Bayrou havde selv bedt om Nationalforsamlingens opbakning til hans regerings bestræbelser på at løse Frankrigs monumentale gældsproblemer.
Budgetunderskud og statsgæld
I 2024 nåede Frankrigs budgetunderskud op på 5,8 procent af BNP – næsten det dobbelte af EU’s grænse på 3 procent – og den offentlige gæld ramte forbløffende 113,9 procent af BNP. Uden indgreb truer underskuddet i 2026 med at overstige 6 pct. af BNP og gælden 116 pct.
Baggrunden for de økonomiske problemer har ikke mindst været at skiftende franske regeringer har søgt at skærme den franske befolkning mod virkningerne af først finanskrisen og siden Covid. I perioder har de offentlige kasser stået vidtåbne og kompensationer til stort set alle er udbetalt nærmest kritikløst.
Mens fokus tidligere har været på Grækenlands og Italiens økonomiske problemer er det derfor nu Frankrig, der giver anledning til uro. Omkostningerne ved at servicere den voksende gæld stiger med raketfart
Nedskæringer og afskaffelse af helligdage
Bayrou har foreslået en række kontroversielle nedskæringer, herunder at skære omkring 44 milliarder euro ud af næste års budget og afskaffe 2 helligdage – påskemandag og 8. maj (helligdag som markerer befrielsen i 1945 i Frankrig) skal herefter være almindelige arbejdsdage.
Hvad gør Macron?
Hvis Macron nu vælger en kandidat fra centrum-venstre-socialisterne i stedet for at udskrive nyvalg eller selv træde tilbage er det ingen garanti for en mere beslutningsdygtig Nationalforsamling.
Under alle omstændigheder ventes der allerede onsdag over hele Frankrig demonstrationer og den 18. september har de store franske fagforeninger planlagt at protestere mod de foreslåede budgetnedskæringer.