antagelse, at landets egen efterretningstjeneste vil myrde en præsident, der har krydset deres vej.
For Mellemamerika var det en knust drøm. Kennedy repræsenterede et ideal, som de ønskede skulle blive til virkelighed. I stedet blev hans bror Robert Kennedy og Martin Luther King også skudt. Disse mord er heller ikke, hvad de så ud til at være, da de skete.
Efterhånden som tiden er gået, er det kun blevet mørkere.
Mordforsøget på Trump den 13. juli havde en dyb resonans i offentligheden. Ingen troede på FBI’s overfladiske version. Der var masser af ubesvarede spørgsmål, og medierne holder kortene endnu tættere til kroppen i dag, end de gjorde i 1960’erne, hvor folk stadig havde lov til at stille spørgsmål.
Nu sætter medierne ikke spørgsmålstegn ved politiske mord, uanset om det er Butler, Pennsylvania eller Ryan Routh i Florida.
Det er et eksempel på den dybe stats magt.</p
Om det var den, der arbejdede på Utah University, er det for tidligt at sige.
Der har været flere grimme mord udført af transkønnede, og Kirk havde et konservativt kristent livssyn. For nogle er det en rød klud. De kan ikke tåle at høre det.
De venstreorienterede medier har ikke hjulpet ved at omtale de ledende skikkelser i Maga som mindre værd end deres egne. Det er den systematiske bagvaskelse af højrefløjen, der har båret frugt med tiden. Brugen af ordet højrefløj indeholder en delegitimering af politiske modstandere, som vi ved skaber tvivl om, hvorvidt de fortjener at blive hørt og i værste fald tvivl om, hvorvidt de fortjener at leve.
Det er venstrefløjen i USA, der fører an i vold og politiske mord.
Nu taler selv demokrater, der er blevet ramt, såsom Nancy Pelosi, ud og fordømmer volden. Men der er lang vej igen, før balancen er genoprettet. Senest viste det forfærdelige mord på Iryna, at de ser alt gennem racemæssige briller.
Dette må stoppe, ellers vil det rive samfundet fra hinanden. Vi er på vej i samme retning i Vesteuropa. Myndighederne er ikke på befolkningens side, og bevidstheden om dette vokser.
Den daglige hadretorik mod Trump er som at så en dragegift, der en dag vil dukke op. Alligevel fortsætter såkaldte samfundsstøtter med at nedgøre Trump og karaktermyrde ham.
Vil mordet på Charlie Kirk skabe forandring? Trump havde nogle gode afskedsord.
Den store og endda legendariske Charlie Kirk er død. Ingen forstod eller havde et hjerte for ungdommen i USA bedre end Charlie. Han var elsket og beundret af ALLE, især af mig, og nu er han ikke længere blandt os. Melania og min sympati går til hans smukke kone Erika og hans familie. Charlie, vi elsker dig!
Den store, ja legendariske Charlie Kirk er død. Ingen forstod eller havde en bedre forståelse af de unge menneskers hjerter i Amerika end Charlie. Han var elsket og beundret af ALLE, især af mig, og nu er han ikke længere blandt os. Melania og jeg sender vores dybeste medfølelse til hans smukke kone Erika og hans familie. Charlie, vi elsker dig!